Hvad er da et menneske?

Lyt til artiklen:

Kvinderne kommer fra alle hjørner. De kommer stort set i alle aldre, og for nogle er gangen præget af alder eller skavanker. Men det er uden betydning. De kommer, fordi det gør dem godt. Det er måske nødvendigt, og de kommer ikke mindst, fordi det giver dem glæde.

Vi mødes til vandgymnastik, og det store bassin er fyldt med ca. 50 kvinder og nogle enkelte mænd. Det er rigtig godt, men det er i omklædningsrummet, jeg får den største påmindelse om Guds skaberværk og bliver allermest glad. Det er fantastisk befriende at høre og se forskelligheden og opleve den værdighed, der er omkring den enkelte, når vi går omkring, og gør det vi skal.

Når vi er færdige med vandpjaskeriet og går tilbage til baderummet, er en stor flok skolepiger –en af dem i kørestol – ved at gøre klar til svømmeundervisning, og et par mødre med deres babyer klæder om til babysvømning. Så har vi hele skalaen med.

Et menneskes værdighed

Gud er stor. Hvem er vi, at vi tror, vi kan bedømme egne og andres værdighed eller mangel på samme?

Der har det seneste år været en debat om det hensigtsmæssige i at få hjælp til at afslutte livet. Alle kan godt forstå, at livet kan være ulideligt smertefuldt, eller at nødvendigheden af at få hjælp til alt kan tynge den enkelte. Vi skal prøve at sætte os i det lidende menneskes sted, men vores opgave er ikke at bekræfte, at livet ikke er værd at leve. Er det ikke her, vi må gøre vores yderste både privat og på det samfundsmæssige plan for at vise kærlighed og omsorg?

Det er livsnødvendigt, at der skabes en kultur, hvor ligeværdighed, håb og lindrende muligheder udbygges, så livets ukrænkelighed ikke udfordres af uværdige syn på livet.

Læs også ‘Bibelen skal læses med tre lamper tændt’.