Virkeligheden overgår nogle gange fantasien. Sådan tror jeg, mange af os har det i disse dage. Vi ser krigens og ødelæggelsens ansigt – mennesker flygter og håbet synes langt væk.
Jeg er påvirket af det, vi ser i Ukraine. Jeg er barn af en fredstid, og havde aldrig troet, at vi skulle opleve krig i Europa igen.
Som ung og kristen spørger jeg: “Hvorfor denne ødelæggelse, Gud?” Hvorfor kan vi ikke leve i fred med hinanden? Jeg må nok indse, at det er et af livets grundvilkår. At der altid vil være mennesker, der ikke ønsker deres næste det bedste.
Hvad gør vi så? Vi er velsignet med en almægtig Gud. For ham er intet umuligt. Derfor må vi tro på, at Gud har en plan. Selvom alt ser håbløst ud, er håbet ikke forsvundet.
Der står i Romerbrevet kapital 12, vers 12, at vi skal glæde os over det håb, vi er givet. Vi skal holde ud, når vi møder modstand og blive ved med at bede. Må dette være vores trøst. Lad også vores tro og håb være til inspiration for andre. Vi skal være lys i denne verden og Guds fredsvogtere.
Lad os bede for fred!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende