Set udefra

Erik Tornøe:

• ingeniør, ansat i hhv. Brovst og Hvidebæk, Vamdrup og Glamsbjerg, flyttede tilbage til Brovst som pensionist 2007. Opvokset på Fyn
• spejder i DDS, projektansvarlig DDS´ Sudanprojekt 1976-78 og formand for fællesrådet for spejderne i Brovst 1976-79
• arbejdskraft ved byggeriet af BÆKKEN og ved moderniseringen af Brovst Baptistkirke
• aktiv i Rotary siden 1992 – siden 2008 i Han Herred Rotary Klub. Har forestået hjælpeprojekter i Danmark, Letland, Litauen, Sudan og Burundi

Jeg voksede op i et grundtvigsk miljø uden tradition for kirkegang og med vagtsomhed overfor mission. Det var fuldstændig uvant og nyt at møde aktive baptister.

Vi blev taget godt imod

Jeg og min familie flyttede til en ny egn med adskillige aktive frikirke-menigheder, herunder en veletableret baptistmenighed.

Åbenhed, venlighed og hjælpsomhed medførte, at vi hurtigt følte os velkomne. Som aktive spejderforældre fik vi også flere baptister som private venner.

To baptistspejdere fra Brovst deltog i Det Danske Spejderkorps’ SUDANMARK PROJEKT i 1978. Den ene af dem døde i Sudan. Det medførte en særlig kontakt til enkeltpersoner fra baptistmenigheden og har dannet baggrund for stærke, holdbare venskaber med de direkte involverede og en stor del af baptistmenigheden.

Frihed til at vælge

Vores tre børn fik deres livs skoleophold på Baptisternes Efterskole i Tølløse med det kristne budskab som en del af opdragelsen.

Jeg og hele min familie har bemærket, at friheden til at tage – og undlade at tage – sine egne beslutninger er uantastet. Og tak for det!

Missionsarbejde er naturligt for en fri kirke, der styrkes økonomisk af større tilslutning, men jeg og min familie har bemærket, at friheden til at tage – og undlade at tage – sine egne beslutninger er uantastet. Og tak for det!

Summen af familiens oplevelser af baptistkirken er, at vi stadigvæk ser den udefra, selvom vi deltager i særlige anledninger. Vi har mødt åbenhed og fordomsfrihed; venlig interesse, naturlig hjælpsomhed og støtte i pressede situationer. En åbenhed, som også ses i en massiv hjælp til integrering af kvoteflygtninge.

Fælles engagement

Flytning fra egnen betød mange år på fysisk afstand fra den kendte baptistmenighed. Men for otte-ni år siden blev det igen aktuelt at samarbejde om konkrete projekter i et fælles engagement i frivilligt arbejde for mennesker i nød.

Vi har mødt åbenhed og fordomsfrihed; venlig interesse, naturlig hjælpsomhed og støtte i pressede situationer.

BaptistKirkens arbejde i Rwanda og Burundi og den lokale Rotary-klubs ønske om at gennemføre et vandforsyningsprojekt medførte konkret samarbejde. Med Solveig og Niels Chr. Nielsens eksemplariske indsats som udgangspunkt er der siden 2013 gennemført projektsamarbejder om vandforsyninger, uddannelse, ambulance og udvikling for Batwa^[1], som i alt har haft et budget på 1.355.000 kr. Hovedsagelig finansieret af Rotary og hovedsagelig udført under ledelse af danske og lokale baptister med mangeårigt kendskab til de lokale forhold og beslutningsmønstre.

Set udefra – men også set indefra – kunne de projekter ikke gennemføres uden administrativ hjælp og praktisk bistand fra baptistkirkerne i såvel Danmark som Burundi.

Set udefra skal der knyttes en forbindelse til artiklens indledning ved at understrege, at det at indtage måltider hos Solveig og Niels Christian i Musema gav anledning til at fokusere på, at mad og det at spise sig mæt ikke altid er en selvfølge. Vi, der ikke er opvokset med bordbøn, fik ved naturmetoden lært at sætte pris på den omtanke, der fulgte af at vente med at spise de få sekunder.

Tak for det samarbejde og tak for den lejlighed, der i den forbindelse opstod for en kulturkristen til ikke kun at se fysiske resultater og fremskridt som de vigtigste mål i et godt liv!

^[1] Undertrykt befolkningsgruppe i Rwanda og Burundi