For 14 dage siden holdt jeg et foredrag om vores forfædre og -mødre i en københavnsk folkekirke. Mit foredrag var ét af flere om forskellige vinkler på reformationen. Den fælles overskrift over dem alle lød: ’Reformationen – med ind i fremtiden!’ I dag er det dét perspektiv, jeg vil understrege. Nogle af jer havde sikkert frygtet, at vi nu igen skulle grave os nostalgisk ned i vores modige mødres og fædres historie! Når jeg arbejder med historie, så sker det altid for at finde vej i nutiden – for at gå ind i fremtiden på baggrund af dét, der er værd at tage med, fordi det bar andre, og fordi jeg forventer, det kan bære også os!
Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet.
Jeg har på konferencen hørt to perspektiver af den helt store slags, som er på spil for os, når vi ønsker at være kirke på vej i begyndelsen af det 21. århundrede. Stuart Murray har skrevet en bog om dem begge.
Vi står i et kultur-skifte
Det første perspektiv har Stuart Murray tegnet i bogen: ‘Church After Christendom’ (2004): Hvad vil det sige at være kristne og kristne menigheder i en situation, hvor kultur-kristendommen smuldrer? Den kultur-kristendom, der har domineret det danske samfund siden Harald Blåtand ‘gjorde danerne kristne’, går sit endeligt i møde.
Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet, og hvortil mange kommer med flere andre former for religion. Pointen er: Vi står i et kultur-skifte! I det danske samfund befinder vi os nu efter ’kultur-kristendommen’. Stuart Murray beskrev det således: ”Selvom kristendommen også har bragt positive værdier og institutioner med sig, så tror vi, at kristendommen forvrængede evangeliet i alvorlig grad, marginaliserede Jesus og gjorde kirkerne dårligt udrustede til mission i en efter-kristen kultur. I vores refleksion over dette forpligter vi os på at lære af erfaringer og perspektiver fra bevægelser som anabaptismen, der afviste kristendommens gængse antagelser og søgte at finde alternative måder at tænke og handle på” (tese 3). (Se ‘Værdier, vi vil bygge på’)
Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!
En dansk missionsteolog har sagt det samme på denne måde: ”Kultur-kristendommen var præget af en enhed af kristendom, kultur og stat. Nu – efter år 2000 – ser det ud til, at denne helhed er i opløsning. På grund af det kristne traditionstab og den religiøse pluralismes vækst står denne enestående danske syntese for fald” (Viggo Mortensen).
Det er i en sådan ‘efter-kristen’ kultur, vi skal lære at navigere sammen med alle andre, der vil vedkende sig kristen-navnet og en kristen identitet. Vi kan ikke længere forkynde, undervise, leve og handle på vores ‘kristne rygmarv’. Vi vil ikke blive forstået! Det er den nye danske kultur-virkelighed for os. Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!
Giv din mening til kende