Julen er traditionernes og mindernes tid, og noget af det, der hører til, er julesalmerne. Fra vi var børn, har salmerne malet billeder i vores indre af julens begivenheder.
En fattig jomfru sad i løn og fødte himlens kongesøn – skrev Grundtvig. Vi ser det for os, når vi har fået forklaret, at ’løn’ betyder ’skjul’. Hverken her eller i andre salmer er der meget om de følelser og smerter, en fødsel udløser. Nærmest kommer nok Møllehave: I nat føder himlen med jordiske veer.
De fleste julesalmer begynder der, hvor Jesus er født. Vi ved ikke, hvordan Maria havde det, da fødslen gik i gang, men det ville være meget naturligt, hvis hun var bange og usikker. Hun havde ikke sin mor ved sin side. Hun var langt hjemmefra, var ganske ung, måske 16 år? Smerter og angst passer ikke ind i julehyggen – men der har ikke været meget julehygge i den stald, i hvert fald ikke før fødslen var godt overstået. Forhåbentlig har Maria kunnet hvile i, at Gud var med hende under sin egen søns fødsel.
Et særligt barn
Hvis ikke Maria og Josef var helt overbeviste om, at det var et helt særligt barn, Maria havde født, så blev de det nok i løbet af de kommende dages begivenheder. Først hyrderne: Så lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind. Så englene: Over muld, underfuld, engelsangen klinger. Og de vise mænd med gaverne: Og Østens vise ofred der, guld, røgelse og myrra skær.
I kirken er der vægt på hygge i julen. Julefest med juletræ og godteposer har de fleste nok oplevet. Anderledes alvorlige og højtidelige er påskens arrangementer. Her er der drama frem for hygge, og det var da også påskens begivenheder, der skabte kristendommen. Men uden fødsel, ingen død og opstandelse.
Giv din mening til kende