I min uvidenhed troede jeg, at SoMe var en afart af Me Too, og at Region Nordjylland havde så store problemer med seksuelle krænkelser, at det krævede en fuldtidsansat medarbejder. Siden er jeg blevet klogere. SoMe er en smart forkortelse af ’Sociale Medier’, forstået som Facebook, Instagram, Twitter o. lign.
Jeg er ikke fortrolig med sociale medier
Forleden sad vi sammen med gode og jævnaldrende 60+ venner, og det var en kilde til almindelig morskab, at ”det skal du ikke spørge Raymond om, han er ikke engang på Facebook”. Nej, det er jeg ikke, og jeg savner det ikke.
Nylig sad jeg i et tog. Alle sad med næsen i deres telefon, fjerne i blikket. Nogle af mine medrejsende kiggede ikke op en eneste gang. I gamle dage sad folk og snakkede i toget, kiggede ud ad vinduet, læste en bog. Det samme gælder i ventesale og fx restauranter, hvor jeg har set et selskab nyde en middag, alt imens de alle sad og så på telefonen under måltidet.
Ikke et spørgsmål om alder
Nu lyder jeg som en sur gammel mand, men alder har ikke noget med det at gøre. Min svigermor Vita blev 92 år i oktober, og til sin fødselsdag modtog hun lykønskninger fra nær og fjern på Facebook, og hun blev særlig glad for en hilsen fra sin kære veninde fra Husholdningsskolen.
Coronakrisen har åbnet mine øjne for elektroniske mødeformer. En familie i vores menighed riggede Zoom til påskedags morgen, og siden har vi sendt ’live’ fra menighedens gudstjeneste. Det betyder bl.a., at et af vores medlemmer var med til gudstjeneste fra sin seng på sygehuset.
Måske er det virtuelle møde mellem mennesker kommet for at blive. ”What would Jesus do?” spørger de unge. Ja, hånden på hjertet ville Jesus sige, at vi som kristne og som kirker skal møde mennesker dér, hvor de er. Og mennesker, gamle som unge, er at finde på de sociale medier.
Jeg tror, jeg i den kommende tid skal forbedre og forandre mig. Men min browser er forældet, og jeg ryster ved tanken om at skifte til en anden inden sommeren 2021.
Giv din mening til kende