Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Har du en menighedsplanter i maven?

Har du en menighedsplanter i maven?

BaptistKirken ønsker at støtte nye trosfællesskaber med 200.000 kr. om året i tre-fem år. Hvem oplever kaldet til at være med?

Nu blev Landskonferencerne jo aflyst i 2020, så vi må vente til juli 2021 med at sætte et ambitiøst og spændende projekt i søen. Det handler om menighedsplantning.

Det er mange år siden, den seneste baptistmenighed er blevet plantet i Danmark. BaptistKirken har optaget en del migrantmenigheder og internationale menigheder. Men en baptistmenighed, der sætter et nyt trosfællesskab i søen og gør det sødygtigt. Det er længe siden.

Men ambitionerne er der, og de kommer fra en arbejdsgruppe bestående af Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg, Anders Hyldgård, præst i Pandrup menighed og Scott Tuminello, der er amerikansk missionær tilknyttet regen/Kristuskirken i København.

De tre er kommet med et forslag til, hvordan BaptistKirken og menighederne kan støtte nye trosfællesskaber. Det opfordrer til et samarbejde mellem en eller flere menighedsplantere, en modermenighed, mindst to støttemenigheder og BaptistKirken.

Drømmen er, at et lokalt projekt vil kunne støttes med 200.000 kr. om året i tre-fem år. Og at alle parter forpligter sig på at stå sammen i de planlagte tre-fem år.

Udsultet

”Jeg tror på, at der i menighederne er mennesker, som ønsker at være med i noget nyt, og som bliver kalds- og tjenestemæssigt udsultede. Netop fordi menighedsplantning som kald og tjeneste ikke bliver rigtig italesat i menighederne”, siger formand for arbejdsgruppen Lars Midtgaard.

”Præster og menighedsledere har ofte den holdning, at vi lige skal have vores nuværende menighed til at fungere, før vi kan tænke i de baner. Og det er jo også sådan, at det ofte er de mest ressourcestærke, der har en drøm om at starte noget nyt, og dem vil vi nødig undvære. Det er en hæmsko, fordi det skaber en kultur, hvor der ikke bliver lavet nye trosfællesskaber”.

Derfor er det vigtigt at starte med at italesætte menighedsplantning, som noget godt. Noget, der er meningen. Guds rige skal vokse. Og den kulturændring vil arbejdsgruppen tage fat på.

”Vi vil gerne samle nogle præster og ledere, og tale sammen om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med prædikener og undervisning. Skabe et netværk, der sammen kan vække sulten efter noget nyt.”

Ikke nødvendigvis ny menighed

Generalsekretær Torben Andersen gør opmærksom på, at et nyt trosfællesskab ikke nødvendigvis skal være en ny menighed fra starten af. Det kan være en gruppe i menigheden, som samles om en speciel spiritualitet, eller en forlængelse af en menighed, en geografisk udpost.

Lars supplerer: ” Der er nuværende menigheder, som sandsynligvis er på vej til at lukke indenfor en overskuelig fremtid, men som har en bygning, der enten kan sælges eller man kan starte noget nyt i. Men det kræver, at de får frie hænder.”

”Det er ikke blevet nemmere at være selvstændig menighed i fremtiden, med de krav der stilles fra statens side,” fortsætter Torben.

Trofasthed

Det har inspireret Lars meget at være med præstekonventet i Rotterdam, hvor vi besøgte en menighedsplantning, der var støttet af en gammel menighed. ”De havde endnu ikke set en eneste komme til tro, men de var trofaste og blev ved med at give. Ud fra oplevelsen, af ”at vi er med”.

Missionsforbundet er godt i gang med et lignende projekt, og det skeler både ledelsen og udvalget til. ”Vi er så lille et land, og kirkelandet er så småt, at vi sagtens kan gøre noget sammen,” siger Lars og nævner den store udfordring med at finde menighedsplanterne, udvælge, udruste, støtte og undervise dem. Sørge for at de har de bedste forudsætninger for at holde ud.

Med den økonomiske skitse, der er på bordet, skulle det være muligt at én kan dedikere sig fuldtids som menighedsplanter, hvis der er en ægtefælle med job.

Lederkonference

Udvalget har udført den opgave, de blev bedt om. At fremkomme med et forslag, som ledelsen nu har gjort til sit, og som så først kan godkendes næste år. Men indtil da ligger arbejdsgruppen ikke stille. De har tænkt sig at invitere nogle nøglepersoner, mennesker, som kunne være interesserede i at være med i noget nyt, til et møde – så snart det kan lade sig gøre Corona-wise.

På sigt kan det også vise sig, at arbejdsgruppen skal vokse sig større, alt efter interessen.

Og så er temaet også på dagsordenen ved den kommende lederkonference 23.-24. april, hvor der er præstekonvent i døgnet op til. Bl.a. kommer Charlotte Thaarup fra Equmenia Kyrkan i Sverige og taler om økumeniske menigheder og Anne Walsøe, menighedsplanter i Aarhus Vineyard kan fortælle sin sine erfaringer.

Giv din mening til kende