Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Spild ikke tiden, forkynd evangeliet

Torsdagstanke

Spild ikke tiden, forkynd evangeliet

I den forgangne uge kom en præst i vælten for at have benægtet evolutionslæren. Samtidig fik Danmark besøg af en amerikansk teolog, der er kendt for påstanden, at Jesus’ opstandelse kan sandsynliggøres som historisk faktum.

Men i begge tilfælde misforstås troens væsen. Gør man evangeliet afhængig af historisk ”viden”, har man i virkeligheden afskaffet troen.

Evangeliet har intet at sige om videnskab og vice versa. Videnskab angår forholdet mellem ting i verden – evangeliet angår forholdet mellem verden og Gud.

Det er afgørende at være sig bevidst – også når ateister angriber kristendommen, hvilket der blev rig lejlighed til efter sagen om den kreationistiske præst.

En opfordring bør derfor lyde til ikke at spilde tiden på at føre tvivlsomt ”bevis” for bibelens troværdighed.

Brug i stedet tiden på at forkynde evangeliet.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende