Kristne brugte i kirkens første århundreder tekster fra tre perioder af Jesus’ liv, når mennesker blev døbt. Det fremgår af liturgier, vi kender fra oldkirkens gudstjenester. De læste først beretningen om Jesus’ dåb, da han som ca. 30-årig blev døbt i Jordan af Johannes[1]. Det var grundfortællingen om dåben. Nye kristne måtte som Mesteren renses i vandet og udrustes med Helligåndens kraft. Den anden og tredje tekst hentede de fra påskens og pinsens fortællinger. Påsken sammenknytter dåb og frelse. Pinsen forbinder dåb med kirken og med Åndens udrustning til mission.
Dåben som fane-ed
Den opfattelse – at dåben knytter os til et liv i tjeneste for Jesus – fremgår også af de billeder, de kristne brugte om dåben. Omkring år 112 læser vi i et skrift fra Lilleasien, at dåben blev sammenlignet med det løfte, som en soldat gav, når han skulle antages til kejserens hær. En sådan troskabsed hed på latin sacramentum.
I forbindelse med dåben afgav de døbte et løfte om ’ikke at begå tyveri, røveri eller utugt, ikke at bryde et givet ord eller på anfordring nægte at tilbagelevere betroet ejendom’.[2] At blive døbt medførte altså en ny livsstil, der fremkom ved at følge i Mesterens spor. Dåb blev opfattet som disciplens løfte om troskab mod Mesteren og hans budskab.
Teksten skiftes ud
De dåbsliturgier, vi kender fra begyndelsen af 400-tallet, ser anderledes ud. Skiftet skete, fordi kirken ikke længere blev forfulgt. Den var nu blevet et instrument for kejserens ønske om, at så mange som muligt lod sig døbe. Læsningen om Jesus’ dåb blev fjernet fra kirkens dåbsritual. Den blev erstattet af beretningen om Jesus, der velsigner børnene[3] – og denne læsning blev fra nu af brugt som dåbstekst.
Samtidig skiftede sacramentum betydning. De tekster, der nu blev læst i forbindelse med dåbsfejringen, skabte dét, de handler om. Dåben kom til at dreje sig om dét, Gud gør – ikke om et løfte, spædbarnet aflægger. De to andre tekster tog over. Dåb handler nu primært om påskens og pinsens gaver: Om frelse og hjemstavn i kirken. Tekster om ny livsstil og tjeneste i Mesterens fodspor klinger ud, når børn blev døbt.
Dåb rodfæstet i Jesus’ liv
Hvad betyder det, at dåben også bør forankres i de tekster, der handler om Jesus’ liv – altså ikke kun i tekster fra påske og pinse? Det betyder meget, fordiet bud på et godt liv, som Jesus forkyndte, forpligter os som kristne. De tekster fra Det Gamle Testamente, som Jesus bekræfter, er også norm for os. Derfor er der ikke tvivl om, at generøsitet og gæstfrihed overfor fattige, fremmede og flygtninge hører kristen livsstil til i dag.[4] At leve med denne fordring udspringer af vores dåb.
Indvielse til tjeneste
Mine opsatser gennem 2015 – der har handlet om, hvad dåb betyder blandt baptister i dag – har peget på begge sider af sacramentum: I dåben mødes Gud og mennesker. I dåben udruster Gud alle, der døbes, til tjeneste – til et liv, hvor vi efterfølger kirkens Herre. Her udrustes vi med Helligånd til et frimodigt vidnesbyrd og til kærlighedens gerninger i den verden, Gud elsker.
I dag må det forventes af alle døbte – med den ene eller den anden dåb – at vi ’holder fanen højt’! Vi er som døbte til for at demonstrere, at Guds Rige er en ny virkelighed. Guds Folk er blevet døbt for at tjene Den opstandne Herre i hverdagen. Hvordan det skal gøres med handling og ord, må Guds Ånd overbevise os om, når vi som kristne drøfter tidens udfordringer.
1 Mattæus evangeliet kap. 3, vers 13-17
2 Plinius’ brev til kejser Trajan, 10. bog, brev 96
3 Markus Evangeliet kap. 10, vers 13-16
4 Se fx 5. Mosebog kap. 24, vers 19-22, som Jesus bekræfter i Mattæus Evangeliet kap. 25, vers 31-46
Giv din mening til kende