Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Hvor der er en vilje, der er der også en vej!

Torsdagstanke

Hvor der er en vilje, der er der også en vej!

Sådan lød julehilsenen lillejuleaften i 1949 til politiet og Horsens fængsel fra en fange, der havde gravet sig ud i friheden.

”Man kan hvad man vil” og ”den der bærer viljen i hjertet”, er citater de fleste kender. ”Heldet følger den flittige”, siger en succesfuld virksomhedsejer.

Det er også udfordringen i menneskelige relationer. Ingenting kommer af sig selv. Vilje og intervention er baggrunden. Ude omkring i verden. Krigen i Ukraine – krigen i Mellemøsten – de glemte og oversete krige. Langt væk – og tæt på. Uenighed og manglende vilje – evne til at forstå hinanden og ville fred.

Noget gøres ”i Jesu navn” så vigtigt, at fællesskabet sættes i spil. Er det manglende vilje eller evne til at leve med, at vi er alle forskellige? Nogle går i krig – eller sender andre i krig på denne baggrund. Jeg ved bedst!

Der spørges ikke ind til, hvad det jævne menneske ønsker – en ledelse bestemmer og konflikten skabes. Måske er øvelsen at ”tænke med hjertet”? Jesus sætter kærligheden til Gud lige med kærligheden til medmennesket – han er din lige.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende