Maria Bjørsted, 46 år og frikirkepræst i Vrå Baptistkirke, har selv været med de to første gange via Ung Mosaik. I sommer fik hun lyst til at trække BaptistKirkens og Evangeliske Frikirke Danmarks ledere med.

Billetterne solgte næsten sig selv

– da vi slog et slag for det på sommerstævnet. Sidste aften på sommerstævnet i Mariager prædikede Maria under overskriften ”Nåde til de næste” om nødvendigheden af, at vi som kirker forstår at få næste generation bevaret. Bagdøren har i årevis stået alt for åben. Det er en hjertesag for mig, at vi laver kirke for alle generationer og ikke bare kun tænker i traditionskirke. Efter stævnet så vi meget glædeligt, hvordan ivrige præster greb opfordringen til at sende deres ledere på ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Norge. I weekenden var der både præster, menighedsrådsmedlemmer og børne- og unge-medarbejdere afsted fra Danmark.

Missionskirkens initiativtager til “Gi Jesus Videre”-konferencen – også kaldet konferencens mor – Linda Andernarch (Foto: Gert Bjørsted)

”Gi Jesus Videre”-konferencen i år samlede omkring 1.000 deltagere i Filadelfias fine faciliteter. Kristiansands kirker er en væsentlig del af det norske bibelbælte med mange inspirerende menighedsplantninger i nyere tid. Kristiansand midtby, der med få kvadratiske streger blev anlagt af danske Kong Christian den fjerde, bliver i daglig tale ofte kaldt Kvadraturen. Her ligger kirker placeret på næsten ethvert gadehjørne. De blev traditionen tro også i år taget i brug til de mere end 50 seminarer, der på to døgn skulle afvikles for de 1.000 fremmødte. Overskriften var hele tiden på norsk: ”PLASS TIL EN TIL”.

Unge nepalesere fra Brovst (Foto: Gert Bjørsted)

Hvad fik danskerne med sig hjem?

Unge nepalesere fra Brovst Baptistkirke udtaler:
”Vi vil især huske, at vi altid skal have plads til en mere i fællesskabet. At det er vigtigt, at vi faktisk har et etableret fællesskab. Vi fik nogle værktøjer til, hvordan vi kan give Jesus videre.

Vi må have mere målrettet fokus på børn. Børnene er kirkens fremtid, men det starter i nutid, for de er jo næste generation. Vi skal turde at give dem ansvar, træne dem, så de tidligt kan vokse åndeligt.”

Var der noget der var anderledes?

Der var mange nordmænd! I Danmark er vi ikke vant til at være i så store fora. Nordmændene samler langt flere, end vi kender til i Danmark. Vores kirker er ofte meget små i sammenligning med Norge.

Heidi Kristiansen

Nordmænd synes meget mere påvirket nationalt af den kristne tro, end vi måske oplever i Danmark. Men konferencen blev jo afholdt i det norske bibelbælte, så måske derfor.

Heidi Kristiansen, 52 år, fra Roskilde Baptistkirke fortæller:
”Jeg føler mig så opmuntret og velsignet. Jeg har meget nydt at være i Guds nærvær. Jeg er imponeret over den åndelige og praktiske kvalitet, der var over konferencen. Det var dejligt at mærke, at vi var mange fra både Danmark og Norge, der hører sammen i et større fællesskab. Vi fik god inspiration til arbejdet med børn.

Henvender det her sig til alle generationer?

Heidi svarer videre:
”Ja, jeg er imponeret over, at de kan lave et program, som kan ramme så bredt. Uanset om man er teenager, ung eller halv-gammel som jeg, kan man finde noget, der er målrettet os alle hver især.

Jeg er selv lærer på Professionshøjskolen og må jo sige, jeg er imponeret over, hvor veldokumenterede seminarernes oplægsholdere var. De har jo forsket i tingene, så der er jo virkelig god viden, det er ikke bare de der teser, man typisk møder. De har jo forsket i deres påstande og har en PhD.”

Philip Fodgaard (Foto: Gert Bjørsted)

Philip Fodgaard, 40 år, præst i Bethaniakirken Aalborg fortæller:
”Det er første gang, jeg er med. Jeg har fået en masse inspiration om, hvordan vi kan lave fællesskab. Det er vigtigt, at vi discipelgør børn og unge. Fik et nyt syn for, hvor vigtigt det er, at vi arbejder med det relationelle i vores kirker. At vi brænder for at ’connecte’ med mennesker om Jesus.

Jeg kan se, at dem vi har haft med fra Aalborg, de har fået rigtig meget ud af det her.

Selv er jeg blevet bekræftet i flere af de ting, jeg arbejder med derhjemme, at det er noget, der virkelig giver mening, ja at jeg trofast skal fortsætte med at holde kursen.”

Gitte Madsen (Foto: Gert Bjørsted)

Mere begejstring!

Gitte Madsen, 57 år fra Frikirken Sæby, er også begejstret:
”Dejligt at se alle de unge mennesker, og se hvor vildt de går op i det, de gør.

Der var mange nye input, der udfordrede den måde, vi typisk har formuleret os på, som pludselig gav god mening. For eksempel måden vi inviterer til familiegudstjeneste på: Det er uheldigt, at vi ureflekteret i årevis ikke har forstået, at det let kan opfattes som kun værende for børnefamilier. Hvorfor finder vi ikke et langt mere inkluderende ord, der favner mere bredt? Måske skulle vi kalde det fællesskabsgudstjeneste eller ’alle sammen gudstjeneste’.

Sådanne detaljer var de gode til at italesætte og komme med input omkring.

På spørgsmålet om det er en konference, flere danskere skal deltage på, er Gitte helt klar:
”Ja, jeg synes, det er fedt at se mennesker blive inspireret på tværs, ikke mindst at opleve den store gruppe af danskere, som har været afsted. Det har været lærerigt at snakke sammen på tværs”.

Joachim Baldur (Foto: Gert Bjørsted)

“Vi burde få dette til Danmark”

Joachim Baldur, 21 år fra Vadum Kirkecenter:
”Jeg har fået et godt perspektiv på, hvordan man åbner kirken. At vi skal træde ud af kirken, så vi ikke bare venter på, at folk kommer til os. Kirken er en base, et sted hvor vi kan motivere os selv til at komme ud af kirken.

Super, hyggeligt, at være her i Norge, sproget kræver lidt koncentration, men vi skal da afsted igen!”

Henrik Dam (Foto: Gert Bjørsted)

Henrik Dam 49 år, formand for Vestermarkskirken i Grindsted får lov til at slutte beretningerne fra konferencen:
”Jeg kan godt lide helheden her, at de unge ikke bare er nogen, vi skal sende ind i børnekirken under en given gudstjeneste. Vi skal tænke i helhed og tænke næste generation som samlet menighed. Vi skal være en ambassade, hvor mennesker kan opleve himlen. Jeg synes seminarerne i Norge kobler godt med os i Danmark. Vi skal helt klart afsted om to år. Vi burde få dette til Danmark.”

”Gi Jesus Videre”-konferencen afholdes for fjerde gang i Norge den 23.-24. oktober 2026.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Lyt til artiklen her:

”Hvad er det bedste ved en gave” spurgte Mette Sloth fra Stævneudvalget et af børnene på scenen.
”… det er det, der er inden i,” lød svaret prompte. Og sammen pakkede de gaven ud midt på scenen til Sommerstævnets åbningsgudstjeneste: Et meget stort rødt hjerte. For at huske os på, at NÅDEN er Guds gave til hver eneste af os.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Det handler ikke kun om noget – men om nåde

Mettes medvært, Jakob Martens, forklarede, at han var glad for temaet. Som nordjyde var det nemt at forstå: Det handler om noget. Mette var ikke helt sikker på, at Jakob helt havde forstået: For temaet handler selvfølgelig om noget. Det handler om nåde. Med lidt hjælp fra publikum fandt Jakob til sidst ud af, at nåde er mere og andet end bare noget.

Med sprogforvirringen løst på scenen var Jakob nødt til at høre sit nordjyske bagland, om de var helt med på forskellen på noget og nåde. Det var jyderne – ubetinget. Ligesom resten af salen.

To stærke vidnesbyrd

To unge mennesker gav korte, meget præcise og tankevækkende vidnesbyrd.

Maja fortalte om følelsen af at kigge på sig selv i spejlet og få øje på alle fejlene. Det er alt for nemt. Det er alt for nemt at blive hængende i sin egen utilstrækkelighed. Men så er der morgenandagten. Hvor bibelen fortæller Maja, at Gud elsker på trods. På trods af Maja’s mangler og fejlene i spejlet. Det er ligesom med pakken: Det er det, der er inden i, der betyder noget. Guds nåde rækker længere end blot til at dække fejl og mangler i spejlbilledet.

Philip fortalte om sin barndoms kilde – Den hellige Kilde på Thyholm. Et sted Philip kom i sin barndom og som dengang virkede magisk. Som voksen ville han dele den magiske oplevelser med sine børn, men fandt kun en helt almindelig kilde. Barndomsmindet krakelerede, men Philip fandt trøst i Johannesevangeliet, kapitel 7, vers 38: ”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’” Det handler om at stille sig i Guds kildevæld og finde kraft til livet, selv om det af og til krakelerer.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Sendt ud med løfte om nåde og trofasthed

Mette Sloth sendte os ud på stævnet og ud i verden med to skriftsteder. Fra Romerbrevet, kapitel 3, vers 24: ”… og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus,” og fra Klagesangene, kapitel 3, vers 22 og 23: ”Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”

Jakob fulgte op med en opfordring til os alle om at huske, at kirkerne er et af de sidste ”generationshuse” i samfundet. Et af de få steder, hvor man mødes på tværs af generationer – fra de yngste til de ældste. Hvor livet får et formål for alle generationer.

Inden nadveren skulle Jakob lige høre om, om vi havde det ligesom ham: ”Yes!! I dag har Gud noget nyt til mig.” Sådan havde vi det alle sammen.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Fest i gaderne

I et sommervarmt og solbeskinnet Mariager fortsatte dagen med kaffe i menighedsgaderne. Flere menigheder havde inviteret gæster hjemmefra for at fejre fællesskabet. Mange steder var bagværket af luksuriøst tilsnit og serveringen næsten overdådig. Kaffe og kage blev suppleret af mange ord: Det var en sommerdag, hvor hastværket var pakket væk og der var tid til samtale.

Mød din næste

– var overskriften på eftermiddagens sidste arrangement. I grupper på cirka 10 – bredt sammensat på tværs af alder og geografisk tilhørsforhold – strømmede stævnedeltagerne ud på et stjerneløb, som baptistspejderne fra Vrå havde sat sammen til dagen.

Ti forskellige poster skulle holdene igennem. Det spændte vidt: Fra kast med redningsreb og tårnkonstruktion af skumfiduser til at tælle stolerækker i Hallen og tage gruppefoto med fjorden som baggrund.

Der blev gået til opgaven med stort engagement både blandt unge og ældre.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Grønningen

Mange kender Grønningen fra Lindenborg. Selv om græsset er skiftet ud med fliser er Grønningen flyttet med til Mariager. Et stort ”afslapningsområde” for efterskoleeleverne er indtaget af Bethelkirkens Streetfood og Mad og Missions Marked. For mange deltagere sluttede eftermiddagen på Grønningen. Enten med aftensmad fra madboderne eller til stævnets aftensmad, der blev serveret i Efterskolens spisesal, hvor Grønningen trækker ind, hvis sommeren bliver våd.

Søndag aften

– slutter med aftenmøde i Hallen, hvor Svend Vestergaard Jensen fra Din Frikirke i Haderslev taler over emnet: ”Min nåde er dig nok”. Senere er der fællesskab på Grønningen, når Joachim Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg udfordrer til musik-quiz.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Der er intet galt med den måde, menighederne skaber fællesskab med Gud og hinanden, ifølge John McGinley. Men ”høsten er stor”, og der er brug for flere arbejdere til at høste![1] Vi skal blive bedre til at bede over høsten og dens arbejdere.

Har jeg selv kraft og autoritet?

Der er ingen tvivl om, at John McGinley og hans team har store visioner. Den engelske stifter af Myriad, et projekt med målet om at re-evangelisere Church of England med 10.000 nye menigheder indenfor ti år, underviste over to dage på Sommerstævne ’23 på Lindenborg Efterskole.[2] Den vision har de i fællesskab bedt rigtig meget over, og en lignende vision mener de, Gud har for Danmark – en vækkelse er på vej.

Men med de historisk lave medlemstal i kirkerne over hele Europa ”er arbejderne få”.[3] Hos McGinley og hans team er håbet dog stort. For med afsæt i blandt andet Lukasevangeliets kapitel 10, mener John McGinley, at der er bibelsk belæg for, at noget er gået tabt gennem kirkens historie siden de oprindelige disciple døde. Beretningen om de 72, der blev klædt på alene i Jesus’ navn, i hans kraft og autoritet, og sendt ud to og to, gemmer på et vigtigt budskab:

Gud bruger helt almindelige mennesker til at vise på en overnaturlig måde, at hans rige allerede er iblandt os. Og ifølge den stilfærdige engelske sognepræst, der har vakt stor opsigt iblandt de anglikanske biskopper,[4] har vi samme evner og samme kald som både de 12 og de 72 havde dengang. Men vi skal træne i menighedens fællesskab.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ligesom et barn lærer at gå

De fleste kristne, som har bekendt deres tro personligt, er godt klar over, at vi alle har en iboende evne til at kommunikere med Gud. Vi kan vise andre Guds kærlighed og Guds rige via vores ord og handlinger. Vi har jo trænet det i en eller anden grad, som regel igennem bøn, tjeneste og relationerne i menigheden.

John McGinley mener, at den evne skal trænes og udvikles på samme måde, som et barn lærer at gå. Evnen er barnet født med, men den skal trænes for at evnen bliver stærk og holdbar. Således også med bøn og deling af, hvordan vejen med Jesus Kristus forvandler vores liv.

Lederne har glemt, at kirken er en træningsbane

Men McGinley oplever i Church of England, at mange kirkeledere har overset eller glemt, at menigheden og kirken ER en træningsbane for Jesus’ disciple, nye som erfarne. Kirken må gerne ligne en træningsbane med plads til lidt kaos. McGinley oplever, at medlemmerne overlader al åndelig kraft og autoritet til præsten som en slags stedfortræder, når der skal bedes for de fortabte eller handles i forhold til de svage.

Traditionen og organisationen, ja selve det religiøse sprog og liturgien, har gjort det sværere for mange i det post-sekulære samfund at nærme sig deres medfødte forbindelse til Gud. De har mistet lysten til at træne i det tilsyneladende passive fællesskab, de møder om søndagen. Ifølge McGinley viser statistik, at mennesker, der endnu ikke har mødt Jesus eller er aktivt tilknyttet et trossamfund, søger åndelighed! Høsten er stor!

I Jesus’ kraft og autoritet

Lignende statistik og tendens ses også i Danmark. Og man kunne være fristet til at tro, at John McGinleys forslag til en re-evangelisering af de skrumpende og aldrende menigheder, der drømmer om flere medlemmer, er at gøre kirken smartere og oprette nye aktiviteter for at lokke folk til.

Det er det IKKE!

Ifølge McGinley ligger løsningen hos dig og mig. Mennesket har et basalt behov for at opleve samhørighed og fællesskab med Gud og med hinanden – det som vi blev skabt til. Fællesskab og samhørighed behøver ikke at foregå i en kirke eller efter et bestemt format! Faktisk er bøn og mad i små grupper i højsædet, når Myriad planter nye menigheder med 20-30 personer. Små menigheder tilknyttet modermenigheden og tildelt en kvalificeret tilsynsperson.

Kirken er en træningsbane… (Foto: Tim Gouw / Pexels)

Vi er ude af træning

McGinley mener, at vores nuværende menigheder spiller en afgørende rolle uanset ressourceniveau. Men både vores ledere og vi selv er ude af træning i forhold til at bede konkret sammen og dele vidnesbyrd om Guds riges nærvær i vores liv. Vi skal først trænes op i fællesskab med Gud og med hinanden, før vi forsøger at høste eller plante nye enheder.

Men både vores ledere og vi selv er ude af træning…

Myriads team underviste fra Sommerstævnets Store Scene i nogle helt basale, bibelsk baserede øvelser i bøn. Det udfordrede sandsynligvis den del af salen, der havde en mere konservativ opfattelse af begrebet undervisning. Det var dog mit klare indtryk, at de omsorgsfulde og enkle øvelser med nedslag flere steder i Evangeliet overvandt selv de mest skeptiske tilhørere.

Bed, men hvordan?

Den kompetente John McGinley vejledte salens tilhørere i tre konkrete slags bøn. Den første øvelse var en konkret bøn om, hvor Gud vil sende dig hen og til hvem. For ifølge Efeserbrevet, kapitel 2, vers 10 har Gud forberedt et konkret kald og en vej til dig i netop din by.

Den anden øvelse handlede om at befale sygdom eller smerter at forsvinde fra en anden person. For både sygdom og dæmoner adlød Jesus og disciplene.

Den sidste øvelse handlede om at smide facaden og turde bede i ægte desperation, helst højlydt, for dem vi kender eller for vores by, som ikke har opdaget Guds kærlighed og Guds ønske om fællesskab med dem.

Tre konkrete øvelser

Øvelse 1: Hvor og hvem er jeg sendt til?
Sig: ”Gud, vis mig hvor i byen og hvem jeg skal øse din fred over ved at bede over det område og de personer. Jesus, hvem kalder du mig til for at forbinde mig med, som endnu ikke kender dig? Og hvordan kalder du mig til at forbinde mig med denne person?”
Der er mange eksempler på, at Jesus drager ud til folk, møder dem, der hvor de er og har måltidsfællesskab med dem. Derfor foreslog teamet på scenen at starte med en kop kaffe eller noget mad.

Øvelse 2: Befal sygdom forsvind!
Som forbeder skal du først sikre dig accept fra den, du vil bede for: Må jeg bede for dig? Må jeg lægge hånden på din skulder skulder? Sig derefter med overbevisning: ”Hvad hedder du, og hvad ønsker du, at jeg skal bede for?… Tak Jesus, fordi du elsker [navn]. Tak fordi hendes smerter betyder noget for dig. Jeg befaler smerterne at forsvinde! Kom Helligånd og fyld dette menneske med din fred.” Teamet foreslog kønsopdelt forbøn for at tage højde for eventuelle traumer eller tidligere oplevelser af overgreb.

Øvelse 3: Bed i desperation.
Der er ingen format for denne type bøn. Tanken er, at Herren ønsker, at vi overgiver hele vores person til ham, også smerter og svigt. Guds følelser dækker hele følelsesregisteret. Det kan vi se ved, at Jesus græd, blev vred, viste mildhed, venlighed og kærlighed. Og fordi vi kæmper (man råber i kamp) og skal dele hele Guds hjerte, må bøn også gerne være spontan, larmende, uhøflig, forstyrrende og insisterende! Jesus blev på sin vej ofte forstyrret af desperate mennesker, fx den blinde tigger, Bartimæus, i Markusevangeliets kapitel 10. Det var netop deres vedholdenhed og insisterende forstyrrelse, der forvandlede deres situation totalt.

Referencer

[1] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[2] The Gregory Center for Church Multiplication, Myriad. Fundet den 24-07-2023 på https://ccx.org.uk/myriad/.

[3] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[4] Anglican.ink, dateret 13. juli 2021: “Do the Church of England’s bishops want 10,000 new churches or not?”. Fundet den 24-07-2023 på https://anglican.ink/2021/07/13/do-the-church-of-englands-bishops-want-10000-new-churches-or-not.

Læs mere om John McGinley på Sommerstævne ’23

“Sendt ud af vores komfortzone” af Hanne Kiel
“Kald til at plante” af Hanne Kiel
Lyt eller se Hanne Kiels interview om “Kald til at plante” med John McGinley på Youtube. Interviewet er på engelsk uden undertekster.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

John McGinley tog i sin undervisning udgangspunkt Lukasevangeliet kap. 10, hvor Jesus sender 72 andre i forvejen til de byer, han planlægger at gå til. Vi får ikke at vide, hvem de er, men Jesus sender dem på samme måde, som han udsendte disciplene: Med sin kraft og autoritet! Det vil sige med både evnen og retten til at handle. To og to får de til opgave at gå til de nærliggende byer, helbrede de syge og forkynde, at Guds rige er kommet nær!

Sådan er vi også sendt til vores omgivelser – med evne og ret til at handle på Guds vegne!

En ny reformation af kirken

John McGinley er overbevist om, at Gud arbejder på en reformation af kirken i vores samtid.

Den kirke, vi kender til, er skabt til en anden tid og et andet samfund. Den har skabt meget godt, men samfundet og tiden – og dermed mennesker – har ændret sig, og vi har brug for at genskabe kirken.

Vi må finde en måde at være kirke på i vores tid. I den forandringsproces må vi give slip på vestens tillærte evne til at planlægge strategisk, fokusere på det finansielle og bygge strukturer op. Det er fristende at gøre, som vi plejer, men i stedet må vi (gen)lære at forlade os på Jesus Kristus og den kraft og autoritet, han har udrustet os med – på samme måde, som han udrustede disciplene og 72 andre.

Denne undervisning blev fulgt op af opfordring til at gå frem til forbøn. Selv er jeg ikke meget for denne sammenblanding af undervisning og evangelisk møde, men det blev gennemført fint og sobert – og rigtig mange gik frem til forbøn, som konsekvens af en undervisning, der oplevedes vedkommende.

David Vincent underviser (Tolk: Lars Midtgaard) (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Menighedsplantning

Enhver kirke er blevet plantet – engang! Nogle er flere hundrede år gamle, andre er måske 10 år, men de er alle blevet plantet på et tidspunkt. Danmark har tusindvis af kirker, så hvorfor plante nye?

Tre gode grunde til at plante en ny kirke:

• Gud elsker alle – også din nabo
• kirken skal være så tæt på, at man kan gå dertil
• en nyplantet menighed ejer en friskhed

Gud elsker alle – også din nabo
Det behøver ingen uddybning.

Kirken skal være tæt på
Kirken skal være så tæt på, at mennesker kan opleve et autentisk fællesskab, hvor medlemmerne elsker hinanden. Det gælder både geografisk og kulturelt. Ingen kører 50 kilometer for at opleve, at andre har et nært fællesskab, men der er heller ingen, der kan få øje på den indbyrdes kærlighed, når de først skal overkomme en fremmed og uforståelig kultur.

En nyplantet menighed ejer en friskhed
Det er langt lettere at skabe en ny kirkekultur i en nydannet menighed. Vi forsøger ofte at trække i mennesker for at få dem ind i den eksisterende kirke ved at tilpasse den kirkes eksisterende kultur. Det kommer der kun modstand ud af.

Dem, der elsker den eksisterende menigheds kultur, mister en væsentlig værdi, og dem, der er fremmede for den menigheds kultur, får heller ikke deres behov dækket. Derfor skal vi etablere nye kristne parallelsamfund til den eksisterende kirke. Vi skal plante noget nyt ved siden af.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hvem mangler du?

Spørg dig selv: Hvem er her ikke? Vi kan ikke blive ved med at være kirke uden at række ud til dem, der ikke kommer. I stedet for at trække i dem skal vi gå ud og være kirke på deres præmisser.

Vi skal etablere kristne fællesskaber i deres komfortzone. Kirken skal være, som kirkens kontekst fordrer det. Vi skal være autentisk kirke og dække moderne menneskers behov.

Trin-for-trin træning

John McGinley påpegede, at Jesus i Lukasevangeliet kap. 10 giver de 72, han sender ud, en trin-for-trin træning i at bringe Guds rige til mennesker. Først skal de finde ’fredens barn’, bo hos dem og spise sammen med dem. Dernæst skal de helbrede de syge og endelig skal de sige til folk: Guds rige er kommet nær til jer!

Et menneske at knytte sammen med dig

Vi er sendt ud med den samme opgave, påpegede John McGinley, og dernæst begyndte han at træne deltagerne i at løse opgaven. Udgangspunktet er, at vi bærer Jesus Kristus´ nærvær med os og kan forløse det nærvær for et andet menneske.

Første trin er at finde frem til det menneske, Gud ønsker, at du skal forbinde dig med. Begynd med at bede om fred for din familie, din menighed og dine omgivelser. Bed dernæst Gud om at vise dig, hvem du er kaldet til at knytte til dig: ’Jesus, hvem vil du knytte til mig?’ Guds svar vil komme til dig i al stilfærdighed som et navn eller billedet af pågældende.

Dernæst skal du kontakte vedkommende. Det kan forekomme en uoverstigelig forhindring, men du kan også gøre det helt enkelt. Send en SMS! Hvis du tør, kan du skrive: ’Guds rige er kommet dig nær!’ Men du kan også holde dig til: ’Jeg kom til at tænke på dig – skal vi drikke en kop kaffe sammen?’ Eller måske: ’Skal jeg bede for dig?’ Din SMS vil fortælle modtageren, at du har lagt mærke til ham/hende og har omsorg for vedkommende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu – og alle, der deltog, oplevede det som givende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu…

Fortæl at Guds rige er kommet nær

Meningen er ikke, at vi skal holde teologisk velforberedte, gennemtænkte prædikener, hver gang vi er sammen med andre mennesker. Det drejer sig om det simple, at vi skal fortælle, hvad vi selv har oplevet. Vi skal have modet til at dele med andre, hvad troen betyder i vores eget liv.

Igen blev vi opfordret til at deltage i en øvelse. Vi fik til opgave at henvende os til en tilstedeværende, som vi ikke kendte på forhånd, og fortælle om en god oplevelse på stævnet. Også i denne øvelse deltog mange og vi fik en god oplevelse af at samle mod til at dele noget personligt med en fremmed.

Helbred de syge

Indledningsvis gav John McGinley os en model for konkret bøn for helbredelse:

• spørg den syge, hvad vedkommende hedder, og hvad problemet er

Her vil jeg bruge navnet Anne for nemheds skyld.

• læg hånden på skulderen – og kun på skulderen – af den syge (Anne) og bed:
  • tak Jesus, fordi du elsker Anne
  • tak, fordi du har omsorg for Anne
  • i Jesus´ navn befaler jeg, at sygdommen skal forlade Anne
  • kom, Gud Helligånd, og udvirk, at det sker.
  • Amen
  • bliv ved med at bede
• tag imod helbredelsen med glæde eller accepter, at helbredelsen ikke sker.

John McGinley påpegede, at det er de kristne, der oplever det som et problem, når helbredelsen udebliver. De syge har derimod ofte den holdning, at de jo ikke kan miste noget ved det. Ofte er de også overvældede over, at vi tror på, at det er en mulighed.

En personlig refleksion

Selve undervisningen var givende, og bøn om helbredelse er en rigdom for den kristne menighed, men den skal praktiseres personligt og i et mindre forum. Andre deltagere oplevede det berigende og rigtigt, men er det i orden at ’træne’ det, ved at lade uerfarne deltagere bede for tilstedeværende syge? Kan vi tillade os at udstille andre menneskers sygdom og skrøbelighed og gøre dem til genstand for offentlige forsøg? Vi ved erfaringsmæssigt, at ikke alle bliver helbredt – hvem skal samle de skuffede op bagefter, når forbederen er ’i lære’ i en træningssession?

Mere inspiration

“Kald til at plante” – Hanne Kiels interview med John McGinley før Sommerstævne ’23
Læs mere om “The Gregory Centre for Church Multiplication”

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Torsdag aften, den 20. juli ved halvsyv-tiden, begyndte en sand folkevandring mod den gamle gymnastikopvisningsplads ved fjorden. I den kølige danske sommeraften med frisk vestenvind i ansigtet og drivende lammeskyer, bredte der sig en stemning af glæde og forventning blandt deltagerne. Det er ikke hverdag i hverken BaptistKirken eller i Evangelisk Frikirke Danmark at døbe 12 mennesker – og slet ikke i Guds fri natur.

Omsluttet af Guds kærlighed

Christian Bylund, præst i baptistkirken i Tølløse, bød velkommen med beretningen om Jesu dåb fra Mattæus-evangeliet. Christian forklarede, at alle 12 dåbskandidater havde truffet en modig personlig beslutning:
”I har sagt ja til at være Guds forlængede arme og ben på jorden. Det er et stort skridt at tage. Et skridt, der kræver både mod og beslutsomhed.” Vi fik forklaret, at det, vi kender som dåb, på Jesu tid var en renselsesproces. Christian fortalte videre:
”Dåben er ikke en afslutning. Det er begyndelsen på en rejse med udfordringer. Men ligesom I i dåben omsluttes af vand, vil I også i fremtiden blive omsluttet af Guds kærlighed.”

Dåb i fjorden ved Lindenborg på Sommerstævne ’23 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Omsluttet af mennesker

”Paulus skriver til Galaterne at alle, der er døbt, tilhører Kristus. Derfor er I heller ikke alene,” sagde Christian Bylund til de 12 dåbskandidater. For at illustrere dette blev først familierne, derefter vennerne, så menighederne og endelig alle opfordret til at rejse sig. Flere end 800 mennesker stod bogstaveligt talt sammen med dåbskandidaterne i aftenvinden.

Dåb i fjorden

Den congolesiske familie til en af dåbskandidaterne sang for os. Flere af dåbskandidaterne fortalte, hvorfor de ville døbes i dag på Lindenborg. Og mens alle sang ”Vi holder ikke igen, vi bær’ vort offer frem” gik de 12 dåbskandidater sammen med deres præster ned til fjorden og ud i vandet i samlet flok.

Inden Jacob Vagner, præst i Baptistkirken i Roskilde, døber den første dåbskandidat, råber han gennem vindens sus: ”Er I med derinde?”. Det var vi.

En efter en svarede alle 12 dåbskandidater med tydeligt ”ja” på spørgsmålet: ”Tror du på Jesus Kristus som din Herre og Frelser?”. Hver eneste dåb blev efterfulgt af jubelråb fra Sommerstævnets børn og unge, og lidt mere afdæmpede klapsalver fra de ældre deltagere.

Efter bøn og velsignelse var verdens fortrædeligheder for et øjeblik skubbet i baggrunden af en umiddelbar glæde over, at mennesker også i dag vælger at finde meningen med livet I troen på Jesus.

Tag med til ‘dåbsfesten’ på video

Bøn for de døbte på Sommerstævne ’23 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lindenborg i slutningen af uge 28: Energiske frivillige indretter campingplads med kridtstreger og pladsnumre, trækker elkabler og kobler vand til toiletvognene. Et enkelt skybrud trækker forbi og efterlader kridtstregerne en anelse udsplattede. Trods udfordringer er der klarmelding et døgn før deadline og allerede lørdag middag sniger de første campingvogne sig ind: Velkommen til Lindenborg og Sommerstævne ’23.

Vi er i gang med en fest

Søndag formiddag sætter vi i gang med en fest. ”O store Gud” i tempo får taget og stemningen til at løfte sig. Fra Store Scene byder Mette Sloth og Jakob Martens velkommen. Bager og konditor Jakob indvier os alle sammen i kransekagens mysterium: Af tre simple ingredienser – æggehvide, sukker og marcipan kan man skabe et overflødighedshorn af lækre sager:
”Se på Sommerstævnet: Det er også et overflødighedshorn skabt af Fader, Søn og Helligånd med hjælp fra en masse frivillige.”

”Generalerne” er klar til programmet

Fra stævneteamet fortæller generalsekretærerne John Nielsen (Evangelisk Frikirke Danmark), Torben Andersen (Baptistkirken i Danmark) og stævnekoordinator Pia Daugaard Rosendal om det, de glæder sig allermest til. Vi kommer hele vejen rundt, fra Late Night på Grønningen over John McGinleys undervisning til dåb i fjorden på torsdag.

Når en del af os har brugt morgenen på at tørre op og tørre telt efter nattens voldsomme regnvejr, er det en befrielse at synge i vilden sky med alle børnene, at ”Gud giver aldrig op – Gud bliver aldrig træt”. Det gjorde vi heller ikke, og lidt senere fejrede vi fællesskabet i sommersol.

Jakob og Heine taler om at være sendt til Afrika (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hullet i hækken

På scenen møder Jakob og Mette hinanden over hækken. Eller nej – de sidder i hver sin have og besværer sig over naboen. Jakobs matrikel kan næsten ikke rumme tre støjende drenge og Mette er rædselsslagen for at noget i kæmpehaven står forkert. Mette får besøg af Svend, der har prøvet at rykke sig selv og familien op med rode – eller rettere med klump. Svend fortæller om 40 års tilløb til at blive sendt. Om det vigtige i at lade sig sende og flytte og se det som en mulighed og ikke som en løsning på livets udfordringer.

I Jakobs lille have kommer Heine forbi med en opfordring fra Rwanda. Tag ud og hjælp unge enlige mødre til et bedre liv. Med tre små børn og en mere på vej er Jakob lidt overvældet af tilbuddet og mener nok, at rødderne stikker lidt for dybt til det store eventyr.

Svend fortæller Mette om at blive sendt – til Haderslev (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klip hul i hækken!

Budskabet fra naboerne og deres gæster bundfælder sig mens vi synger ”Lær os at elske med mere end ord”. På scenen finder Mette og Jakob ud af, at man ikke behøver rejse til verdens ende for at være sendt: Klip hul i hækken! Og vær sendt til dem, der er lige ved siden af dig. Del din have, dit liv og bibelens budskab lige der, hvor du er. Lad dig inspirere og del dit liv, lyder opfordringen.

Mette og Jakob klipper hul i hækker og bliver sendt til hinanden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Sommerstævnet er årets store begivenhed, som samler deltagere fra hele landet. Her deler vi liv og tro med hinanden, og der er inspiration til menighedslivet derhjemme. Stævnet er fælles for Evangelisk Frikirke Danmark og BaptistKirken i Danmark, som sammen med børne- og ungdomsorganisationerne EFBU og BBU[1] arrangerer landets eneste tværkirkelige sommerstævne.

Sendt af Gud ind i verden

Stævnet er for alle generationer, og i programfladen er der noget for alle. Børn, teenagere, unge, familier og voksne i skøn blanding og hver for sig. Stævnet vil dog mere end at samle og skabe fællesskab. Det vil inspirere en til at se sig selv som sendt af Gud, hvor den enkelte er i hverdagen. At være sendt af Gud er en rød tråd i Bibelen, og Gud sender fortsat mennesker til tjeneste for hans rige. Stævnet sætter fokus på et centralt tema i kirken: At være mennesker, der er sendt af Gud – personligt og i fællesskab med andre.

Fokus på et centralt tema i kirken: At være mennesker, der er sendt af Gud – personligt og i fællesskab.

Tidsramme for stævnedagene

Stævnet begynder med åbningsfest søndag formiddag, men fra lørdag aften er campingpladsen åben og bestilte værelser klar. Der sluttes fredag middag med afslutningsfest. Hvis nogle ønsker at blive døbt vil det være muligt torsdag før aftenmødet, hvor man mødes ved fjorden. Dagene begynder med morgenbøn i Bakkehuset, som Bente Højris og Hanne Kiel leder. Dagene slutter med Late Night på Grønningen, hvor John Lorenzen og Tomas Lindholm har sammensat et musikalsk program med bl.a. Sofus Möglich, Bo Nielsen og Destiny Choir, der er et gospelkor fra International City Baptist Church.

Formiddagsundervisning

John McGinley, præst i den engelske kirke og medarbejder i ’The Gregory Centre for Church Multiplication’ underviser i missionalt menighedsliv og menighedsplantning.

Hvordan finder danskere tro i en kultur, hvor Gud er næsten ukendt, og hvad er det for en tro?

Anne Mie Skak Johanson, bl.a. Landssekretær for Danske Kirkedage, har undersøgt danskeres tro: ”Der er ikke mange, der kommer i kirken, men der tales og skrives åbent om åndelige opdagelser. Hvad er det, der sker? Hvordan finder danskere tro i en kultur, hvor Gud er næsten ukendt, og hvad er det for en tro?”

Camilla Westen, præst i Bethaniakirken i Aalborg, underviser fredag og Ruben Andersen-Hoel, tidligere præst i Vanløse Frikirke og nu leder af Medborgercentret Nordens Plads på Frederiksberg underviser i Soul-teltet mandag formiddag.

Eftermiddagsseminarer

Hver dag er der spændende seminarer, bl.a. ’Byens lykke – sendt til byen’ ved Jesper Oehlenschläger; ’Grøn Kirke – sendt for at passe på Guds grønne jord’ ved Sofie Larsen Kure; ’Pilgrimsvandring’ ved Lone Møller-Hansen; ’Forfulgte kristne’ ved Astrid Melkær Andersen; ’Menighedsplantning’ ved John McGinley; ’Kærlighedens fem sprog’ og ’Troen i hverdagen’. ’Jorden rundt på 80 minutter’ er et nyt tiltag. Her præsenteres de to kirkesamfunds internationale mission ved, at man kan bevæge sig rundt mellem missionsfelterne.

Aftenmøder

Michael Frost, Roskilde, taler ved åbningsmødet. Mandag er det Andrew Brunson, som på grund af sin tro sad i fængsel flere år i Tyrkiet; tirsdag er en lovsangaften med Jacob Bay og band; onsdag taler John McGinley og torsdag er det Ruth Cilwik Andersen.

I Foredragssalen er der møder mandag, tirsdag og onsdag. Hanne Kiel læser Børge Andersens digte; Nana Holm Green og Leo Hansen taler om omvendelsens veje; onsdag er det troshistorier fra migrantmenigheder ved Moses Peng, Chin Chin og Torsten Wendel-Hansen. Gospelkoret Destiny Choir synger.

Helt ekstraordinært er der koncert med Arina Mai og band søndag eftermiddag.

Særlige programpunkter

Helt ekstraordinært er der koncert med Arina Mai og band søndag eftermiddag. Hun er lovsangsleder i Københavns Frikirke og kommende stjerne på popscenen i Danmark. Hun har sunget i TV, udgivet musik og er uhyre populær på Spotify. Koncerten er gratis for stævnedeltagere og øvrige køber billet.

Kids, Beat, Urban og Soul har målrettede programmer for deres aldersgrupper. BaptistKirken har Landskonference mandag og Kvindenetværket årsmøde tirsdag.

[1] Evangelisk Frikirkes Børn og Unge, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Årets sommerstævne var igen velsignet med godt vejr trods alle vejrudsigter. Fællesskabet var i højsædet. Lovsang og undervisning, taler og samtaler var givende – men det kan dårligt gengives i billeder.

Svenske Mikael Tellbe skal takkes for fire fantastiske formiddage om Guds rige midt imellem os, hvoraf de to blev på video (Mikael skulle hjem til en syg hustru). Dem kan I selv se på sommerstævne.dk/medier. Desværre er de første to formiddage ikke optaget.

Venskaber, taknemmelighed og glæde var i bagagen hjem – for en del også Corona, men det tager vi med.

De to generalsekretærer Torben Andersen og John Nielsen tog afsked med stævnechef Lars Gaarden.

Onsdag var festdag, kø til gratis, god kaffe m.m.

”Guds rige midt imellem jer” dramatiseret af Roskilde Baptistmenighed ved åbningen.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Gud har humor!
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere