Lasse Åbom:
- præst ved Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed
- teologiske studier ved universiteterne i København og Aarhus
Reformationen cementerede det ægteskab mellem kirke og stat, som begyndte allerede i Romerriget, da kejser Konstantin[1] med et slag gjorde kristendommen til statsreligion. Luther havde brug for fyrsternes beskyttelse i sit opgør med pave- og kejsermagten, og derfor knyttede han og reformatorerne i mange tilfælde båndene mellem kirke og stat endnu tættere. Men dele af den anabaptistiske tradition udviklede andre måder at være kirke på, hvor man søgte at være kirke uden tilknytning til magthaverne. Måske kan vi lære af deres erfaringer og tanker, når vi forsøger at være kirke i det 21. århundrede, hvor kirken igen befinder sig på kanten af samfundet.
En stemme fra marginen
I anabaptismen finder vi en 500-årig tradition for at tænke kirke, discipelskab og mission fra en minoritetsposition.
Et interessant forsøg på at formulere en teologi for det 21. århundrede inspireret af reformationstidens anabaptister er gjort af den engelske præst og teolog Stuart Murray. Udgangspunktet for hans tænkning og arbejde er, at den kristendom, der i stærk alliance med magthaverne har domineret Europa i mere end 1.000 år, er i opløsning. Samfundet er i stadig stigende grad fremmed over for en religiøs tradition, og kirkerne befinder sig i marginen af kulturen frem for i centrum. Men Stuart Murrays pointe er, at det ikke er en trussel for kirken, men derimod en gave, for det er kirkens naturlige plads i samfundet ikke at tale fra en magtposition, men fra marginen.
En moderne anabaptisme
Murray mener, at i anabaptismen finder vi en 500-årig tradition for at tænke kirke, discipelskab og mission fra en minoritetsposition, og at anabaptismen derfor har en særlig vigtig rolle at spille i det 21. århundrede. Vi kan ikke sætte præcist lighedstegn mellem 1500-tallets anabaptisme og nutidens. Dertil er den historiske anabaptisme en alt for broget og mangetydig størrelse, men vi kan finde inspiration til at formulere en anabaptisme for det 21. århundrede. Stuart Murray peger selv på følgende syv kerneværdier fra den anabaptistiske tradition:
Efterfølgelse
Tro handler ikke om at have de rette læresætninger, men om at følge Jesus som det centrale forbillede for vores tro, vores måde at leve på og vores engagement i verden.
Jesus i centrum
Jesus viser os, hvem Gud er, og hvordan Gud er. Derfor er det også Jesus, der er den linse, vi læser og tolker Bibelen igennem.
Kirke er mennesker
Kirken består af dem, der sammen søger at følge Jesus, og kirken kommer på afveje, hvis den er mere interesseret i at fastholde sin institutionelle magt eller alliere sig med magthavere end i at være tegn på det, Gud gør i verden.
Alle er velkomne
Gud har et særligt øje for de sårbare, de udstødte og de magtesløse. Kirkens opgave er altid at være på deres side og invitere dem ind i fællesskabet omkring Gud.
Et broget fællesskab
Kirken er et broget fællesskab af mennesker, hvor vi ser vores forskellighed som en styrke og et vidnesbyrd om Guds forsonende kærlighed, og ikke som en svaghed, der skal bekæmpes.
Omslutter hele livet
Vores tro har betydning for hele vores liv, herunder hvordan vi forvalter vores ressourcer, vores tid og vores evner. Målet er at leve enkelt og mådeholdent, så vi ikke er bundet til det materielle, men så vi kan være generøse med det, der virkelig betyder noget.
Søger freden
Guds fred er det centrale tema i evangeliet, og de, der følger efter Jesus, er forpligtet på at arbejde for fred og forsoning i deres eget liv og i verden.
Målet er, at kirken skal være et levende alternativ, eller et tegn på, hvad Gud er på færde med i verden.
Et levende alternativ
Med de værdier søger Stuart Murray og folkene omkring ham at formulere en troværdig alternativ fortælling til den fortælling, kristendommen har fortalt i mange år, og den fortælling, vi ellers hører i vores omverden. Målet er, at kirken skal være et levende alternativ, eller et tegn på, hvad Gud er på færde med i verden. Som sagt går der ikke en direkte linje til den oprindelige anabaptisme, men inspirationen er tydelig, særlig når det gælder forholdet til magthaverne og fokuseringen på, at tro og liv hører sammen.
Læs mere
- om anabaptismen på anabaptist.dk
- om Stuart Murray og hans arbejde på anabaptistnetwork.com
- af Stuart Murray: ‘The naked Anabaptist – the Bare Essentials of a Radical Faith’ og ‘Church after Christendom’
Du kan møde Stuart Murray på BaptistKirkens Lederkonference d. 21.-22. april 2017.
Inspiration til liv
Spørgsmålet er, om vi i Danmark kan hente inspiration i Stuart Murrays forsøg på at formulere en anabaptisme for det 21. århundrede? Når vores politikere er optaget af at tale om kristne værdier, og underlægge religionen deres politiske dagsordner, vil vi så også lytte til stemmerne fra marginen og forsøge at være troværdige tegn på, hvad Gud gør i dag?
[1] Romersk kejser år 306-37
Giv din mening til kende