Finalekampen skulle spilles, mens jeg var i Egypten med min familie. Vi var meget opsatte på, at vi skulle se finalen. Det var jo nærmest afgørende for stillingen! Vi og mange andre danskere på hotellet gik til receptionen for at sikre os, at de ville vise kampen. Yes, det var ikke noget problem. Den ville blive vist på kanal 31. Og de ville også arrangere, at den blev vist på storskærm. Alt var godt!
Men det viste sig, at storskærmen ikke kunne blive til noget. Vi skulle derfor se kampen på værelset. Vi sad klar med fjernsynet på kanal 31, da der var kampstart. Frem tonede en tom volleyboldbane! Efter utallige opkald til guest-service fandt vi ud af, at vi måtte give op og løbe op til receptionen, hvor vi kunne høre kampen via et sløvt internet. Vi var pænt knotne, men humøret vendte hurtigt, da vi hørte stillingen. Og der var ren glæde, da Danmark vandt!
Del i sejren
Vi vandt! ’Hvem var det, der vandt i dag? Det var dem fra Danmark af!’ Vi havde vundet – vi var verdensmestre. Og vi præsenterede os som ’From Denmark, you know – World champions in Handball’. Vi havde vundet! Vi tog virkelig del i sejren. Også selvom vi ikke havde rørt en håndbold de seneste 30 år. Men vi tog del i sejren.
Jeg faldt over sangen ’Jesus lever, graven brast’, hvor vi i andet vers synger: ’Jesus vandt og jeg har vundet!’ Tager vi mon på samme måde del i kærlighedens sejr – i Jesus’ sejr på korset? Ligesom håndboldherrerne vandt VM på vegne af Danmark, har Jesus vundet en evig sejr til alle, der holder med ham!
Udbryder vi: ’Hvem var det, der vandt den dag? Det var dem fra Kristus af!’ …?
Giv din mening til kende