Jeg har lige været en tur i Burundi. Der er nøden stor, behovene er tydelige og meget konkrete i forhold til herhjemme i Danmark. Hvis man spørger om, hvad et barn i Batwa-landsbyerne ønsker sig, er svaret ofte; mere mad! Og forældrene bekymrer sig om sko, skolepenge, sundhedsforsikring og mad nok til hele familien bare en gang i døgnet.
Når jeg lander i lærerjobbet igen efter sådan en tur, kan det være svært at skifte gear og tage alvorligt, når et barn bryder sammen, fordi det var de forkerte sko, der kom på i morges, eller at man ikke er så vild med det, der er med i madpakken. Men når man kigger ind i øjnene på sådan et barn, er der også et behov her; et helt konkret behov om en nærværende voksen, et kram eller bare en, der gider lige at lytte. Det øver jeg mig i – det med at se de helt ægte, men ofte skjulte behov, der gemmer sig bag noget, der ved første øjekast kan virke forkælet eller utaknemmeligt. Og jeg takker Gud for, at jeg er i stand til at hjælpe både her i hverdagen – og i arbejdet i Burundi.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende