Nu er det jul, men det er som om, at julen allerede er overstået for de fleste.
For nogle år siden skulle jeg fejre jul ved mine bedsteforældre på Bornholm. På færgen var julepynten allerede ved at blive taget ned lillejuleaften.
Jeg tror, at vi bør øve os i at turde dvæle i julefreden. Julen er ikke overstået, når den sidste gave er pakket op juleaften.
Men er forventningens glæde ikke oftest den største? Når vi ser frem mod julen i adventstiden, tænder lys i adventskransen, åbner låger i julekalenderen og ser afsnit efter afsnit i tv-julekalendere. Eller når man får et nyt Tinkakort til samlingen? Er man mest lykkelig, når samlingen fuldendes? Eller var det ikke bedre, da man stadig var i forventning til julen eller stadig søgte de sidste kort?
Lad os forsøge at glæde os over selve juletiden.
Lykkes det ikke, kan vi glæde os til om elleve måneder, hvor det er første søndag i advent igen. Så kan vi på ny glæde os til julen, og vi får en ny chance for at dvæle i julefreden.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende