“I mørket er alle katte grå” siger vi – når ingen ser, om vi vælger en lettere og mere bekvem løsning. Men når det handler om adventstiden og lyset, der kom til verden i Jesus, er det en anderledes situation.
Jesus kom som verdens lys, for at oplyse ethvert menneske, og derfor bliver vi konfronteret med kampen mellem lys og mørke.
For det mørke, der er i mig, bliver tydeligt når Guds lys skinner på mig – og på hvordan jeg lever. Når jeg søger mod Guds varme lys – og samtidig ønsker at komme langt væk fra det samme lys – fordi det viser de lidt mørkere sider af min personlighed og min opførsel.
Det behøver ikke være det dybe mørke, som lyset ikke kan oplyse. Nej, det kan være tusmørket, hvor alt er en gråzone, og vi lander i et kompromis – og ”under omstændighederne”. Det er en slidt undskyldning og forståeligt nok, for livets omstændigheder er barske – men Gud ønsker, at vi med hans hjælp skal hæve os over dem.
Jeg lister af sted i tusmørket, for jeg ønsker ikke projektører på mit liv. Jeg skammer mig over det, der ikke lykkes og undgår helst spotlight på det – men Gud har altid sat spot på det, der ikke lykkes for os i egen kraft. På det, der kun med hans indgriben bliver til velsignelse. Biblen ville være en tynd bog, hvis den kun fortalte om de mennesker, der lykkes med deres liv.
I adventstiden venter vi på, at lyset bryder frem og skinner på tusmørket i vores liv – og over gråzonerne i verden.
Det er forventningen, der vokser i adventstiden, for det er i lyset, at vi finder livet.
Giv din mening til kende