Økumeni – hvad er det for noget?

Økumeni:

– Økumeni handler om de samtaler og det samarbejde, der finder sted mellem de kristne kirker. På dansk oversættes økumenisk ofte med mellemkirkelig.

– Økumeni er græsk og betyder ’den beboede jord’. Det betegner altså arbejdet med den enhed eller gensidige forståelse, der bør omfatte alle kirker i hele verden.

– Økumenisk arbejde er ofte inspireret af Jesus’ bøn for sine disciple om, at ’de alle må være et’.^[1]

Bodil Krabbe og Mads Leth fortæller, at økumeni har været en helt afgørende komponent i deres kristenliv. De har hver sin tilgang til ’det økumeniske’. Bodil Krabbe er fjerde generation i en baptistfamilie. Mads Leth blev både døbt og konfirmeret i Folkekirken, inden han blev baptist.

Hvordan lærte I økumenien at kende?

Bodil: Som 22-årig blev jeg håndplukket til sekretærjob i Det økumeniske Fællesråd. Her begyndte min ’økumeniske verden’ virkelig at lukke sig op. Det var en spændende arbejdsplads, hvor jeg mødte mennesker fra forskellige kirkesamfund og oplevede, at der var en ægte vilje til dialog kirkerne imellem om forskellige trosopfattelser og dåbssyn.

Mads Leth

Mads: Det var ret tilfældigt – i kraft af venskaber og personlige relationer – at det blev baptistkirken, jeg engagerede mig i. Jeg kunne lige så vel være blevet apostoler, metodist, pinseven, aktiv i folkekirken eller katolik. Og selvom baptistkirken vandt mit hjerte, har jeg altid været betaget og inspireret af andre kirkers måder at møde Kristus på.

Godt begyndt – og hvad så?

Mads: For 20 år siden besøgte jeg første gang det økumeniske klosterfællesskab i Taizé i Frankrig. Det resulterede i trosmæssige åbenbaringer, og jeg indså for alvor, at vi har meget at lære af hinanden på tværs af kirker og kultur. Liturgien i Taizé er en sublim syntese, der rammer plet i krydsfeltet mellem højkirkelighed og karismatisk tilbedelse, mellem højtidelighed og nærvær, mellem salmer og lovsange. I Århus Baptistmenighed holdt vi i mange år ugentlige aftenbønner inspireret af Taizé. Det tiltrak mange fra forskellige kirkesamfund.

Bodil: I 1968 afholdt Kirkernes Verdensråd sin 4. generalforsamling i Uppsala. Det blev en øjenåbner og skelsættende, fordi overskriften blev: ’Verden skriver kirkens dagsorden’. Det blev bl.a. optakten til Danske Kirkedage. I 1969 kom jeg ind på socialrådgiveruddannelsen i København. Her var det godt at have inspirationen fra ’68 med, når jeg diskuterede med mine garvede venstreorienterede medstuderende. Jeg har siddet i økumeniske udvalg, der inspirerede mig til engagement i lokal økumeni i Lyngby, hvor vi bl.a. laver kirkevandringer og fællesspisning for flygtninge – nu for ukrainere.

Hvad har det betydet for jer?

Bodil Krabbe

Bodil: Det har givet et bredere perspektiv og større udsyn, en stor glæde over mange oplevelser i Guds brogede kirke og en frigørelse til at vælge at forblive i mit eget kirkesamfund. Jeg har fået gode katolske venner, og deres åbenhed i samtalen om tro og hverdagsliv er noget, jeg prøver at tage til mig. Det økumeniske fællesskab har også betydet, at jeg kunne forblive mig selv – og jeg tilføjer gerne, at jeg lever i et godt økumenisk ægteskab!

Mads: Jeg fik også andre erfaringer. Jeg var i fire år udsendt som missionær i Cambodja for Danmission. Vi arbejdede med udvikling, undervisning og sundhed, men også med mission, der krævede samarbejde med lokale kristne kirker og missionærer, der spændte fra amerikanske sydstatsbaptister til filippinske katolikker. Det var udfordrende at blive konfronteret med et hav af vinkler på Jesus’ virke, fortolkninger af evangeliet og fremmedartede trospraksisser. Det har alt sammen inspireret mig i min personlige vandring med Gud.

Er de kristnes forskellighed en styrke? 

Mads: Ja, forskelligheden og mangfoldigheden kirkerne imellem ser jeg udelukkende som en styrke. Vi tilbeder på forskellig vis, lovsynger med hver vores tunge, og møder Gud på hver vores facon, alt imens vi samtidigt per definition er ét i Kristus – én stor familie af brødre og søstre! Måske er det en lidt naiv tilgang? Og måske går jeg også lige langt nok i forsøget på at se mangfoldigheden som noget positivt – men det er blevet min erfaring.

Bodil Krabbe (født 1944) og Mads Leth (født 1973) tilhører begge Lyngby Baptistmenighed. Bodil er socialrådgiver, Mads er gymnasielærer.

Bodil: Jeg vil sige med Niels Henrik Gregersen, professor i teologi, ’at målet med det økumeniske arbejde ikke er at stræbe efter kirkelig ensartethed. En enstemmighed i tilbedelse og teologiske udtryk er end ikke ønskværdig. Derimod drejer det sig om at kunne høre og udlægge kristendommen som en polyfoni af hver for sig forskellige, men forligelige stemmer. Uden en flerhed af stemmer bliver kristendommen karakterløs og uinteressant. Og uden fordragelighed kan forskellene let give anledning til gensidige fordømmelser’. Og jeg vil gerne tilføje: Dér, hvor kirken lader sig bruge politisk af ledere, der udøver deres magt gennem undertrykkelse og vold – dér kan det blive svært at sige, at ’vi alle er ét’.

^[1] Johannes-evangeliet kap. 17, vers 21