Efter gymnasiet arbejdede jeg med tibetanske flygtningebørn på et børnehjem i Schweiz. Jeg blev grebet af, at jeg kunne gøre en forskel for de børn og unge, som jeg arbejdede med. Jeg har været spejderleder, siden jeg var 14 år, og mine erfaringer derfra brugte jeg dengang og i dag.
Jeg blev uddannet lærer og har arbejdet som lærer i 25 år; de fleste år som efterskolelærer. Og jeg elsker mit job! Det er ikke bare et arbejde. Jeg bruger mig selv, og at være lærer er en stor del af min identitet. Jeg har altid følt det som et kald. At være sammen med teenagere, få dem til at føle sig respekteret og værdsat; at gøre dem nysgerrige på livet og have tillid til livet.
Min tro giver mit arbejde som lærer endnu større dimensioner.
Min tro giver mit arbejde som lærer endnu større dimensioner. At jeg får lov og er kaldet til at gøre en forskel for de unge mennesker, jeg møder – personligt, fagligt og socialt. Det gør en stor forskel for mig og giver så meget mening, at jeg ofte siger tak, fordi jeg er sat i den opgave.
Jeg har altid ‘backup’
Troen på Gud og overbevisningen om, at Jesus er gået i forvejen og baner vejen for os, giver mig hver dag en tryghed. Når udfordringer opstår, og livet slår knuder, har jeg altid ‘backup’. Jeg takker hver dag Gud for at være der for mig, og jeg lægger problemer frem og bruger forbøn i mit arbejde med unge.
At bruge begrebet ‘kald’ om sit arbejde vil for nogen virke voldsomt, men jeg har altid været overbevist om, at jeg blev kaldet til at være lærer. I løbet af årene er jeg af og til stoppet op og har tænkt, at jeg burde prøve noget andet. Men jeg har aldrig kunnet finde på noget, der ville give mening.
Det er en velsignelse for mig at arbejde med unge, og jeg oplever det helt klart som mit livs kald.
Giv din mening til kende