Det skal gøre en forskel!

Anders Ladekarl

• generalsekretær for Dansk Røde Kors fra 2008
• international chef i Dansk Røde Kors fra 2002
• leder af international afdeling i Dansk Flygtningehjælp fra 1994
• generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd
• uddannet BA i historie og cand. polit.
• medlem af DANIDA’s styrelse

Anders Ladekarl er vokset op i en lærerfamilie i en forstad til Randers. Han var elev på den eneste lokale skole, hvor forældrene var fremtrædende lærere – og senere blev hans far inspektør: ”Med den respekt, der var for lærerne, blev det en ret ensom barndom for mig, indtil jeg fandt et stærkt socialt samvær på det lokale folkebibliotek. Siden har det betydet meget for mig at være en del af et fællesskab samtidig med, at jeg fastholder mit eget ansvar for at ‘klare’ mig. Mine fællesskaber har altid ‘handlet om noget’, og ‘uretfærdighed’ har været et vigtigt drive for mig. I de unge år var det politik og ‘fagforening’. Senere blev det humanitære og foreningslivet i bredere forstand rammen for min kamp mod uretfærdighed, isolering og ensomhed.

Senere blev det humanitære og foreningslivet i bredere forstand rammen for min kamp mod uretfærdighed, isolering og ensomhed.

Du har arbejdet i Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors. Hvordan ser du dit karriereforløb?

”Jeg har aldrig lagt nogen plan for min karriere. Måske er retningen ikke helt tilfældig, men stationerne undervejs har aldrig været planlagte. Jeg har grebet mulighederne, når de var der, og aldrig higet efter at skifte job – for det arbejde, jeg har haft, var altid det bedste engagement, jeg kunne forestille mig. Jeg har bare grebet ud, når chancen bød sig. Jeg har aldrig drømt om at blive generalsekretær for Røde Kors. Min vildeste drøm var måske ‘at gøre en forskel’, men det kunne have været i en helt anden sammenhæng. Men det er jo ofte sådan, at når man først er inde på et vist niveau i en branche, så hænger man fast der.”

De syv principper for Røde Kors

• Medmenneskelighed

Røde Kors forsøger nationalt og internationalt at forhindre og lindre menneskelig lidelse, hvor end den måtte findes. Røde Kors’ formål er at beskytte liv og helbred og at sikre respekt for mennesket samt at fremme gensidig forståelse, venskab, samarbejde og varig fred mellem alle folkeslag.

• Upartiskhed

Røde Kors yder hjælp uden hensyn til nationalitet, race, religion, overbevisning, klasse eller politiske holdninger. Røde Kors stræber efter at mildne menneskers lidelse, handler kun ud fra deres behov og hjælper først dem, der er i størst nød.

• Neutralitet

For til stadighed at nyde alles tillid må Røde Kors ikke tage parti i fjendtligheder eller på noget tidspunkt engagere sig i uoverensstemmelser af politisk, racemæssig, religiøs eller ideologisk art.

• Uafhængighed

Røde Kors er uafhængigt. De nationale Røde Kors-selskaber skal nok bistå deres regeringer i det humanitære hjælpearbejde og overholde de respektive landes love, men de må altid bevare deres selvstyre, så de er i stand til at handle ud fra Røde Kors’ principper.

• Frivillighed

Røde Kors er en frivillig hjælpeorganisation, der i sit arbejde ikke på nogen måde er tilskyndet af økonomisk fordel

• Enhed

Der kan kun være ét Røde Kors-selskab i hvert land. Selskabet skal være åbent for alle og skal kunne udføre sit humanitære arbejde i hele landet.

• Almengyldighed

Røde Kors er en verdensom-spændende bevægelse, i hvilken de nationale Røde Kors-selskaber har samme status og sammen har de ansvar og pligt til at hjælpe hinanden.

Røde Kors er en verdensomspændende og topprofessionel organisation, men den har også tusinder af frivillige. Hvilke lederegenskaber kræver det?

”Empati og kommunikation. Røde Kors er et kæmpe brand med en identitet som alle – både medarbejdere og frivillige – har et personligt forhold til. Min vigtigste opgave er at holde denne identitet og fællesskabet i live og tolke det for alle, så vi går tilnærmelsesvis i samme retning. Det kan man kun i begrænset form gøre gennem ‘befalinger’. Det gør man først og fremmest gennem motivation og ‘personligt lederskab’ præget af integritet. Hvis en organisation af mange forskellige typer af ansatte og frivillige skal flytte sig for alvor, så skal der skabes en fælles forståelse for nødvendigheden af udvikling. Det er min vigtigste ledelsesopgave – og største daglige udfordring.”

Røde Kors hviler på et tungt etisk grundlag. Skal ledere og ansatte være enige i de etiske principper, eller er Røde Kors en arbejdsgiver eller -plads som alle andre?

”Man bliver kun ansat og leder i Røde Kors, hvis man er den fagligt bedst kvalificerede ansøger. Ingen bogholder bliver ansat uden at være den bedste bogholder blandt ansøgerne. Så hjernen skal være på plads. Når det er sagt, så er det også en forventning, at hjertet følger med. Hvis man ikke kan se sig selv i Røde Kors’ syv principper, er det svært at begå sig som ansat. Heldigvis er der ret stor rummelighed indenfor principperne, og jeg sætter stor pris på at have ansatte med store holdningsforskelle til fx politik og religion – for blot at nævne to eksempler. De syv principper rummer også ønsket om mangfoldighed – det er vigtigt for os.”

Hjernen skal være på plads. Når det er sagt, så er det også en forventning, at hjertet følger med.

Hvilke udfordringer står Røde Kors overfor i de kommende år – og hvordan ser du din rolle?

”Corona har ændret civilsamfundet. Internationalt har det vist os, at lokal forankring og tilstedeværelse er vigtig – verden kan ikke reddes af udsendte medarbejdere. I Danmark har vi oplevet at uddelegering af ansvar, mere fleksible myndigheder og donorer samt en appel til befolkningens medmenneskelighed har haft enorm betydning for, hvordan vi har håndteret krisen. Jeg vil kæmpe for, at Røde Kors kommer til at bygge endnu mere på tillid til den enkeltes formåen og villighed til at tage ansvar, til afbureaukratisering og mere fleksibilitet, og så til at frivillighed kan antage mange nye former. Når Røde Kors kan øge antallet af frivillige med 17.000 på én måned, fordi der er ad hoc-opgaver, der skal løses, er der et potentiale for frivillighed og medmenneskelighed, som vi helt har overset.”