Og han mener det: I mere end 75 år har Anker været aktiv i Baptistkirken i Danmark og i lokale nordjyske baptistmenigheder.
Vi møder Anker på kontoret i det lille rækkehus i Visse, lidt syd for Aalborg, hvor han bor sammen med Mirjam. Selv om interviewet og historien skal handle om Anker, går der ikke ret lang tid før Anker fortæller: ”Mirjam har været fantastisk. De år jeg sad i missionskomiteen og rejste til komitémøder og mange andre ting, var hun derhjemme med vores drenge. Hun gav mig frihed til det.”
Uden Mirjam var det ikke gået
Anker forklarer, at engagementet i kirken var helt naturligt for dem begge: ”Både Mirjams og mine forældre var baptister og meget aktive menighedsmennesker. Det gjorde, at vi ikke spekulerede så meget over arbejdet. Vi gjorde det bare, for det var vores liv.”
Samtidig med sit store frivillige engagement havde Anker også en karriere i erhvervslivet, hvor han arbejdede sig op fra reklamekonsulent til annoncechef på Nordjyske Stiftstidende, og hvor han blandt andet oprettede en specialafdeling for ’Commercial Printing’. Anker forklarer selv, hvordan han fik tid: ”Uden Mirjam var det ikke gået.”
Det frivillige engagement begyndte tidligt
Anker er født i Hjørring. Baptistkirken, som hans farfar var med til at bygge, blev en naturlig del af Ankers barndom og ungdom. Det aktive kirkeliv fortsatte, da Anker som 22-årig flyttede til Aalborg. Han engagerede sig i Bethelkirken og næsten 70 år senere møder man fortsat Anker og Mirjam til de fleste arrangementer i Bethelkirken.
”Det har været mit liv. Mit liv har altid været i kirken. Fra jeg var ganske lille, var jeg med i søndagsskolen, jeg var spejderfører i Hjørring, med i strengekor og orkester og formand for ungdomsforeningen,” fortæller Anker om sine første sine første erfaringer med det frivillige arbejde.
Da Anker flyttede til Aalborg i 1953, var det musikken, der greb ham.
Anker Lundegaard dirigerer årsmødekoret i 1965.
”Først blev jeg dirigent for Bethelkirkens strengekor, og et par år senere også kirkens kor. En dejlig tjeneste gennem 34 år, hvor jeg også fik lov at tjene som organist,” fortæller Anker, der også i en årrække dirigerede årsmødekoret ved BaptistKirkens årsmøder. Koret bestod af sangere fra hele landet.
Interessen for det trykte ord
Ud over arbejde med menighedens sang og musik fik Bethelkirken også glæde af Ankers interesse for grafisk produktion, som han havde lidt erfaring med fra sit arbejde som reklamekonsulent. Bethelkirkens årsbudskab var et godt sted at starte som layouter, og det var ikke et job, der var let at slippe igen: Fra 1955 til 2020 producerede Anker menighedens vigtigste tryksager.
Bethelkirkens årsbudskab var bare begyndelsen. Senere kastede Anker sig over Baptisternes Ugeblad, udgivelser fra BaptistKirkens Litteraturkomité, Føltveds Forlag og alverdens ad hoc udgivelser. Og det er bare en brøkdel af de udgivelser, der har fyldt Ankers frivillige arbejde.
Baptisternes Ugeblad
Anker fik ansvaret for at layoute Baptisternes Ugeblad i 1969. Arnold Andersen, præst i Karmelkirken, var lige blevet redaktør for ugebladet, da han ”headhuntede” Anker til layout-opgaven.
”Jeg havde i flere år arbejdet sammen med Baptistsamfundets officielle bogtrykker, S. M. Olsen i Holbæk, som trykte Baptisternes Ugeblad. Derfor var det naturligt for Arnold Andersen at spørge mig om at lave layout, da han blev redaktør,” fortæller Anker, mens han stille rejser sig og retter på en ramme på væggen. Den hænger skævt. Når man layouter tryksager, får man hurtigt blik for det skæve, der ødelægger helheden.
”Hver uge sendte Arnold sine tekster til trykkeriet i Holbæk. De satte det hele op og sendte papirspalterne til mig. Jeg klæbede det op på montageark, og når jeg var færdig, kom Arnold ned på mit kontor på Stiftstidende om mandagen og godkendte det, jeg havde lavet. Til sidst sendte vi det tilbage til Holbæk med zink-klicheer, som jeg havde fået lavet hos en god bekendt i Aalborg, som havde en klichéfabrik. Og sådan gik der 21 år,” fortæller Anker.
Da Arnold Andersen stoppede som redaktør efter 21 år, stoppede Anker også med at lave layout. Der skulle være plads til nye kræfter.
Bøgerne fylder – både på reolen og i Ankers liv
Anker har også en stor interesse for bøger. Kontorets endevæg er dækket af en bogreol med bøger, som Anker har været involveret i som redaktør, layouter eller forfatter. Han har skrevet bøger om sin familie og sit liv, og han har redigeret og layoutet flere bøger for både venner i kirken og lokale foreninger i Aalborg.
I BaptistKirken nød Føltveds Forlag i mange år godt af Ankers interesse for bøger
”Jeg var ikke med til at starte Føltveds Forlag, men jeg var med til at lave det om til et aktuelt forlag. Baptistsamfundet trykte ikke mange bøger i sin tid. Jeg kom med i en tid, hvor der begyndte at blive udgivet mange religiøse bøger. Jeg sagde ’Vi kan tjene penge på det der – vi kan lave en god økonomi for forlaget.’ Lige så snart vi havde tjent én bog ind, kunne vi sætte en ny i gang,” siger Anker om tiden med forlagsarbejdet.
Stadig i gang
Selvom Anker har rundet 90 år, er han langt fra færdig med det frivillige arbejde. På hans kontor ligger folderne for årets Sommerhøjskole, som han har layoutet. De er netop kommet fra trykkeriet, og er klar til at sende ud til menighederne. På skrivebordet ligger en bunke foldere med en lille blå tekop på. Det er et essay, som han har layoutet, trykt og falset for en af Bethelkirkens medlemmer.
Det seneste projekt Anker har gang i, er et personligt projekt – en bog med titlen ’Min mormors og min farmors familier i billeder og noter.’ Det bliver en bog med gode minder fra en svunden tid, som også de yngre generationer kan bruge til at se tilbage på familiens historie.
Når der dukker nye opgaver op fra menigheden eller private, siger Anker ikke nej.
”Er der nogle opgaver, så tager jeg dem. Jeg siger ikke nej til noget – endnu. Jeg fortsætter, indtil jeg ikke kan mere. Jeg sidder stort set og arbejder ved computeren hver dag, og jeg er Gud taknemlig for, at jeg har fået lov og har haft kræfter til at kunne være aktiv i så mange år” slutter Anker.
Giv din mening til kende