Det korte svar er, at vi ikke har en direkte indsats overfor unge baptister, som flytter til byen. Vi har et ungdomsarbejde, der er lidt som en tretrinsraket.
Fællesskab om langborde
Vi mødes om onsdagen og spiser aftensmad sammen. Her spiser vi ved langborde, så vi bryder kliker op, og man kan altid tage en ven med til bords. Der er stadig plads til flere, selvom vi er ved at have det antal, som køkkenet kan magte. Vi har en gruppe på ca. 80 unge tilknyttet og samler mellem 40-70 unge til spisning hver uge. Fællesspisningen er bortset fra bordvers ’religiøst ufarlig’ at deltage i for de unge, men det er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.
Fællesspisningen er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.
Gudstjeneste i Dagligstuen
Unge er meget bevidste om ikke at skille sig negativt ud fra normen, men har man først spist sammen, er det 100 gange nemmere at invitere med til vores gudstjeneste, som vi følger spisningen op med.
Vi har sammensat en liturgi, som vi kan opretholde og gentage. Den består af 3 lovsange, 20-30 min. prædiken med indlagte samtalespørgsmål, nadver, kollekt, bøn i grupper, mulighed for forbøn, og så har vi altid mulighed for at tage en kop kaffe under samlingen. Vi kalder det for ’Dagligstuen’, fordi vi begyndte i et lille rum i kirken, som havde sofaer. Vi er siden vokset fra 15 til en gruppe på 80 unge, som bruger Dagligstuens fællesskab.
Vi ønsker ikke at være et appendiks til kirke eller at lege kirke. Vi vil være kirke. Derfor har vi vores scene, hvorfra vi kan lede lovsangen og undervise mange på én gang, og vores spisning, hvor man kan dele venskaber og introducere nye til fællesskabet.
Netværksgrupper er kirke
For at troen kan vokse og blive autentisk har vi også netværksgrupper, med 5-10 deltagere, som mødes hver 14. dag hjemme hos hinanden. Her kan man samle op på indholdet af gudstjenestens undervisning, reflektere, diskutere og hjælpe hinanden til at tage action på det, som har talt til én. Igen – vi ønsker ikke at vores cellegrupper skal være en overbygning til kirken. Det er kirken. Vi byder altid folk indenfor i Dagligstuen, men plejer at sige, at du ikke rigtig har oplevet Dagligstuen, før du kommer med i en netværksgruppe.
Det, som har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.
Religiøs identitet
Vi oplever ikke, at unge har en udtalt baptist-identitet eller fx en apostolsk eller pinse-identitet. Vi blev for nylig kontaktet af nogle unge fra Adventistkirken i nabogaden, og det er helt tydeligt, at teologi og kirkesamfund ikke spiller nogen eller kun en meget lille rolle, når unge skal indgå i et trosfællesskab. Det, der har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.
Bethelkirken sender stafetten videre tit Chin Bethel Church i Skjern og spørger:
”Hvad gør I for at integrere danskere og chin’er med hinanden?”
I Aalborg er vi beriget med et stærkt og frugtbart tvær-/fælleskirkeligt arbejde, hvilket også viser sig i vores Dagligstue, som besøges af unge fra Folkekirken, Valgmenigheden og fra Frelsens Hær. Mange unge fra de mange små nordjyske menigheder bruger også Dagligstuen til at finde ind i et fællesskab, hvor man måske bare for en tid kan dyrke troen og vandre sammen med andre disciple.
Giv din mening til kende