Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Et minefelt af restriktioner og rettigheder

TORSDAGSTANKE

Et minefelt af restriktioner og rettigheder

I New Zealand, hvor jeg har været bosiddende de sidste to år, har regeringen lige annonceret et nyt ’trafiklys’-system, som skal hjælpe med at føre os igennem Corona; Et system med forskellige restriktioner for vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Alle offentlige mødesteder, også kirkerne, skal tage stilling til, om de vil kræve bevis for vaccination, eller om de vil lade ikke-vaccinerede deltage i deres events, og dermed underlægge sig ekstra restriktioner.

Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, men vi kan ikke ignorere, at en opdeling af vaccinerede og ikke-vaccinerede vil skabe et spændingsfelt for Kirken. Hvordan fortsætter vi med at være et inklusivt fællesskab, som byder alle velkommen og passer på de mest sårbare i vores samfund?

Personligt synes jeg, at det er svært at tage stilling til. Jeg ved stadig ikke helt, hvor jeg skal sætte mine fødder i dette minefelt mellem restriktioner, rettigheder og sikkert fællesskab…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende