En sand religiøs tvivler

”Alle sande religiøse er tvivlere.”  Det var Peter Viskindes afskeds-replik, da vi talte sammen i telefonen. Jeg troede, at jeg skulle få en Michael Falck-omvendelseshistorie, da jeg skulle skrive et interview med sommerens musikalske gæst, men selvom hans bedst kendte sang som solist efter Malurt og Big Fat Snake-dagene er ”No Peace like in Heaven”, så siger han, at han har svært ved at tro.

Han kommenterer den evigt tilbagevendende diskussion om videnskab kontra tro:
”Min kyllingehjerne kan ikke rumme, at alting har udviklet sig, Darwins teorier. Måske er vi skabt af noget guddommeligt. Jeg har ikke nogen konklusion. Der er så mange dårlige sidegevinster i kampen imellem religionerne. Folk, der vil slå ihjel for at få andre til at tro på det, de tror på. Det er modbydeligt. Alle alarmklokker ringer.”

Noget på hjerte

Men han har noget på hjerte. Det er det, der fænger, både når han laver sange, musik og kunst.
Peter Viskinde fortæller, at det er en lang rejse at skrive sange.

”Jeg vender hver sten, når jeg skriver en sang. En sang er en helhed; sproget, lyden, vokalen, musikken – alt gør indtryk. Det, vi gør, som musikere, er at formidle følelser, men jeg har svært ved at sætte ord på. Alligevel bestiller jeg ikke andet end at tænke i ord. De interesserer mig sindssygt meget.

Jeg vender hver sten, når jeg skriver en sang.

Man kan ikke lave et digt og lade en anden sætte musik til. De gode sange, jeg kender, er opstået i samme person. Lyden af sproget skal gå hånd i hånd med melodien. Teksten er vigtig. Alle parametre skal være der.”
Af samme grund er Viskinde nu gået væk fra at skrive på engelsk.
”Engelsk er ikke mit modersmål. Så nu er jeg ved at indstille mig på, at dansk har andre lyde, men jeg kender sproget bedre end det engelske.”

Man skal være ærlig

Peter Viskinde vil ikke slå plat på sin opvækst, som var en super fantastisk barndom og ungdom. ”Måske er jeg ikke kalkuleret. Jeg kan ikke påstå, at der er drama bag det, jeg laver. Det, der møder øret, må folk selv bedømme. Jeg har en stærk ukommerciel måde at arbejde på. Jeg vil ikke komme med en god historie, bare for at komme i aftenshowet. Man skal være ærlig!”

Det var en stor og varm oplevelse, at være til stede.

Han tog menigheden og koncertgæster i Nørresundby Baptistkirke med storm, da han gav koncert der sidste år. Det var samme duet, og da sang de både hans egne sange og f.eks. sange fra Viskindes store forbillede, Bruce Springsteen.

En koncertdeltager i Nørresundby sagde efter den koncert: ”Det var en stor og varm oplevelse, at være til stede. Jeg er imponeret og Peter Viskinde fik gjort timen til et stort maleri i en kristen sammenhæng med meget af det vi fra barn til voksen tumler med på livets landevej. Det var stort, personligt og vedkommende. Fra de store smil og til tårer i øjenkrogene. Tak til kirken for det var muligt at opleve også”Øverst på formularen

En sang på hjernen

Hvad ønsker Peter så, at koncertgængerne i Lindenborg skal gå hjem til campingvognen med:
”Jeg vil ønske, at du får en af sangene på hjernen og nynner. Jeg kan ikke fortælle, hvor fascinationen ligger. Det indtryk jeg gør, har jeg ingen indflydelse på. Måske er det et fragment af en sætning, lyd, ord, der forandrer noget. Men jeg håber at sætte et spor.”