Han nåede frem til sin trosoverbevisning midt i en vedvarende troskamp. Midt på marken, oppe i klostertårnet eller foran kejseren og de pavelige udsendinge holdt han fast i, at der ikke er grund til at frygte hverken djævlen, sig selv eller ydre autoriteter. Det eneste holdepunkt i liv og død er forholdet til Kristus, der sætter os fri fra falske bindinger til alverdens autoriteter, afguder og politiske magthavere.
Hvis Luther dukker op til de mange markeringer af reformationsjubilæet i årets løb, så vil han helt klart gentage julens og påskens budskab: Frygt ikke. Hans udgangspunkt vil være det samme som for 500 år siden. Vi er blevet bange for os selv, hinanden og fremtiden.
Fanget ind af drømmen om succes
Dengang var det afladshandlens store frelses-økonomiske maskineri, som folk blev fanget ind af. I dag er det penge-økonomiens hamsterhjul, der bestemmer alt, hvad vi foretager os, og hvordan vi indretter os i samfundet. Vores gudsforhold hænger sammen med det, som vi lader vores liv bestemme af. Hvor bruger vi vores tid, hvad er vi optaget af, og hvordan bruger vi vores energi, engagement og penge? Luther ville kalde os afgudsdyrkere, fordi vi har gjort økonomi til Økonomi. Den er blevet vores Gud, som skal skænke os det, der i Økonomien svarer til kristendommens frelse: Succes. Vi lader os styre af drømmen om succes, lader vores familiemønstre, boligmønstre, uddannelsesmønstre, arbejdsmønstre, fritidsmønstre indrette efter drømmen om succes.
Luther ville kalde os afgudsdyrkere, fordi vi har gjort økonomi til Økonomi. Den er blevet vores Gud, som skal skænke os det, der i Økonomien svarer til kristendommens frelse: Succes.
Alt retter sig mod vores egen succes, fordi vi er bange for vor tids djævel: Fiasko, konkurs, social stigmatisering og økonomisk fattigdom. Den bekæmper vi ved at stå tidligt op om morgenen, arbejde til langt ud på aftenen og altid være online og i kontakt med vores arbejdsplads.
Når succes bliver vor tids udtryk for frelse, så er vi indstillet på at ville gøre alt for at opnå den. Det tydeligste eksempel er de mange reality-shows med deres mange stjerner for et døgn eller to. Men også på arbejdspladsen tillader vi i dag ting, som var utænkeligt tidligere. Velmenende kostrådgivere og coaches blander sig i vores livsstil, spisevaner og konditionsappetit, når vi er til medarbejderudviklingssamtaler. Formålet er altid, at vi selv skal præstere bedre, så vi kan få succes på arbejdet og tjene endnu mere.
Han ville udfordre kirken til at have visioner om, hvordan samfundet skal indrettes i fast tillid til, at det nok skal gå.
Stress er nutidens djævelskab
Luthers kritik af et samfund, der tolererer, at mennesker går ned med stress, ville være teologisk, fordi han ville betragte stress som udtryk for nutidens djævelskab. Stress gør mennesker bange, ensomme, udsatte og handlingslammede. At være skabt i Guds billede er præcis det modsatte af den menneskeopfattelse, der ligger til grund for, at vi ikke laver grundlæggende om på et samfund, hvor stress er en livsødelæggende realitet.
Kirken må have visioner for samfundet
”Frygt ikke”, ville Luther sige til en kirke, der er kommet i tvivl om sin egen bestemmelse og opgave i et globaliseret og multikulturelt samfund. Han ville udfordre kirken til at have visioner om, hvordan samfundet skal indrettes i fast tillid til, at det nok skal gå. Luther ville være meget kritisk over for ethvert forsøg på at begrunde kirkens nødvendighed med hensynet til et forsvar for kristne værdier, danskhed eller en særlig politisk ordning.
Sondringen mellem at tro og have én Gud ville Luther bringe ind i nutidens debat og udfordre kirken til at gennemtænke, hvad den betyder i religionssamtalen.
Nok er ordningerne vigtige, men de må aldrig stå i vejen for, at evangeliet om Guds retfærdighed og frelse i troen på Kristus skal forkyndes og efterleves i næstekærlighed. Han ville ikke nødvendigvis hilse det multikulturelle samfund velkomment, men han ville tage det som en kærkommen lejlighed til at få forkyndt budskabet om troen på Kristus.
Vi har den samme Gud – også jøder og muslimer
Selv var han umådelig kritisk – for ikke at sige fjendtlig – over for muslimer og jøder. Set i et religionsteologisk perspektiv er det i midlertidig interessant, at vi hos Luther ikke så meget møder en diskussion, om vi tror på den samme Gud, men en betoning af, at vi alle har den samme Gud. Han forfægter i Den Store Katekismus, at alle – også jøder og muslimer – har den samme Gud, for der er kun én Gud, selvom de ikke tror ham eller dyrker ham. Uden Kristus ser vi ifølge Luther kun Gud som den vrede dommer, og uden Helligånden kan vi ikke forvente Guds kærlighed og velsignelse.
I dag er det penge-økonomiens hamsterhjul, der bestemmer alt, hvad vi foretager os, og hvordan vi indretter os i samfundet. Vores gudsforhold hænger sammen med det, som vi lader vores liv bestemme af.
Sondringen mellem at tro og have én Gud ville Luther bringe ind i nutidens debat og udfordre kirken til at gennemtænke, hvad den betyder i religionssamtalen. Dermed vil han forsøge at betone både mission og religionssamtale, selvom netop disse to begreber ikke optræder i hans oprindelige tekster. Men selv en reformator må vel være i stand til at reformere sig selv og sine egne synspunkter under indtryk af, hvad der tjener evangeliets sag?
Og så til sidst
Jeg tror, vi skal være glade for, at Luther er død og borte. Nok virker han som en inspirationskilde, og hans skrifter virker fortsat ferske og udfordrende på flere områder. Men vil det ikke være i reformatorens ånd, at vi på eget og hinandens ansvar i fællesskab udfolder, hvad der i dag er den kristne tro, og hvorfor vi ikke kan undvære at høre og leve evangeliet på tværs af reformationstidens kirkeskel? Det tror jeg.
Giv din mening til kende