Jeg er fascineret af Paulus’ brev til menigheden i Efesos. Han bruger de første tre kapitler på at forklare vores identitet i Kristus – hvad det betyder og indebærer at være ‘i Kristus’. Herefter skriver han: ”Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd …”[1].
Vi kan ikke forstå vores kald og formål her på jorden uden først at forstå vores identitet i Kristus!
Først vores identitet i Kristus
Det er ikke tilfældigt, at Paulus bruger den første halvdel af Efeserbrevet til at forklare vores identitet i Kristus, før han forklarer vores kald. Det, Paulus prøver at sige til efeserne, er, at det kald, Gud har givet os som kristne, bliver gjort tydeligt gennem vores identitet i Kristus. Det gælder også for os i dag: Vi kan ikke forstå vores kald og formål uden først at forstå vores identitet i Kristus!
Vores kald som kristne ligger ikke i, hvad vi gør, men i hvem vi er.
Gud har skabt os unikke hver og én, for at vi kan bruge hver evne, som Han har givet os til at skabe enhed i Ånden, som Paulus skriver. Men Paulus gør det klart, at vores kald og alt, hvad vi gør for Kristus, bør komme fra vores identitet i Jesus. Vores kald som kristne ligger ikke i, hvad vi gør, men i hvem vi er. Det handler ikke længere om, hvad jeg gerne vil være, når jeg bliver stor, men om hvem Gud allerede har skabt mig til at være og om at leve det ud i Kristus!
Hvem vil du være når du bliver stor?
Louise Jul Boeriis
tilhører Korskirken i Herlev og er på evangelistskole i Australien.
Jeg vil gerne være den, som Gud siger, jeg er. Hvem det er, opdager jeg ved at fokusere på Gud og opdage, hvem Gud er. Det er gennem vores daglige omgang og relation med Kristus, vi finder vores identitet – og i den har Gud allerede lagt vores kald!
[1] Efeserbrevet kap. 4, vers 1-6
Giv din mening til kende