baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 24 Aug 2026 19:45:43 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk ”… selv i vores lille korps kan de små blive store” https://baptist.dk/selv-i-vores-lille-korps-kan-de-smaa-blive-store/ Sun, 05 Jul 2026 10:56:33 +0000 https://baptist.dk/?p=21622 Spejdernes Lejr 2026 samler mere end 30.000 spejdere. Danske Baptisters Spejderkorps er med som ét af korpsene bag lejren, hvor håb, handling, tro og fællesskab bliver til spejderliv under åben himmel.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/07/spejdernes-lejr-2026.mp3

I juli 2026 begynder en ny by at vokse op i Hedeland Naturpark. Ikke med parcelhuse og asfalt, men med telte, rafter, bålsteder og mudrede sko. Her lærer børn og unge noget om sig selv ved at løse opgaver sammen med andre.

Fra den 18. til den 26. juli 2026 bliver Hedeland Naturpark mellem Roskilde og Høje-Taastrup rammen om Spejdernes Lejr 2026. Mere end 30.000 spejdere sætter kurs mod lejrpladsen. 5.000 af dem er internationale spejdere fra over 50 lande.

For baptistspejderne begynder den store lejr lokalt. I kredsene, hvor børn, unge og førere pakker rygsække, planlægger turen og rejser af sted for at blive en del af noget, de ikke kan skabe alene. Samtidig er Danske Baptisters Spejderkorps med som ét af de fem korps bag Nordens største spejderlejr.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Baptist.dk har talt med spejderchef Tue Sandbæk og vicespejderchef Karoline Bundgaard om, hvad Spejdernes Lejr 2026 betyder for det lokale baptistspejderarbejde:

”For os baptistspejdere er Spejdernes Lejr en enestående mulighed for at blive en del af noget større. Lejren giver spejdere og førere oplevelsen af at indgå i et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af spejdere samles om de samme værdier, aktiviteter og eventyr. Det er med til at give en forståelse af, at man er en del af en bevægelse, der rækker langt ud over ens lokale kreds og eget korps.

For spejderne giver lejren mulighed for at skabe nye venskaber, møde andre spejdertraditioner og få oplevelser, som vi som et mindre korps ikke kan tilbyde alene. For førerne er lejren en kilde til inspiration, erfaringsudveksling og nye idéer, som kan bringes hjem og styrke det lokale spejderarbejde.”

Det er en vigtig pointe for et lille korps: Den store lejr erstatter ikke det lokale arbejde. Men den kan give noget tilbage til det.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Alle ind i fællesskabet

’Alle ind i fællesskabet’ er temaet for Spejdernes Lejr 2026. Det er et stort udsagn. På en spejderlejr bliver det til noget, man kan mærke: i patruljen, ved lejrbålet, i underlejren og i de opgaver, der kun kan løses sammen.

På lejren er fællesskabet organiseret i fire tematiske underlejre: Havet, Landet, Byen og Skoven. En nødvendig opdeling, når 30.000 mennesker skal bo, spise, sove og finde vej samme sted. Men den har også en pointe: Det enorme skal gøres nært.

Hvornår mærker spejderne så fællesskabet stærkest på en stor lejr? Karoline og Tue er ikke i tvivl:

”Særligt ved de store fælles samlinger, åbningslejrbål og afslutningslejrbål oplever mange spejdere følelsen af at være en del af noget, der er større end dem selv. Når tusindvis af spejdere synger, jubler og deler oplevelser, opstår en stærk følelse af sammenhold og tilhørsforhold. For mange spejdere er det ved de store lejrbål, man oplever det stærkeste fællesskab.

Blandt de mange frivillige fra alle korps er der også et stærkt fællesskab med fokus på at få opgaverne løst bedst muligt. Venskaber opstår, når vi står sammen med vores forskelligheder.”

Spejdernes Lejr

– arrangeres i fællesskab af de fem korps i Foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Baptistspejdere i et større fællesskab

Spejdernes Lejr arrangeres af de fem korps i Foreningen Spejderne. Danske Baptisters Spejderkorps er ét af dem.

For et lille korps er en fælleslejr en adgang til oplevelser, ressourcer og fælles energi, som korpset ikke kan løfte alene. Samtidig bringer hvert korps sin egen tradition med ind i helheden. Hvad bidrager baptistspejderne særligt med? Karoline og Tue svarer:

”Vi som baptistspejdere bringer noget særligt ind i det tværkorpslige fællesskab. Som et lille spejderkorps er der kort vej fra idé til handling, stærke relationer og en kultur, hvor alle kender hinanden. Vi er med til at vise, at spejderarbejde kan udfolde sig på mange måder.

Lejrbål på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Vi kan bidrage med vores egen identitet, og det styrker mangfoldigheden i fællesskabet. Det tværkorpslige fællesskab bliver stærkere, når både store og små korps deltager aktivt.

Samarbejde på trods af forskelle i livsopfattelse, tro, samfundsstatus og økonomisk formåen er en af spejderfællesskabets største styrker. Spejdere bærer forskellene ind i fællesskabet. På den måde lærer børn og unge at forstå og samarbejde med andre, der ikke ligner dem selv.”

Spejdernes Lejr 2026 og bæredygtighed

Spejdernes Lejr 2026 har fokus på bæredygtighed i stor skala. Lejren planlægger 750.000 måltider. Mindst 500.000 af dem bliver vegetariske, og mindst en tredjedel bliver økologiske. Affaldet skal sorteres i otte fraktioner.

På den måde bliver bæredygtighed ikke kun noget, spejderne taler om. Det bliver noget, de øver sig i – sammen.

 

Mere end aktiviteter

Programmet rummer over 300 aktiviteter – fra internationale møder og praktiske udfordringer til FabLab på RUC. For spejdere er aktiviteter aldrig bare tidsfordriv. De er måder at lære ansvar, samarbejde og mod på. Fællesskab handler ikke kun om holdninger, men om at øve sig sammen.

Hvad håber spejdercheferne så, at spejderne tager med hjem fra lejren – ud over gode minder?

”Drømmen er, at når spejderne rejser hjem fra Spejdernes Lejr 2026, er det ikke kun rygsækken, der er fyldt. De tager hjem med nye venskaber, store oplevelser og minder for livet.

En stor spejderlejr er også med til at udvikle nye færdigheder, som kan tages med hjem. Spejderne vil blandt andet lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber på tværs af korps. Gennem leg, eventyr og samarbejde udvikler de både selvtillid og mod til at prøve nye ting.”

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Tro midt i spejderbyen

Samlingsområdet på Aktivitetscenter Øst er et særligt område på Spejdernes Lejr 2026. Her ligger den kirkelige base, “Kirken”, som giver plads til eftertanke, fordybelse, fortællinger, leg, kreativitet og sang.

Det kirkelige tilbud har mange former: Morgenandagter, alternative gudstjenesteformer, Taizé-andagter, aftennadver, beatbox-gudstjeneste, pop-up-aktiviteter og et escape room med gamle profetier, stjernekort og mystiske spor.

Her er ikke mange kirkebænke, salmebøger eller traditionelle højmesser. På en spejderlejr flytter troen ud under teltdugen. Den får form gennem samtaler, sang, nysgerrighed, stilhed og fællesskab.

For Tue Sandbæk og Karoline Bundgaard handler det ikke om at gøre lejren til en prædikestol. Det handler om at være til stede.

”Vi udspringer af baptisterne, og de fleste af os har et tilhørsforhold til en menighed. På lejren giver det os mulighed for at bringe de baptistiske traditioner med ind.

Spejdere og gæster får mulighed for at lære om andet end den traditionelle folkekirke, som alle kender. Vi skal ikke ud for at prædike og omvende folk, men der er plads og mulighed for, at alle, der har lyst eller brug for det, kan komme og få en snak.”

I Samlingsområdet findes også Samlingspunktet, et stort telt for ro, nærvær og samtaler. Her kan spejderne trække sig lidt fra lejrens tempo, høre oplæg eller deltage i talks.

Søndag den 19. juli kl. 13.00 er der fælles lejrgudstjeneste.

Oversigt over en del af SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

At blive set

Lejrsalmen “Aldrig alene” henter inspiration i fortællingen om Zakæus – manden, der blev set af Jesus og kaldt tilbage i fællesskabet. Det er en stærk fortælling at tage med ind i en lejr med 30.000 deltagere.

I et stort fællesskab risikerer den enkelte at forsvinde. Man bliver én blandt mange. En lille stemme i et stort kor. En spejder i en uniform, der ligner de andres.

Derfor er ”Aldrig alene” et vigtigt budskab fra kirken på lejren: Fællesskab er først sandt, når det enkelte menneske bliver set.

Karoline har reflekteret over budskabet og lejrens betydning for den enkelte spejder:

”Spejdernes Lejr kan noget særligt. Det er blandt andet en unik mulighed for at være frivillig. Jeg har tidligere haft flere frivillige i mine teams og har set flere bruge det som en legeplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig uden at være bange for at mislykkes eller fejle. De har brugt det som en mulighed for at komme videre – nogle endda i en retning, de ikke havde troet, de skulle gå.

Selv på vores egne lejre er der muligheder, om end i mindre størrelse. Det er her, vi kan sætte en lille spire, som senere kan få mulighed for at vokse sig større.

Det er derfor, det er vigtigt, at vi holder fast. For selv i vores lille korps kan de små blive store.”

Baptistspejderne rejser ikke kun til Hedeland for at være med på en stor spejderlejr. De kommer med erfaringer fra lokale kredse og menigheder, hvor spejderarbejdet bygger på tro, ansvar og fællesskab.

Når lejren slutter, forsvinder byen igen. Teltene er pakket sammen. Rafterne båret væk. Græsset får lov at rejse sig.

Men noget bliver tilbage.

Ikke i Hedeland, men i spejderne selv: modet til at handle, erfaringen af at høre til – og en stille fornemmelse af, at ingen er alene.

Læs mere her

Læs om Hans Christians Dahl oplevelser under Spejdernes Lejr 2022 i artiklen:
”Alle har ret til et godt udeliv”

eller læs om demokratiet i spejderkorpset i artiklen:
Demokrati i blå uniform

Du kan også prøve at skrive “spejder” i søgefeltet, hvis du vil se flere artikler om spejderarbejdet. Husk at du altid kan finde flere informationer på https://baptistspejder.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps

Alle baptistspejderne på Spejdernes Lejr 2022 (Foto: Bjarne Fich / SPEJDERNE)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Spejdernes Lejr 2026 samler mere end 30.000 spejdere. Danske Baptisters Spejderkorps er med som ét af korpsene bag lejren, hvor håb, handling, tro og fællesskab bliver til spejderliv under åben himmel.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/07/spejdernes-lejr-2026.mp3

I juli 2026 begynder en ny by at vokse op i Hedeland Naturpark. Ikke med parcelhuse og asfalt, men med telte, rafter, bålsteder og mudrede sko. Her lærer børn og unge noget om sig selv ved at løse opgaver sammen med andre.

Fra den 18. til den 26. juli 2026 bliver Hedeland Naturpark mellem Roskilde og Høje-Taastrup rammen om Spejdernes Lejr 2026. Mere end 30.000 spejdere sætter kurs mod lejrpladsen. 5.000 af dem er internationale spejdere fra over 50 lande.

For baptistspejderne begynder den store lejr lokalt. I kredsene, hvor børn, unge og førere pakker rygsække, planlægger turen og rejser af sted for at blive en del af noget, de ikke kan skabe alene. Samtidig er Danske Baptisters Spejderkorps med som ét af de fem korps bag Nordens største spejderlejr.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Baptist.dk har talt med spejderchef Tue Sandbæk og vicespejderchef Karoline Bundgaard om, hvad Spejdernes Lejr 2026 betyder for det lokale baptistspejderarbejde:

”For os baptistspejdere er Spejdernes Lejr en enestående mulighed for at blive en del af noget større. Lejren giver spejdere og førere oplevelsen af at indgå i et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af spejdere samles om de samme værdier, aktiviteter og eventyr. Det er med til at give en forståelse af, at man er en del af en bevægelse, der rækker langt ud over ens lokale kreds og eget korps.

For spejderne giver lejren mulighed for at skabe nye venskaber, møde andre spejdertraditioner og få oplevelser, som vi som et mindre korps ikke kan tilbyde alene. For førerne er lejren en kilde til inspiration, erfaringsudveksling og nye idéer, som kan bringes hjem og styrke det lokale spejderarbejde.”

Det er en vigtig pointe for et lille korps: Den store lejr erstatter ikke det lokale arbejde. Men den kan give noget tilbage til det.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Alle ind i fællesskabet

’Alle ind i fællesskabet’ er temaet for Spejdernes Lejr 2026. Det er et stort udsagn. På en spejderlejr bliver det til noget, man kan mærke: i patruljen, ved lejrbålet, i underlejren og i de opgaver, der kun kan løses sammen.

På lejren er fællesskabet organiseret i fire tematiske underlejre: Havet, Landet, Byen og Skoven. En nødvendig opdeling, når 30.000 mennesker skal bo, spise, sove og finde vej samme sted. Men den har også en pointe: Det enorme skal gøres nært.

Hvornår mærker spejderne så fællesskabet stærkest på en stor lejr? Karoline og Tue er ikke i tvivl:

”Særligt ved de store fælles samlinger, åbningslejrbål og afslutningslejrbål oplever mange spejdere følelsen af at være en del af noget, der er større end dem selv. Når tusindvis af spejdere synger, jubler og deler oplevelser, opstår en stærk følelse af sammenhold og tilhørsforhold. For mange spejdere er det ved de store lejrbål, man oplever det stærkeste fællesskab.

Blandt de mange frivillige fra alle korps er der også et stærkt fællesskab med fokus på at få opgaverne løst bedst muligt. Venskaber opstår, når vi står sammen med vores forskelligheder.”

Spejdernes Lejr

– arrangeres i fællesskab af de fem korps i Foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Baptistspejdere i et større fællesskab

Spejdernes Lejr arrangeres af de fem korps i Foreningen Spejderne. Danske Baptisters Spejderkorps er ét af dem.

For et lille korps er en fælleslejr en adgang til oplevelser, ressourcer og fælles energi, som korpset ikke kan løfte alene. Samtidig bringer hvert korps sin egen tradition med ind i helheden. Hvad bidrager baptistspejderne særligt med? Karoline og Tue svarer:

”Vi som baptistspejdere bringer noget særligt ind i det tværkorpslige fællesskab. Som et lille spejderkorps er der kort vej fra idé til handling, stærke relationer og en kultur, hvor alle kender hinanden. Vi er med til at vise, at spejderarbejde kan udfolde sig på mange måder.

Lejrbål på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Vi kan bidrage med vores egen identitet, og det styrker mangfoldigheden i fællesskabet. Det tværkorpslige fællesskab bliver stærkere, når både store og små korps deltager aktivt.

Samarbejde på trods af forskelle i livsopfattelse, tro, samfundsstatus og økonomisk formåen er en af spejderfællesskabets største styrker. Spejdere bærer forskellene ind i fællesskabet. På den måde lærer børn og unge at forstå og samarbejde med andre, der ikke ligner dem selv.”

Spejdernes Lejr 2026 og bæredygtighed

Spejdernes Lejr 2026 har fokus på bæredygtighed i stor skala. Lejren planlægger 750.000 måltider. Mindst 500.000 af dem bliver vegetariske, og mindst en tredjedel bliver økologiske. Affaldet skal sorteres i otte fraktioner.

På den måde bliver bæredygtighed ikke kun noget, spejderne taler om. Det bliver noget, de øver sig i – sammen.

 

Mere end aktiviteter

Programmet rummer over 300 aktiviteter – fra internationale møder og praktiske udfordringer til FabLab på RUC. For spejdere er aktiviteter aldrig bare tidsfordriv. De er måder at lære ansvar, samarbejde og mod på. Fællesskab handler ikke kun om holdninger, men om at øve sig sammen.

Hvad håber spejdercheferne så, at spejderne tager med hjem fra lejren – ud over gode minder?

”Drømmen er, at når spejderne rejser hjem fra Spejdernes Lejr 2026, er det ikke kun rygsækken, der er fyldt. De tager hjem med nye venskaber, store oplevelser og minder for livet.

En stor spejderlejr er også med til at udvikle nye færdigheder, som kan tages med hjem. Spejderne vil blandt andet lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber på tværs af korps. Gennem leg, eventyr og samarbejde udvikler de både selvtillid og mod til at prøve nye ting.”

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Tro midt i spejderbyen

Samlingsområdet på Aktivitetscenter Øst er et særligt område på Spejdernes Lejr 2026. Her ligger den kirkelige base, “Kirken”, som giver plads til eftertanke, fordybelse, fortællinger, leg, kreativitet og sang.

Det kirkelige tilbud har mange former: Morgenandagter, alternative gudstjenesteformer, Taizé-andagter, aftennadver, beatbox-gudstjeneste, pop-up-aktiviteter og et escape room med gamle profetier, stjernekort og mystiske spor.

Her er ikke mange kirkebænke, salmebøger eller traditionelle højmesser. På en spejderlejr flytter troen ud under teltdugen. Den får form gennem samtaler, sang, nysgerrighed, stilhed og fællesskab.

For Tue Sandbæk og Karoline Bundgaard handler det ikke om at gøre lejren til en prædikestol. Det handler om at være til stede.

”Vi udspringer af baptisterne, og de fleste af os har et tilhørsforhold til en menighed. På lejren giver det os mulighed for at bringe de baptistiske traditioner med ind.

Spejdere og gæster får mulighed for at lære om andet end den traditionelle folkekirke, som alle kender. Vi skal ikke ud for at prædike og omvende folk, men der er plads og mulighed for, at alle, der har lyst eller brug for det, kan komme og få en snak.”

I Samlingsområdet findes også Samlingspunktet, et stort telt for ro, nærvær og samtaler. Her kan spejderne trække sig lidt fra lejrens tempo, høre oplæg eller deltage i talks.

Søndag den 19. juli kl. 13.00 er der fælles lejrgudstjeneste.

Oversigt over en del af SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

At blive set

Lejrsalmen “Aldrig alene” henter inspiration i fortællingen om Zakæus – manden, der blev set af Jesus og kaldt tilbage i fællesskabet. Det er en stærk fortælling at tage med ind i en lejr med 30.000 deltagere.

I et stort fællesskab risikerer den enkelte at forsvinde. Man bliver én blandt mange. En lille stemme i et stort kor. En spejder i en uniform, der ligner de andres.

Derfor er ”Aldrig alene” et vigtigt budskab fra kirken på lejren: Fællesskab er først sandt, når det enkelte menneske bliver set.

Karoline har reflekteret over budskabet og lejrens betydning for den enkelte spejder:

”Spejdernes Lejr kan noget særligt. Det er blandt andet en unik mulighed for at være frivillig. Jeg har tidligere haft flere frivillige i mine teams og har set flere bruge det som en legeplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig uden at være bange for at mislykkes eller fejle. De har brugt det som en mulighed for at komme videre – nogle endda i en retning, de ikke havde troet, de skulle gå.

Selv på vores egne lejre er der muligheder, om end i mindre størrelse. Det er her, vi kan sætte en lille spire, som senere kan få mulighed for at vokse sig større.

Det er derfor, det er vigtigt, at vi holder fast. For selv i vores lille korps kan de små blive store.”

Baptistspejderne rejser ikke kun til Hedeland for at være med på en stor spejderlejr. De kommer med erfaringer fra lokale kredse og menigheder, hvor spejderarbejdet bygger på tro, ansvar og fællesskab.

Når lejren slutter, forsvinder byen igen. Teltene er pakket sammen. Rafterne båret væk. Græsset får lov at rejse sig.

Men noget bliver tilbage.

Ikke i Hedeland, men i spejderne selv: modet til at handle, erfaringen af at høre til – og en stille fornemmelse af, at ingen er alene.

Læs mere her

Læs om Hans Christians Dahl oplevelser under Spejdernes Lejr 2022 i artiklen:
”Alle har ret til et godt udeliv”

eller læs om demokratiet i spejderkorpset i artiklen:
Demokrati i blå uniform

Du kan også prøve at skrive “spejder” i søgefeltet, hvis du vil se flere artikler om spejderarbejdet. Husk at du altid kan finde flere informationer på https://baptistspejder.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps

Alle baptistspejderne på Spejdernes Lejr 2022 (Foto: Bjarne Fich / SPEJDERNE)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/selv-i-vores-lille-korps-kan-de-smaa-blive-store/feed/ Førerstævne 2025: Lad os flytte et fyr https://baptist.dk/foererstaevne-2025-lad-os-flytte-et-fyr/ Mon, 05 May 2025 19:10:18 +0000 https://baptist.dk/?p=19143 90 ledere fra Baptistspejderne stod overfor medlemstilbagegang og økonomiske udfordringer på årets Førerstævne. Det krævede modige beslutninger


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/lydfil-foererstaevne2025.mp3

Skærtorsdag og langfredag – sådan var det engang. Men nu er det blevet en tradition for Baptistspejderne at mødes til Førerstævne den anden weekend efter påske. I år inviterede Nordjyllands Division til Førerstævne i Vrå. Det var første gang i 9 år, at det ikke var Korpsrådet, der inviterede og stod bag den praktiske afvikling.

Førerstævnets åbning (foto: Jacob Pihl)

’Lad os flytte et fyr’

Temaet for årets Førerstævne var ’Lad os flytte et fyr’. En nordjysk hentydning til en lokal murermesters flytning af Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra kysten i oktober 2019. En operation som krævede års forberedelse og en stor portion mod, for det kunne let gå galt.

Temaet var et klart billede på det, vi som spejderkorps står overfor de kommende år. På trods af flere års medlemstilbagegang besluttede førerne på sidste års Førerstævne – med mindst mulig margin – at fortsætte som selvstændigt spejderkorps.

For få medlemmer til at søge driftstilskud

Hvis det skal lykkes at fortsætte som spejderkorps skal kredsene vende medlemstilbagegangen til medlemsvækst. Et magisk tal er 500 medlemmer under 30 år: Det er minimumsgrænsen for at kunne søge driftstilskud hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). En forskel på cirka 1,2 mio. kr., som er alt afgørende for økonomien.

Ved udgangen af 2024 talte Danske Baptisters Spejderkorps 491 medlemmer under 30 år, og dermed må vi klare 2025 uden driftstilskuddet. I gennemgangen af budgettet for 2025 blev det tydeligt, at det kan lade sig gøre, men det kan ikke fortsætte i mange år.

Demokratisk dannelse! (foto: Jacob Pihl)

Spejderne har samme mod som Murer-Kjeld

På trods af de hårde fakta går førerne til det kommende år med samme mod som Murer-Kjeld, og en tro på at projektet kan lade sig gøre. Målet er simpelt: Hvis hver spejderkreds har to flere medlemmer ved udgangen af 2025, end de havde ved udgangen af 2024, så er vi medlemmer nok til at kunne søge driftstilskud næste år.

’Duty to self’

Et princip i spejderbevægelsen på verdensplan er Duty to God, Duty to Others, and Duty to Self – pligten overfor Gud, overfor andre og overfor sig selv. Alle tre elementer var en del af årets Førerstævne – særligt forpligtelsen overfor os selv var i spil for vores lille spejderkorps.

Ud over forretningsordenen havde Nordjyllands Division og Korpsrådet prioriteret at bruge lørdag eftermiddag på en social aktivitet. Ved tidligere Førerstævner er tiden ofte blevet brugt på workshops eller samtaler om fremtiden. I år handlede det om at være sammen og lære hinanden at kende på tværs af kredse og aldersgrupper. En prioritering af fællesskabet og vores forpligtigelse overfor hinanden.

Fællesskab på toppen af fyret (foto: Jacob Pihl)

Kernen i spejderarbejdet

Aktiviteten var et bilorienteringsløb i det vestlige Vendsyssel med poster i både Vrå, Løkken og selvfølgelig ved Rubjerg Knude Fyr. Det var en blæsende omgang, som gjorde, at alle fik sand mellem tæer og tænder.

Jeg endte i en bil med to spejderførere, som er ældre end mig, og to unge førere, som var med på Førerstævne for første gang. Og som det er helt naturligt i spejderarbejdet tog en af de yngste ansvaret for at navigere os fra post til post, mens to af os ældre indtog bagsædet i bilen. I samarbejde nåde vi igennem de fire timers orienteringsløb og lærte hinanden meget bedre at kende.

Noget af det, der var med til at bringe optimisme til Førerstævnet, var de 17 deltagere på førsteholdet, der var med på Førerstævne for første eller anden gang.

Morten Kofoed, sekrettær for international mission i BaptistKirken fortæller om projektet, der modtager støtte fra førerstævneindsamlingen (Foto: Jacob Pihl)

’Duty to others’

Forpligtigelsen overfor andre kom til udtryk i årets Førerstævneindsamling. En lang tradition hvor kredse og førere giver en økonomisk gave til et udvalgt projekt. I år var Baptistkirken i Danmarks projekt Young Single Mothers valgt som modtager af indsamlingen. Et projekt som er inspireret af et lignende projekt, som YEGO har drevet i Rwanda. Resultatet af Førerstævneindsamlingen blev godt 16.000 kr. – et dobbelt så godt resultat som sidste år.

’Duty to God’

Vi begyndte både lørdag og søndag med morgenandagter. Med at rette blikket opad og med vores forpligtelse overfor Gud. Lørdag aften sluttede med en nadverstund omkring lejrbålet, hvor vi markerede 80-året for befrielsen og taknemmeligheden for at leve i frihed ved at tænde lys.

Læsetips

hvis du vil vide mere om projektet, som førerstævneindsamligen støtter:

”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
Nu kigger de ikke længere ned i jorden
Stærke og modige kvinder

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> 90 ledere fra Baptistspejderne stod overfor medlemstilbagegang og økonomiske udfordringer på årets Førerstævne. Det krævede modige beslutninger


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/lydfil-foererstaevne2025.mp3

Skærtorsdag og langfredag – sådan var det engang. Men nu er det blevet en tradition for Baptistspejderne at mødes til Førerstævne den anden weekend efter påske. I år inviterede Nordjyllands Division til Førerstævne i Vrå. Det var første gang i 9 år, at det ikke var Korpsrådet, der inviterede og stod bag den praktiske afvikling.

Førerstævnets åbning (foto: Jacob Pihl)

’Lad os flytte et fyr’

Temaet for årets Førerstævne var ’Lad os flytte et fyr’. En nordjysk hentydning til en lokal murermesters flytning af Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra kysten i oktober 2019. En operation som krævede års forberedelse og en stor portion mod, for det kunne let gå galt.

Temaet var et klart billede på det, vi som spejderkorps står overfor de kommende år. På trods af flere års medlemstilbagegang besluttede førerne på sidste års Førerstævne – med mindst mulig margin – at fortsætte som selvstændigt spejderkorps.

For få medlemmer til at søge driftstilskud

Hvis det skal lykkes at fortsætte som spejderkorps skal kredsene vende medlemstilbagegangen til medlemsvækst. Et magisk tal er 500 medlemmer under 30 år: Det er minimumsgrænsen for at kunne søge driftstilskud hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). En forskel på cirka 1,2 mio. kr., som er alt afgørende for økonomien.

Ved udgangen af 2024 talte Danske Baptisters Spejderkorps 491 medlemmer under 30 år, og dermed må vi klare 2025 uden driftstilskuddet. I gennemgangen af budgettet for 2025 blev det tydeligt, at det kan lade sig gøre, men det kan ikke fortsætte i mange år.

Demokratisk dannelse! (foto: Jacob Pihl)

Spejderne har samme mod som Murer-Kjeld

På trods af de hårde fakta går førerne til det kommende år med samme mod som Murer-Kjeld, og en tro på at projektet kan lade sig gøre. Målet er simpelt: Hvis hver spejderkreds har to flere medlemmer ved udgangen af 2025, end de havde ved udgangen af 2024, så er vi medlemmer nok til at kunne søge driftstilskud næste år.

’Duty to self’

Et princip i spejderbevægelsen på verdensplan er Duty to God, Duty to Others, and Duty to Self – pligten overfor Gud, overfor andre og overfor sig selv. Alle tre elementer var en del af årets Førerstævne – særligt forpligtelsen overfor os selv var i spil for vores lille spejderkorps.

Ud over forretningsordenen havde Nordjyllands Division og Korpsrådet prioriteret at bruge lørdag eftermiddag på en social aktivitet. Ved tidligere Førerstævner er tiden ofte blevet brugt på workshops eller samtaler om fremtiden. I år handlede det om at være sammen og lære hinanden at kende på tværs af kredse og aldersgrupper. En prioritering af fællesskabet og vores forpligtigelse overfor hinanden.

Fællesskab på toppen af fyret (foto: Jacob Pihl)

Kernen i spejderarbejdet

Aktiviteten var et bilorienteringsløb i det vestlige Vendsyssel med poster i både Vrå, Løkken og selvfølgelig ved Rubjerg Knude Fyr. Det var en blæsende omgang, som gjorde, at alle fik sand mellem tæer og tænder.

Jeg endte i en bil med to spejderførere, som er ældre end mig, og to unge førere, som var med på Førerstævne for første gang. Og som det er helt naturligt i spejderarbejdet tog en af de yngste ansvaret for at navigere os fra post til post, mens to af os ældre indtog bagsædet i bilen. I samarbejde nåde vi igennem de fire timers orienteringsløb og lærte hinanden meget bedre at kende.

Noget af det, der var med til at bringe optimisme til Førerstævnet, var de 17 deltagere på førsteholdet, der var med på Førerstævne for første eller anden gang.

Morten Kofoed, sekrettær for international mission i BaptistKirken fortæller om projektet, der modtager støtte fra førerstævneindsamlingen (Foto: Jacob Pihl)

’Duty to others’

Forpligtigelsen overfor andre kom til udtryk i årets Førerstævneindsamling. En lang tradition hvor kredse og førere giver en økonomisk gave til et udvalgt projekt. I år var Baptistkirken i Danmarks projekt Young Single Mothers valgt som modtager af indsamlingen. Et projekt som er inspireret af et lignende projekt, som YEGO har drevet i Rwanda. Resultatet af Førerstævneindsamlingen blev godt 16.000 kr. – et dobbelt så godt resultat som sidste år.

’Duty to God’

Vi begyndte både lørdag og søndag med morgenandagter. Med at rette blikket opad og med vores forpligtelse overfor Gud. Lørdag aften sluttede med en nadverstund omkring lejrbålet, hvor vi markerede 80-året for befrielsen og taknemmeligheden for at leve i frihed ved at tænde lys.

Læsetips

hvis du vil vide mere om projektet, som førerstævneindsamligen støtter:

”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
Nu kigger de ikke længere ned i jorden
Stærke og modige kvinder

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/foererstaevne-2025-lad-os-flytte-et-fyr/feed/ 250 spejdere på centerlejr på Øksedal https://baptist.dk/250-spejdere-paa-centerlejr-paa-oeksedal/ Sat, 13 Jul 2024 08:42:47 +0000 https://baptist.dk/?p=17151 Baptistspejderne inviterede på lejr i det naturskønne Vesthimmerland


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/centerlejr2024.mp3

(Foto: Henrik Andersen)

Spejderne opdagede hurtigt, at de var kommet ud i naturen på Øksedal i uge 28. Allerede inden lejrpladserne var etableret, blev de mødt af et massivt regnvejr med masser af vind. Teltene fik pløkke i alle barduner og mastesejlene blev surret ekstra godt. Alle kom sikkert gennem uvejret og kun Hollufgårdspejdernes spisebord kæntrede undervejs. Pålidelige kilder oplyser, at fynboerne trods udfordringerne fik mad resten af ugen.

Instagramopslag fra Københavns kødløse klimakreds (Foto: Signe Lund Christensen)

Finurlige opfindelser og sjove påfund

Mange kredse medbragte finurlige opfindelser, for at gøre lejrlivet lettere: Fra navneklemmer på fælleskopperne til varmtvandsbeholdere, der henter varmen fra et sindrigt kobberrørssystem indbygget i gammelmandsilden. Lejrkøkkenerne står heller ikke tilbage for trenden i de finere restauranter: Amagerbro- og Nørrebrospejderne lagde billet ind på ”mest klimabevidste kreds”: Deres lejrkøkken serverede udelukkende vegetariske retter.

Fællesskab var nøgleordet

Lejrchef Mikkel Nilsson fortæller, at ambitionen med en centerlejr selvfølgelig er at give spejderne en lejroplevelse de ikke glemmer lige med det samme. Det forsøgte staben ugen igennem ved at lave aktiviteter og lejrbål, hvor spejderne mødte hinanden på tværs af kredsene.

Herlevs lejrplads (Foto: Henrik Andersen)

Aktiviteter for små og store spejdere

De mindste spejdere var på ”store dyrejagt”, mens de største havde stormesterdyst inspireret af fjernsynsudsendelserne med samme titel. Der var også mulighed for at møde YEGO-teamet og blive klogere på, hvordan det er at være barn i Rwanda. For de mest madglade spejdere var der ”Fuld panering” – finere madlavning i Øksedals splinternye udekøkken opført i forlængelse af Gilwell-hytten. Som altid på spejderlejre var der hike, hvor patruljerne var på tur i Vesthimmerland helt på egen hånd. Trods det omskiftelige vejr holdt de fleste sig tørre, fortæller lejrchef Mikkel:
”Der var lige en enkelt undtagelse: Gruppepatruljen, der havde valgt at spare på vægten og havde taget verdens mindste presenning med. Den var så for lille til at beskytte hele patruljen mod regnvejr!”

En del kredse var afsted med alle mand fra de yngste til de ældste spejdere. Omkring 150 flok- og familiespejdere rejste hjem tirsdag og onsdag og lod trop- og gruppespejdere om at bruge Øksedal resten af ugen. De sluttede så det omfattende program fredag med en fejde, der ifølge arrangøren Claus Kjærgård ikke skulle tages alt for alvorligt:
”Ideen kommer fra en korpslejr engang i starten af nullerne og formålet er, at der skal være plads til gak og løjer på en spejderlejr.”

Nye badeværelser på Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

Øksedal er trimmet

Formand for Øksedaludvalget, Søren Jacobsen, var også taget på centerlejr sammen med en stor del af udvalget. Han viste begejstret rundt på et Øksedal, der også i år har gennemgået store forandringer. Toiletter og badeværelser er blevet totalrenoveret og fremstår nu moderne og indbydende. I den ”forsænkede pejsestue” er der monteret ovenlysvinduer, der gør rummet lyst og indbydende og alle møbler har fået nyt og slidstærkt betræk.

Ved Gilwellhytten lige nord for paradepladsen finder man et nyt udekøkken, som blev indviet under lejren. Et spændende initiativ, hvis man gerne vil være udendørs, men har brug for en lille smule bedre køkkenfaciliteter end lejrpladserne normalt tilbyder.

Nyt udekøkken ved Gilwellhytten (Foto: Henrik Andersen)

Øksedal er en drøm for et savværk

Udenfor har store skovmaskiner været i gang. Øksedal var ved at gro til i store gamle træer: Mange af dem er nu endt som gavntræ eller flis og lyset skinner nu frit på store arealer. Det virker voldsomt, men historien viser, at naturen altid er lidt foran menneskene, når det gælder Øksedals beplantning.

Lejrchef Mikkel glæder sig også op opdateringen af Øksedal:
”Vi holder også centerlejr og inviterer bredt for at få flere til at bruge Øksedal. Og vores ambition er at gøre centerlejren til et permanent tilbud.”

Søren Jacobsen fortæller, at udlejningen af Øksedal går rigtig godt, både til private og til spejdere. Målsætningen er, at lejeindtægterne på sigt både kan dække omkostninger til løbende vedligehold og til investeringer i forbedringer, der gør Øksedal endnu mere attraktiv. Ifølge Søren er man godt på vej.

Der var lidt fugtigt enkelte steder på Øksedal i uge 28

Den danske sommer…

Lejren sluttede lørdag den 13. juli. En uge med dansk sommervejr, masser af aktivitet, nye venskaber og tid til at pleje gamle. Det hele sluttede ligesom det begyndte: Med en vejrudsigt, der lovede silende regn.

Men spejdere er beredte! Så meget som muligt var pakket fredag aften. Når man kommer hjem med våde telte, er det altid godt med opbakning fra menigheden: Kirkesale er jo ideelle at tørre telte i!

Tip til at følge spejderne

På korpsets og mange kredses sociale medier (Facebook og Instagram) er der rig lejlighed til at følge spejderarbejdet. Søg blot på ”baptistspejder” og ”følg” eller ”like” kredsene – så er der masser af billeder og historier. Og det er helt okay at være nysgerrig: Spejderne deler gerne deres oplevelser! Korpsets Facebook-side finder du på https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps. Spejderne har også et omfattende fotobibliotek på https://foto.dbs.dk/ – Her finder du også masser af billeder fra Centerlejr 2024

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Baptistspejderne inviterede på lejr i det naturskønne Vesthimmerland


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/centerlejr2024.mp3

(Foto: Henrik Andersen)

Spejderne opdagede hurtigt, at de var kommet ud i naturen på Øksedal i uge 28. Allerede inden lejrpladserne var etableret, blev de mødt af et massivt regnvejr med masser af vind. Teltene fik pløkke i alle barduner og mastesejlene blev surret ekstra godt. Alle kom sikkert gennem uvejret og kun Hollufgårdspejdernes spisebord kæntrede undervejs. Pålidelige kilder oplyser, at fynboerne trods udfordringerne fik mad resten af ugen.

Instagramopslag fra Københavns kødløse klimakreds (Foto: Signe Lund Christensen)

Finurlige opfindelser og sjove påfund

Mange kredse medbragte finurlige opfindelser, for at gøre lejrlivet lettere: Fra navneklemmer på fælleskopperne til varmtvandsbeholdere, der henter varmen fra et sindrigt kobberrørssystem indbygget i gammelmandsilden. Lejrkøkkenerne står heller ikke tilbage for trenden i de finere restauranter: Amagerbro- og Nørrebrospejderne lagde billet ind på ”mest klimabevidste kreds”: Deres lejrkøkken serverede udelukkende vegetariske retter.

Fællesskab var nøgleordet

Lejrchef Mikkel Nilsson fortæller, at ambitionen med en centerlejr selvfølgelig er at give spejderne en lejroplevelse de ikke glemmer lige med det samme. Det forsøgte staben ugen igennem ved at lave aktiviteter og lejrbål, hvor spejderne mødte hinanden på tværs af kredsene.

Herlevs lejrplads (Foto: Henrik Andersen)

Aktiviteter for små og store spejdere

De mindste spejdere var på ”store dyrejagt”, mens de største havde stormesterdyst inspireret af fjernsynsudsendelserne med samme titel. Der var også mulighed for at møde YEGO-teamet og blive klogere på, hvordan det er at være barn i Rwanda. For de mest madglade spejdere var der ”Fuld panering” – finere madlavning i Øksedals splinternye udekøkken opført i forlængelse af Gilwell-hytten. Som altid på spejderlejre var der hike, hvor patruljerne var på tur i Vesthimmerland helt på egen hånd. Trods det omskiftelige vejr holdt de fleste sig tørre, fortæller lejrchef Mikkel:
”Der var lige en enkelt undtagelse: Gruppepatruljen, der havde valgt at spare på vægten og havde taget verdens mindste presenning med. Den var så for lille til at beskytte hele patruljen mod regnvejr!”

En del kredse var afsted med alle mand fra de yngste til de ældste spejdere. Omkring 150 flok- og familiespejdere rejste hjem tirsdag og onsdag og lod trop- og gruppespejdere om at bruge Øksedal resten af ugen. De sluttede så det omfattende program fredag med en fejde, der ifølge arrangøren Claus Kjærgård ikke skulle tages alt for alvorligt:
”Ideen kommer fra en korpslejr engang i starten af nullerne og formålet er, at der skal være plads til gak og løjer på en spejderlejr.”

Nye badeværelser på Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

Øksedal er trimmet

Formand for Øksedaludvalget, Søren Jacobsen, var også taget på centerlejr sammen med en stor del af udvalget. Han viste begejstret rundt på et Øksedal, der også i år har gennemgået store forandringer. Toiletter og badeværelser er blevet totalrenoveret og fremstår nu moderne og indbydende. I den ”forsænkede pejsestue” er der monteret ovenlysvinduer, der gør rummet lyst og indbydende og alle møbler har fået nyt og slidstærkt betræk.

Ved Gilwellhytten lige nord for paradepladsen finder man et nyt udekøkken, som blev indviet under lejren. Et spændende initiativ, hvis man gerne vil være udendørs, men har brug for en lille smule bedre køkkenfaciliteter end lejrpladserne normalt tilbyder.

Nyt udekøkken ved Gilwellhytten (Foto: Henrik Andersen)

Øksedal er en drøm for et savværk

Udenfor har store skovmaskiner været i gang. Øksedal var ved at gro til i store gamle træer: Mange af dem er nu endt som gavntræ eller flis og lyset skinner nu frit på store arealer. Det virker voldsomt, men historien viser, at naturen altid er lidt foran menneskene, når det gælder Øksedals beplantning.

Lejrchef Mikkel glæder sig også op opdateringen af Øksedal:
”Vi holder også centerlejr og inviterer bredt for at få flere til at bruge Øksedal. Og vores ambition er at gøre centerlejren til et permanent tilbud.”

Søren Jacobsen fortæller, at udlejningen af Øksedal går rigtig godt, både til private og til spejdere. Målsætningen er, at lejeindtægterne på sigt både kan dække omkostninger til løbende vedligehold og til investeringer i forbedringer, der gør Øksedal endnu mere attraktiv. Ifølge Søren er man godt på vej.

Der var lidt fugtigt enkelte steder på Øksedal i uge 28

Den danske sommer…

Lejren sluttede lørdag den 13. juli. En uge med dansk sommervejr, masser af aktivitet, nye venskaber og tid til at pleje gamle. Det hele sluttede ligesom det begyndte: Med en vejrudsigt, der lovede silende regn.

Men spejdere er beredte! Så meget som muligt var pakket fredag aften. Når man kommer hjem med våde telte, er det altid godt med opbakning fra menigheden: Kirkesale er jo ideelle at tørre telte i!

Tip til at følge spejderne

På korpsets og mange kredses sociale medier (Facebook og Instagram) er der rig lejlighed til at følge spejderarbejdet. Søg blot på ”baptistspejder” og ”følg” eller ”like” kredsene – så er der masser af billeder og historier. Og det er helt okay at være nysgerrig: Spejderne deler gerne deres oplevelser! Korpsets Facebook-side finder du på https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps. Spejderne har også et omfattende fotobibliotek på https://foto.dbs.dk/ – Her finder du også masser af billeder fra Centerlejr 2024

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/250-spejdere-paa-centerlejr-paa-oeksedal/feed/ Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/ Tue, 14 May 2024 19:20:54 +0000 https://baptist.dk/?p=16874 Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst


Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/05/haab-for-fremtiden.mp3

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistspejderne-fra-ledelseskrise-til-haab-for-fremtiden/feed/ Spejderkorps i krise https://baptist.dk/spejderkorps-i-krise/ Mon, 08 Apr 2024 19:23:46 +0000 https://baptist.dk/?p=16509 Flere kontroversielle forslag er på dagsordenen, når Danske Baptisters Spejderkorps mødes til Førerstævne i weekenden den 13. – 14. april


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/spejderkorps-i-krise.mp3

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

  • Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
  • Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
  • Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Flere kontroversielle forslag er på dagsordenen, når Danske Baptisters Spejderkorps mødes til Førerstævne i weekenden den 13. – 14. april


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/spejderkorps-i-krise.mp3

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

  • Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
  • Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
  • Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/spejderkorps-i-krise/feed/ Fokus på opgaven og fællesskabet https://baptist.dk/fokus-paa-opgaven-og-faellesskabet/ Wed, 27 Dec 2023 07:00:25 +0000 https://baptist.dk/?p=15852 På baptistspejdernes førerstævne 2023 stod korpset i en akut ledelseskrise, men det lykkedes at få valgt både spejderchef og vicespejderchef og et fuldtalligt korpsråd.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/12-baptist-dk-5-pkt-10-fokus-paa-opgaven-og-faellesskabet-.mp3

Spejderchef David Måge (30 år):

  • spejder i Herlev fra 2003
  • medlem af Skovlunde Frikirke
  • udviklingsingeniør på Novo Nordisk
  • far til Alma 3 år og gift med Louise

Vicespejderchef Tue Sandbæk (44 år):

  • spejder i Lyngby fra 1987 – Hollufgårdspejderne siden 2017
  • opvokset i Lyngby menighed, nu tilknyttet Odense menighed
  • TV-producer og -tekniker på TV Syd
  • far til Anna Kathrine 22 år, Christian 19 år, og gift med Gitte Malene, der er mor til Gry 13 år.

I foråret 2023 blev David Måge (30 år) valgt som ny spejderchef. Han har været spejder i Herlev kreds siden 2003. På førerstævnet ringede han hjem til sin kone Louise og forelagde ledelseskrisen – det var en lettelse, at hun bakkede hans opstilling op.

Samtidig blev Tue Sandbæk (44 år) valgt som vicespejderchef. Som dreng var han spejder i Lyngby. Han flyttede, men da børnene voksede til, blev de spejdere i Odense – og det gjorde Tue også: ”Det var som at komme hjem!”  Siden har Tue været med til at etablere Hollufgårdspejderne i 2017. Tue drøftede ikke valget med sin kone: ”Jeg var sikker på Gitte Malenes opbakning.” Det holdt stik.

Den bedste spejderoplevelse

”Jeg deltog som teenager i korpsets specialførertræning”, fortæller David. ”En forårsweekend på Øksedal sov vi på en tømmerflåde, vi selv byggede. Samarbejdet byggede vores fællesskab op og de andres holdninger og præferencer formede os.”

Tue fremhæver rolandweekends og rolandlejrene[1]: ”De venskaber, der blev bygget op dengang (i 1994), bærer stadig.”

Ballast i livet

”Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet”, fortæller Tue. Han er TV-producer på TV Syd, og på en produktion er han teamleder. Som spejder bliver man oplært i at have fokus på opgaven og på gruppens interne fællesskab, for netop fællesskabet om arbejdet er ofte forudsætningen for at nå i mål.

Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet.

”Som spejder har jeg lært at tage ansvar”, siger David og fortsætter: ”Man kan vide lidt om meget, og man kan vide meget om lidt. Det bedste resultat opnår man ved at have en basis i viden og så få lov til at prøve sin viden af i praksis. Det giver spejderarbejdet mulighed for.”

Spejderarbejdets patruljestruktur bygger på konsensus-baserede beslutninger, og at alle bliver bedt om at bidrage. Det opfattes som en værdi, at vi ikke tænker ens, men forskelligt. Det skal udnyttes og bruges – ikke ses som en hæmsko for samarbejdet. Den grundholdning er værdifuld på en arbejdsplads.

Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på.

”Tro har rigtig meget at tilbyde mennesker. Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på”, slår David fast. ”Spejdere er fokuseret på at gøre en forskel for os selv og andre – også globalt og politisk. Det giver troen konkret indhold og praktiske konsekvenser. Så bliver der tale om en bevægelse. Det står i kontrast til den globale kirke, som jeg oplever som uvillig til at byde sig til …”.

At give det videre

”Der ligger megen identitet i at være spejder,” pointerer Tue, ”men også i at være baptistspejder.” Det giver mening at bruge tid og kræfter på spejderarbejde, fordi man oplever, at det man prøver at give fra sig, bliver modtaget med glæde.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue. ”Det får mig til at stille op, når andre siger: ’Jeg har brug for din hjælp til …”, bemærker David. Tue genoptog spejderarbejdet sammen med sine børn, og nu nyder David at dele det med sin treårige datter, der siger: ”Ih, hvor er det hyggeligt!” Tue og David er enige om, at familiens accept og opbakning er utrolig vigtig – men det gælder i enhver sammenhæng.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue.

Spejderarbejdets værdier

Som spejderarbejdets væsentligste værdi udpeger Tue patruljens fællesskab, hvor der skal være plads til alle og plads til at være forskellige. Det er ægte inklusion.

David peger på to forhold: viden og ansvar. Samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse, og vi har fokus på kriser. Kriser kan man imødegå, hvis man ikke lader sig skræmme af kompleksiteten og ved at udnytte fællesskabets mange forskellige kompetencer. Når man så har dannet sig et overblik, kan man også tage ansvar.

Ansvar skal ikke pålægges oppefra, men tilvælges nedefra. Vi kæmper for at få folk til at påtage sig et ansvar – og regner dernæst med, at de skal løse opgaven, som vi plejer. Vi må regne med, at den, der har påtaget sig ansvaret, løser den på sin egen måde. Vi skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde, for fortsat at være attraktive. Det gælder både spejderarbejdet og kirken.

Spejder og menighed

Tue: ”Spejderne kan være et frisk pust i menigheden, hvis de får lov. De kan tilføre ny energi ved at udvide deltagerkredsen.”

”For mig har spejder og menighed altid været parallelle”, siger David. ”Kirkeligt ungdomsarbejde bliver ofte en spejling af de voksnes aktiviteter, men spejderarbejdet giver friere rammer og vildere aktiviteter.”

Når menigheden opfatter spejderarbejdet som en del af menighedslivet, er det en uvurderlig støtte. Jo stærkere tilknytning menigheden har til spejderne, jo mere plads kan andagt og refleksion få.

[1] Spejdernes uddannelse af teenagere i ledelse

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> På baptistspejdernes førerstævne 2023 stod korpset i en akut ledelseskrise, men det lykkedes at få valgt både spejderchef og vicespejderchef og et fuldtalligt korpsråd.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/12-baptist-dk-5-pkt-10-fokus-paa-opgaven-og-faellesskabet-.mp3

Spejderchef David Måge (30 år):

  • spejder i Herlev fra 2003
  • medlem af Skovlunde Frikirke
  • udviklingsingeniør på Novo Nordisk
  • far til Alma 3 år og gift med Louise

Vicespejderchef Tue Sandbæk (44 år):

  • spejder i Lyngby fra 1987 – Hollufgårdspejderne siden 2017
  • opvokset i Lyngby menighed, nu tilknyttet Odense menighed
  • TV-producer og -tekniker på TV Syd
  • far til Anna Kathrine 22 år, Christian 19 år, og gift med Gitte Malene, der er mor til Gry 13 år.

I foråret 2023 blev David Måge (30 år) valgt som ny spejderchef. Han har været spejder i Herlev kreds siden 2003. På førerstævnet ringede han hjem til sin kone Louise og forelagde ledelseskrisen – det var en lettelse, at hun bakkede hans opstilling op.

Samtidig blev Tue Sandbæk (44 år) valgt som vicespejderchef. Som dreng var han spejder i Lyngby. Han flyttede, men da børnene voksede til, blev de spejdere i Odense – og det gjorde Tue også: ”Det var som at komme hjem!”  Siden har Tue været med til at etablere Hollufgårdspejderne i 2017. Tue drøftede ikke valget med sin kone: ”Jeg var sikker på Gitte Malenes opbakning.” Det holdt stik.

Den bedste spejderoplevelse

”Jeg deltog som teenager i korpsets specialførertræning”, fortæller David. ”En forårsweekend på Øksedal sov vi på en tømmerflåde, vi selv byggede. Samarbejdet byggede vores fællesskab op og de andres holdninger og præferencer formede os.”

Tue fremhæver rolandweekends og rolandlejrene[1]: ”De venskaber, der blev bygget op dengang (i 1994), bærer stadig.”

Ballast i livet

”Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet”, fortæller Tue. Han er TV-producer på TV Syd, og på en produktion er han teamleder. Som spejder bliver man oplært i at have fokus på opgaven og på gruppens interne fællesskab, for netop fællesskabet om arbejdet er ofte forudsætningen for at nå i mål.

Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet.

”Som spejder har jeg lært at tage ansvar”, siger David og fortsætter: ”Man kan vide lidt om meget, og man kan vide meget om lidt. Det bedste resultat opnår man ved at have en basis i viden og så få lov til at prøve sin viden af i praksis. Det giver spejderarbejdet mulighed for.”

Spejderarbejdets patruljestruktur bygger på konsensus-baserede beslutninger, og at alle bliver bedt om at bidrage. Det opfattes som en værdi, at vi ikke tænker ens, men forskelligt. Det skal udnyttes og bruges – ikke ses som en hæmsko for samarbejdet. Den grundholdning er værdifuld på en arbejdsplads.

Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på.

”Tro har rigtig meget at tilbyde mennesker. Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på”, slår David fast. ”Spejdere er fokuseret på at gøre en forskel for os selv og andre – også globalt og politisk. Det giver troen konkret indhold og praktiske konsekvenser. Så bliver der tale om en bevægelse. Det står i kontrast til den globale kirke, som jeg oplever som uvillig til at byde sig til …”.

At give det videre

”Der ligger megen identitet i at være spejder,” pointerer Tue, ”men også i at være baptistspejder.” Det giver mening at bruge tid og kræfter på spejderarbejde, fordi man oplever, at det man prøver at give fra sig, bliver modtaget med glæde.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue. ”Det får mig til at stille op, når andre siger: ’Jeg har brug for din hjælp til …”, bemærker David. Tue genoptog spejderarbejdet sammen med sine børn, og nu nyder David at dele det med sin treårige datter, der siger: ”Ih, hvor er det hyggeligt!” Tue og David er enige om, at familiens accept og opbakning er utrolig vigtig – men det gælder i enhver sammenhæng.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue.

Spejderarbejdets værdier

Som spejderarbejdets væsentligste værdi udpeger Tue patruljens fællesskab, hvor der skal være plads til alle og plads til at være forskellige. Det er ægte inklusion.

David peger på to forhold: viden og ansvar. Samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse, og vi har fokus på kriser. Kriser kan man imødegå, hvis man ikke lader sig skræmme af kompleksiteten og ved at udnytte fællesskabets mange forskellige kompetencer. Når man så har dannet sig et overblik, kan man også tage ansvar.

Ansvar skal ikke pålægges oppefra, men tilvælges nedefra. Vi kæmper for at få folk til at påtage sig et ansvar – og regner dernæst med, at de skal løse opgaven, som vi plejer. Vi må regne med, at den, der har påtaget sig ansvaret, løser den på sin egen måde. Vi skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde, for fortsat at være attraktive. Det gælder både spejderarbejdet og kirken.

Spejder og menighed

Tue: ”Spejderne kan være et frisk pust i menigheden, hvis de får lov. De kan tilføre ny energi ved at udvide deltagerkredsen.”

”For mig har spejder og menighed altid været parallelle”, siger David. ”Kirkeligt ungdomsarbejde bliver ofte en spejling af de voksnes aktiviteter, men spejderarbejdet giver friere rammer og vildere aktiviteter.”

Når menigheden opfatter spejderarbejdet som en del af menighedslivet, er det en uvurderlig støtte. Jo stærkere tilknytning menigheden har til spejderne, jo mere plads kan andagt og refleksion få.

[1] Spejdernes uddannelse af teenagere i ledelse

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fokus-paa-opgaven-og-faellesskabet/feed/