Når vi er lykkelige smiler vi. Vi beskæftiger os med det, der opsluger vores opmærksomhed. Vi har klare mål som vi finder mening i. Vi har et stærk netværk og tætte relationer, vi kan dele glæder og sorger med. Vi har et dynamisk tankesæt, der absorberer de dårlige oplevelser og knubs, som livet byder på. Vi gør ting for andre, alene fordi vi holder af dem. Vi holder vores følelser i balance, tænker positive tanker, tilgiver fortiden, er optimistiske omkring fremtiden, lever i nuet og værdsætter øjeblikket. Det fylder os med energi og overskud, som smitter af på vores omgivelser og helt automatisk tiltrækker flere gode oplevelser.
Hvem vil ikke gerne leve i sådan en lykkespiral? Jeg melder mig frivilligt. Kan det lykkes for mig, kan det lykkes for alle!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende