12. maj 2009 rangerede Time Magazine det såkaldte ’New Calvinism’ som en af ’10 Ideas Changing the World Right Now’ – dvs. én af 10 idéer, der ændrer verden just nu. Denne ’New Calvinism’ går tilbage til den franske teolog og reformator, John Calvin (1509-64), men det essentielle i udvælgelseslæren går længere tilbage til mange andre, blandt andet Martin Luther (1483-1546) og endda helt til kirkefaderen Augustin (354-430). Sammen med bl.a. Luther var Calvin med til at vælte den daværende verden med reformationen. Derfor kaldes denne ellers oldgamle teologi også ofte for ”reformert” teologi.
Alt for få svar
I dag er strømningen tilbage til Calvin og de andre utrolig stor, særligt blandt unge. Dette skyldes primært indflydelsen fra amerikanske prædikanter og forfattere som John Piper, Timothy Keller og Mark Driscoll, hvoraf John Piper nok er vigtigst. Gennem internettet har de fået spredt deres budskab til tusindvis af mennesker over hele verden, ja, selv til et lille baptistsamfund i Danmark.
Vi ønsker at vide, hvad Guds Ord siger.
Men hvorfor gider unge baptister lytte til disse prædikanter? Får man ikke nok i kirkerne? Sandheden er, at mange af os unge i dag ikke har følt os tilfredsstillet i vores kirker. Vi er en generation, der er vokset op med, at den ældre generation har revet systemer ned og stillet spørgsmålstegn ved alt. Det er blevet for meget. Der er alt for mange spørgsmål og alt for få svar, hvilket frustrerer os unge.
Tørst efter bibelsk sandhed
Nu vil vi bygge noget op. Vi søger svar på vores teologiske, etiske og personlige spørgsmål. Vi ønsker at vide, hvad Guds Ord siger. Mange svar kan findes hos prædikanterne fra USA, der netop tør give svar. Her kan man få slukket sin tørst efter bibelsk sandhed.
Det er altså essentielt, at denne bevægelse kommer ud fra en længsel efter at komme tilbage til Bibelen. Dette er kernen af Den Nye Calvinisme: En jagt efter sandheden – at være reelle kristne. Hvis calvinisten møder en sandhed i Bibelen, der ikke stemmer overens med hans egne tanker og følelser, antager han derfor, at det er ham selv, der er noget galt med, ikke Skriften.
Dette høje bibelsyn er blandt andre ting grundlag for calvinismens fem punkter. De opstod under en debat mellem Calvins og Jakob Arminius’ efterfølgere (arminianerne) efter de to teologers død. De to sider var uenige i de fem punkter, som for calvinisterne hedder:
- ‘fuldkommen fordærvelse’ – du kan ikke vælge Gud til i dig selv
- ‘ubetinget udvælgelse’ – Gud vælger ultimativt, hvem der skal frelses; det sker ikke pga. noget, du har gjort
- ‘begrænset forsoning’ – Jesus døde alene for disse udvalgte på en frelsende måde
- ‘uimodståelig nåde’ – du kan ikke sige nej tak, når du bliver mødt af Guds frelsende nåde
- ‘de helliges udholdenhed’ – Gud vil aldrig lade de udvalgte miste deres frelse.
For arminianerne hedder det derimod det modsatte, nemlig at du ultimativt bestemmer alting.
Vi er vant til at vælge
Den calvinistiske tankegang ligger utrolig fjernt fra os. Vi er vant til, at vi er de ultimative herrer i livet, at vi bestemmer over vores penge, tid og kræfter. Vi lever i en tid uden respekt for autoriteter, hvor vi får at vide, at ’du er din egen lykkes smed’, og at du kan, hvad du vil. At Gud ultimativt bestemmer over os, ligger altså fjernt fra vores kultur.
Grunden til, at unge reformerte som jeg selv er kommet frem til, at disse sandheder alligevel må være rigtige, er skriftsteder som: ”Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed”[1], og ”I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt”[2] og ”… alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro”.[3]
Er vi ikke nødt til at læse Bibelen med Bibelen?
Nogle vil sige, at det ikke giver mening, at Gud vælger nogle og ikke andre, eftersom ’Gud er kærlighed”[4]. Men hvem er vi, at vi vælger dette skriftsted over de andre? Er vi ikke nødt til at læse Bibelen med Bibelen? Er vi ikke nødt til at danne vores forståelse ud fra alle skriftstederne? Hvis min definition af kærlighed ikke stemmer overens med den bibelske, må det nødvendigvis være min definition, der er noget galt med. Det er altså mig, der må ændre mit syn.
Rasmus Jonstrup Hansen, teenageleder og lægprædikant i Bethelkirken, Aalborg. Rasmus er også en af lederne på ONE.
Det fantastiske er, at man kan være sikker i sin frelse, for Kristus mister aldrig et af sine får. Det afhænger ikke af mig, og derfor går al æren i mit liv til Gud. Intet kan jeg prale af, end ikke mit valg om at følge Jesus, for selv det var af Guds nåde, ja, af Guds nåde alene.
Men lyt ikke blot til, hvad jeg eller nogen anden siger, men tjek det selv i Guds ord. Lad os gå tilbage til Bibelen!
1 Romerbrevet kap. 9, vers 16
2 Efeserbrevet kap. 1, vers 11
3 Apostlenes Gerninger kap. 13, vers 48. Se fx også Johannes evangeliet 5:21; 6:37; 15:16; Romerbrevet 8:30; 9:11-12; 2. Mosebog 33:19; Titusbrevet 1:1; Malakias 3:17; 2. Timotheus 1:9; Efeserbrevet 1:4-5; 2:5; Apostlenes Gerninger 18:9-10.
4 1. Johannes’ brev kap. 4, vers 8
Giv din mening til kende