Intet menneske er dommer - ikke engang linjedommer - i Guds Rige!

Lyt til artiklen her:

Skriftsted: Lukasevangeliet, kapitel 17, vers 20 til 34

I USA er der valgt en ny præsident. Det er vel næppe gået nogens næse forbi. Og heller ingen er vel i tvivl om, at han repræsenterer en politik, både indenrigs- og udenrigspolitisk, der på det bestemteste definerer, hvem der er inde – og ikke mindst, hvem der er ude.

Der trækkes grænser, og formodentlig vil der blive bygget mure. Og kun de rigtige vil kunne leve og arbejde, ja være en del af dem, der er indenfor, mens de, der er udenfor, hindres adgang af en mur: Et ”nej” til at have fællesskab med dem, der er indenfor.

Et rige for de rigtige?

Og ser man på hele den skare, der har valgt at give det menneske flertal, så har majoriteten været en flok bedende og bibellæsende kristne, der bakker op om at definere et rige – et land for de rigtige, mens resten holdes ude.

• Er det en tendens, der også er ved at slå igennem mellem kristne, vi deler brød og vin med, beder med og derved har fællesskab med?
• Handler det om Guds rige i tanke, forventning og et menneskeligt forsøg på at virkeliggøre det som ideal?

I teksten hos Lukas møder vi Jesus i samtale med farisæerne. Og farisæerne havde en forventning om Guds rige – riget for de rigtige, dem der ikke alene kunne leve op til forventningerne, men også de uskrevne såvel som skrevne regler. Husk på, hvor mange gange evangelierne beretter om deres modstand og konfrontationer med Jesus, fordi han ikke var lovdanner – dommer – men mennesket med det store hjerte.

Mennesket, som i kraft af kærlighed og ikke mindst nåde, forkyndte Guds rige som ikke bare kommende, men allerede nærværende. Husk Jesu ord i Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 17: ”Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”. Indledningen er, at farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer.

Jeg elsker hans svar.

Måske er det fordi, han giver det et større og mere langtrækkende perspektiv, end det jeg kan forstå, begribe eller definere konkret og med grænser.

Guds rige midt iblandt os

Jesus siger, at Guds rige kommer – ikke så man kan iagttage det eller sige ”Se, her er det” – eller ”Se dér!” For Guds rige er midt iblandt jer. Jeg elsker hans svar, fordi det er åbent og inkluderende – et svar, der peger på en større virkelighed end den overfladiske og ydre forventning, som farisæerne havde til Messias-riget. Et rige, de gerne ville have del i. Et rige, hvor de så sig selv som selvfølgelige deltagere med en implicit magt til at adgangsregulere i kraft af deres teologi og forståelse af loven.

En fælde også kirken kan falde i, fordi tro – og netop vores opfattelse af Jesu ord – bliver tolkningsnøgle og bestemmende over andres tro og liv.

Jesus gør op med dette. Han gør op med forståelsen, men også den selvetablerede, selvretfærdige magt til at definere, hvem der er inde – og ikke mindst hvem, der er ude. Se det i hans svar til den rige unge mand, der havde fulgt loven fra barnsben af, og som spurgte efter yderligere gerninger for at sikre sin plads i Guds rige. Husker du det? ”Sælg alt hvad du har, giv pengene til de fattige – og kom så og følg mig!” Skal dette tages for pålydende i dag? Hvem kan så blive frelst? Hvem deltager i det rige, der efterspørges, og som Jesus lover enhver som tror.

• Når Jesus et andet sted tager et barn og stiller midt imellem dem, så virkeliggør hans Guds rigets inderste kerne og sande natur, som viljen til uforbeholdent at tage imod det.
• Her skal ikke lægges noget til eller trækkes noget fra – som barnet midt imellem dem er hvert menneske skabt i Guds billede og elsket af ham.

Jesu kærlighed – Guds nåde og tilgivelse – er frelse for enhver, der tror. Gud sendte sin søn til verden for at lære – og give os – kærlighed, ikke for at vi fik kompetencen til at lade andre få kærligheden at føle.

Hvad er da evangeliet?

Måske er baggrunden for farisæernes spørgsmål om Guds rige i virkeligheden ønsket om at kunne bygge mure – at sætte hegn – at have magt over hvem, der er inde og hvem, der dømmes ude. I virkeligheden er det meget menneskeligt: Det begynder i børnehaven og finder sted i skolegården, det eksisterer mellem mennesker, der begrænser relationer og tilkendegiver, hvem man ikke vil lege med. Det er ikke blot det dårlige selskab, som Kim Larsen skriver i sin sang. Det er mennesker, der ikke er som vi. Mennesker, vi føler os forskellige i forhold til. Og vi er naturligvis de rigtige. Det afgørende er ikke, hvornår Guds rige kommer, men at det kommer og allerede nu er en virkelighed.

• Hvad er da evangeliet denne dag?
• Sidder du og tænker: Hvad med resten af tekstens advarsler om at være forberedt – at forvente – at frygte? For som teksten siger ”To mænd skal ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.”

Måske er jeg forkert på den? Måske tager jeg fejl, simpelthen. For når evangelierne er Jesu tale til os og undervisning om Guds kærlighed, har jeg svært ved at tage enkelte sætninger ud af deres sammenhæng og lade dem være grundlag for tro – endsige frygt.

Jesus underviser om Guds rige. Han underviser om, at når riget oprettes endeligt, når han kommer igen, så vil det være tydeligt og ingen vil være i tvivl. Det, der vil tælle er hjertets indstilling, livet i tro og bekendelse, hvilket er et personligt forhold mellem dig og Gud. Intet menneske vil være dommer – ikke engang linjedommer! Guds rige kommer, ja – det er allerede nu, hvor mennesker lever i – og formidler den kærlighed, Jesus blev sendt til verden for at leve og være mellem mennesker.