Det er normalt ikke nogen skam at tabe et valg. Det er derimod betænkeligt at få et flot stemmetal – og derpå blive sat udenfor, når konstitueringen begynder. Men helt galt er det at indgå aftaler og derpå bryde dem, hvis der viser sig noget bedre for én selv …
I dette land plejer vi at sige, at ’et ord er et ord’ – at en aftale står ved magt, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig. Sådan er det åbenbart ikke mere. Det er en skamplet på demokratiet.
Værre bliver det, når motivet bag et aftalebrud popper op. Til karakteristik heraf er der også poppet et nyt ord op: ’Egenfremme’ – dvs. at fremme sit ego på bekostning af fællesskabet.
Vi mister tilliden til vores politikere, hvis dét at holde ord ikke længere er et adelsmærke. Omvendt vokser vores respekt for dem, når de holder deres egne løfter.
Der er meget mere end sandhed på spil. Før i tiden knyttede man ’det sande’ sammen med ’det gode’ og ’det smukke’. Hvor egoismen sætter sandheden ud af kraft, bliver godheden og skønheden også anfægtet over tid. Hos den enkelte af os – og i fællesskabet.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende