Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Fra lys til mørke

Jarl Schmidt

TORSDAGSTANKE

Fra lys til mørke

Vi går ind i den mørke tid nu. Snart er sommertiden slut. Vi bevæger os fra varme til kulde.
Det kan gøre os triste og bekymrede.
Præcis det samme oplevede Jesu disciple. De blev bange, da han sagde, at han ville forlade dem.
Men han indgyder dem håb og siger: Hvis ikke jeg går bort, får I ikke Helligånden (Joh. 16:7).
Det håb, som Jesus gav disciplene, handler netop om Helligånden, som gør at han kan bo permanent hos os. Mens han var på jorden, var han begrænset til at være ét sted ad gangen. Nu kan han være alle steder på samme tid. Hans lys kan skinne alle steder for alle mennesker lige nu.
Vi skal ikke frygte mørket, for hvis vi accepterer Jesus i vores liv, så skinner lyset i mørket. Ja faktisk skinner han kraftigere i mørket end i lyset.
Så vi skal ikke bekymre os for den mørke tid – heller ikke når du oplever mørke i dit liv; ensomhed, sygdom, regninger – husk at Jesus skinner endnu klarere i mørket.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende