Ulrick Refsager Dam:
- præst i Kløvermarkskirken i Holbæk
- coacher ledere i udvikling af sunde relationer på arbejdsplads
- har i 15 år arbejdet med at udvikle nye og relevante menighedsformer – bl.a. i uKirke og i Brorsons Kirke, København
- master i Ledelse og Menighedsudvikling fra Ansgar Teologiske Høyskole
Sociale medier viser kun det, folk vælger at vise. Politikere taler udenom og pakker deres budskaber ind i halve sandheder og strategisk stilhed. Reklamer lover os lykke, hvis bare vi køber det rigtige. Algoritmerne bestemmer, hvilke historier vi skal læse, ikke fordi de er vigtige, men fordi de får os til at klikke.
Og så er vi slet ikke begyndt at tale om AI, altså kunstig intelligens. Midt i det hele står vi og forsøger at finde vej. Hvem kan vi stole på? Hvad er rigtigt? Hvad er virkeligt?
At møde sandheden
Også i kirkerne kan det blive rodet. Nogle bruger troen som en regelbog, hvor alt skal måles og vejes. Andre vil gerne åbne for tvivlen og kærligheden, men mangler sprog for, hvad der så bærer. Derfor bliver spørgsmålet om sandhed så vigtigt. For uden sandhed mister vi retningen og tilliden – og vi risikerer at miste hinanden.
Uden sandhed mister vi retningen og tilliden – og vi risikerer at miste hinanden.
Jesus siger til os: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.”[1] Senere fortæller han også sine disciple, at han “er vejen og sandheden og livet.”[2]
Jesus taler ikke her om sandhed som noget, du kan bruge til at vinde en debat. Han taler ikke om ideologi, dogmer eller regler. Han taler om sig selv som værende Sandhed. Som det virkelige. Som kropsliggørelsen af Gud selv. Som det, der står tilbage, når illusionerne falder. Og måske er det netop den sandhed, vi længes mest efter i dag: Ikke en ny idé eller dogme at følge, men en virkelighed at leve i. En sandhed, der sætter os fri.
Jesus taler om sig selv som værende Sandhed. Som det virkelige. Som kropsliggørelsen af Gud selv.
Ordet sandhed leder hurtigt tankerne hen på fakta og korrekthed. På at have ret. På at kunne bevise noget. Men i disse vers fra Bibelen har sandhed en dybere og mere levende betydning.
Det græske ord, som Jesus bruger, betyder ikke bare ’det modsatte af en løgn’, som mange nok tænker, at sandhed er. Det betyder nærmere ’det, der ikke er skjult’. Altså det, der er virkeligt. Det, der træder frem i lyset, viser sig at være ægte. Når Jesus siger, at vi lærer sandheden at kende, og sandheden skal gøre os frie, så taler han ikke om at lære den rigtige teologi eller følge det rette dogme. Han taler om at møde det, der er virkeligt. Det, der holder, når alt andet vakler.
Så når Jesus kalder sig selv sandheden, peger han ikke på en idé, men netop på sig selv. Det betyder, at sandheden ikke først og fremmest er noget, man forstår med hovedet. Det er noget, man møder. Noget, man lever i relation med.
At kende Jesus er at kende Sandheden. Og at kende Jesus er at blive mødt af den kærlighed, der ser dig, som du virkelig er. Ikke som du burde være. Ikke som andre forventer. Men som du er – elsket, sat fri og kaldet til liv.
Sandheden sætter os fri
Hvis sandheden er det virkelige, så må det, vi sættes fri fra, være det, der ikke er virkeligt, det illusoriske, Løgnen.
Løgnen oplever vi overalt omkring os. I stemmen, der siger, at du ikke er god nok. I forventningerne om, at du skal præstere for at have værdi. I religiøse regler, der mere handler om kontrol end om kærlighed. I skammen, der hvisker, at du ikke må vise, hvem du virkelig er. I billedet af Gud som en, der kun elsker, hvis du opfører dig rigtigt.
Midt i det træder Jesus ind som Sandheden selv. Som den, der afslører illusionerne og kalder os ud i lyset. Ikke for at dømme, men for at sætte os fri. Ikke for at tvinge os til at tro det rigtige, men for at invitere os til at være det, vi virkelig er: Guds elskede børn.
Vi sættes fri fra det, der binder os, uanset om det er samfundets stemmer eller religionens regler. Og vi sættes fri til noget større: Til kærlighed. Til fællesskab. Til liv.
Når Jesus siger, at sandheden gør os frie, så handler det ikke bare om at slippe ud af noget. Det handler om at træde ind i noget nyt og ægte. I mødet med Jesus får vi øje på det liv, vi er skabt til. Ikke et perfekt liv. Ikke et nemt liv. Men et liv i lyset. Et liv, hvor vi ikke behøver skjule os. Hvor vi tør stå frem som dem, vi er. Hvor vi ser andre med kærlighedens blik og begynder at tro, at vi selv er set sådan.
At leve i sandheden
Paulus skriver så smukt: “Skaberværket venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares.”[3] Jeg oplever, at verden længes efter mennesker, der tør leve i sandheden. Mennesker, der ikke spiller roller. Mennesker, der ikke bruger religion som skjold. Mennesker, der er frie og frimodige i kærlighed.
At kende sandheden er ikke at vide det hele. Det er at blive fundet. Det er at finde hjem.
I en verden, hvor så meget er overflade, hvor så mange ord er pakket ind i spin, og så mange mennesker går rundt og skjuler sig, dér står Jesus stadig og kalder os ind i en relation med det, der er virkeligt, med Sandheden og Kærligheden selv. Ikke for at kontrollere dig. Ikke for at presse dig ind i et bestemt mønster. Men for at sætte dig fri. Fri til at være menneske. Fri til at være elsket. Fri til at være sand.
Illusionen er, at du er forkert og skal fikses. Sandheden er, at du er set. Kendt. Elsket. Illusionen er en lang liste med regler. Sandheden er en person, der går med dig, også når du tvivler og snubler. At kende sandheden er ikke at vide det hele. Det er at blive fundet. Det er at finde hjem.
Læs også “Jeg lyver altid! Er det sandt?
[1] Johannesevangeliet kap. 8, vers 31-32
[2] Johannesevangeliet kap. 14, vers 6
[3] Romerbrevet kap. 8, vers 19
Giv din mening til kende