Bent Hylleberg har med “Dansk baptisme og tysk nazisme” begået et imponerende og omfattende værk. “Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”, udbryder Johannes Aakjær Steenbuch, formand for Teologisk Forum i BaptistKirken, der har hjulpet med udgivelsen, og derfor kender Bents arbejde bedre end de fleste.
“Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”
Johannes har selv en ph.d. i filosofi, så han ved, hvad han taler om. Og igennem hans arbejde med at gøre værket rimeligt overskueligt som en hjemmeside, har han bidraget væsentligt til tilgængeligheden. Ros også for det.
Imponerende
Bent Hylleberg
Det ér et meget imponerende værk, Bent har skrevet. Han har altid været teolog med hang til historien, og var også primus motor, da de første 100 år af BaptistKirkens historie blev nedskrevet og udgivet i 1989 i det, vi kalder ’den blå’, men retteligen hedder ’Et kirkesamfund bliver til’. Passende sluttede den første epoke netop før 2. verdenskrig, da de første baptister jo blev døbt i 1839.
Dette nye værk koncentrerer sig om en 20 års periode, 1930-1950, og med vinklen på, hvad vidste baptisterne før krigen om den tyske nazisme, hvordan agerede de under krigen og hvad skete der bagefter. Det handler om de overordnede linjer, men særligt spændende vil menighederne nok finde de 10 menighedsportrætter og 14 biografier, samt de regionale beskrivelser. Der er mange genkendelige navne. Det meget omfattende værk vurderes til – hvis det skulle udgives som bog på nuværende tidspunkt – at fylde mindst 500 sider.
Det meget omfattende værk vurderes til at fylde mindst 500 sider.
Stolthed
Generelt er min følelse, at vi kan være stolte af vores historie på dette punkt. Baptistsamfundets ledelse var tidligt kritisk overfor den tyske nazisme og den tyske baptisme blev splittet, hvoraf de fleste blev medløbere. Af alle steder samledes verdens baptister i 1934 i Berlin og også danskere var med. Og allerede alarmerede.
Da krigen brød ud, var der tidligt baptister, der gjorde modstand i det skjulte. Af værket fremgår det, at der var rigtig mange politibetjente blandt de baptistiske modstandsfolk. Og deres personlige historier er både gruopvækkende og imponerende. Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk. Således en kvinde, der blev forelsket i, gift med og fik barn med en tysk soldat. En mand, der er dømt for hæleri, fordi han som vognmand fik tysk ejendom til at forsvinde. Og så selvfølgelig brave modstandsfolk, hvoraf nogle endte i koncentrationslejre og flere ikke kom hjem igen.
Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk.
Baptistsamfundets næstformand, Frederik Bredahl Petersen, var en nøglefigur, som bl.a. helt praktisk støttede de lokale menigheder, så ganske få baptistkirker blev beslaglagt af tyskerne. Hans renommé har fået genrejsning igennem dette værk. Han har ikke sin egen biografi, men på en måde er store dele af værket en biografi omkring Frederik Bredahl Petersen. Hans lederskab var kendetegnet af den helt specielle kombination af åndelig indsigt, sund fornuft og dristighed.
Gad vide hvad baptisterne havde gjort uden ham?
En kvart mio. tyske flygtninge i Danmark
Og endnu inden krigen var slut, samledes de danske baptister om at hjælpe både den kvarte mio. (!) tyske flygtninge i Danmark og afhjælpe de svære efterveer fra krigen i Holland, Polen og Tyskland.
Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker.
Dette sker i en tid, hvor kun ganske få har meget at dele ud af. Selvfølgelig var der også tyskerhad i baptistmenighederne. Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker. Bredahl sammensætter f.eks. et hold af baptistpræster og lærere fra menighederne, der kan holde bl.a. gudstjenester for de tyske flygtninge i de lejre, som er oprettet rundt i landet.
Det tankevækkende er, hvordan vi i dag reagerer – eller netop ikke reagerer – på samfundsforhold, der ligesom for 75-80 år siden kalder på vores engagement. Vi har i dag betydeligt bedre råd til at engagere os i flygtningearbejde, og enkelte menigheder gør det også. Men det er oftest få enkeltpersoner, der gør arbejdet. Beretningerne her inspirerer os forhåbentlig til på ny at tage imod det kald, Gud har givet os til at engagere os i verden og ikke kun hytte vores eget.
Uafsluttet
Værket er uafsluttet. Bent Hylleberg håber, at det, at der nu ligger tilgængeligt på internettet, får folk til at rode i gemmerne og aflevere endnu mere materiale om danske baptisters forhold til den tyske nazisme til ham.
Så måske, når værket engang skal blive til en bog, kan det også blive til en doktordisputats? Bent Hylleberg fortjener det.
Giv din mening til kende