I mit arbejde som vikar i skole og pædagogmedhjælper i SFO, har jeg i løbet af den seneste uge set Disney-filmen Ratatouille to gange. Begge gange har denne følgende dialog rørt og ramt mig.
Django: Vi passer på vores egen slags, Remy, for når alt kommer til alt, har vi kun os selv.
Remy: … Nej.
Django: Hva’?
Remy: Nej! Far, jeg tror ikke på det. Du siger til mig, at fremtiden er, og kun kan være, mere af det her?
Django: Det her, er sådan tingene er. Du kan ikke forandre naturen.
Remy: Naturen er forandring, far. Og vi kan have indflydelse på den! Og det begynder, når vi beslutter os for det. (Vender sig om og går)
Django: Hvor skal du hen?
Remy: Med lidt held; fremad.
Giv din mening til kende