Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Når munden løber over

Torsdagstanke

Når munden løber over

”Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med”, lyder det fra Jesus’ mund i evangelierne. Det handler om, at gode mennesker deler noget godt med andre, og onde mennesker deler noget ondt. Altid med billedet, at et godt træ bærer god frugt og et dårligt træ bærer dårlig frugt.

Jeg tolker ikke Jesus’ ord – men vil dele den tanke: Forholder det sig altid sådan i den verden, vi lever i, og det, vi hører?

Hvad med Donald Trump? Fra hans mund lød der de mest horrible påstande og løgne i valgkampen og alligevel vandt han præsidentvalget klart. Endda med mange stemmer fra kristne.
Hvad med fodboldfans på stadion? Til tider hører jeg de mest forfærdelige råb som ”Ludersøn” og ”Du skal dø”.
Hvad med retorikken på Facebook?

Kan vi alene bedømme mennesker ud fra, hvad munden løber over med?  Nej, det er for enkelt. Alligevel bør vi være mere opmærksomme på vores retorik og hvad vi siger. Ja, øve os i at tale med hjertet og ikke lade munden løbe – også i samtale om menigheder og kirkesamfund!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende