Et hus at komme til,
selvom du måske ikke vil
eller har brug for det du tar
med dig herfra.
Du altid hilses vil,
hvis du en anden gang søger hertil.
Jeg elsker Janne Marks smukke salme. Især er jeg glad for fjerde vers. Måske har jeg ikke helt forstået det, men jeg kommer altid til at tænke på alle dem, jeg savner. Dem, der engang kom i kirken og som jeg voksede op sammen med, men som af forskellige årsager ikke længere føler sig hjemme i baptistkirken.
Min drøm er, at den proces, Baptistkirken i Danmark er i gang med lige nu, betyder, at nogle af de mennesker, som igennem tiden har slået sig på kirken, alligevel før eller siden finder tilbage til, at vores kirke også er et hus, hvor de altid har en plads.
Med salmen bliver det også lige slået fast, at det bestemt ikke er altid, man synes, man har brug for det, man får med fra kirken. Men der er der en, som er større end os, der ved bedre. Heldigvis og Gudskelov.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende