Dåb eller konfirmation? En chat med to unge

Jamie: Hvordan vil du beskrive din barndom i forhold til en kristen opvækst?
Sofie: Meget neutral, men ikke anderledes som sådan, fordi jeg ikke er døbt som lille.
Lukas: Jeg vil sige, at jeg – fra jeg blev født og indtil nu – har været med og deltaget i mange gudstjenester, som har gjort, at jeg nu har en tro at følge.

Jamie: Hvordan vil du beskrive din barndom i forbindelse med Baptistkirken?
Sofie: Det blev lidt til min anden familie, fordi alle børn legede med alle.
Lukas: For mig har det at vokse op i baptistkirken været helt normalt. Jeg har jo ikke prøvet noget andet.

Jamie: Er det noget, du har tænkt specielt meget over i forhold til dine venner og klassekammerater? Hvis ja, hvornår og hvad tænkte du?
Sofie: Ja, fordi jeg ikke var som de andre; jeg var ikke blevet døbt og havde fået vand på hovedet som lille. Jeg begyndte at tænke over det omkring 5. klasse.
Lukas: Det er det ikke. Nej, jeg har bare vidst, at mine venner blev døbt som børn, og det blev jeg ikke. Men det var ikke noget, der sagde mig noget.

Jamie: Hvornår begyndte du at tænke på dåb eller konfirmation? Og hvad besluttede du dig til og hvorfor?
Sofie: I starten af sjette klasse begyndte jeg at tænke og snakke med min mor om det at blive døbt som baptist og som kristen i folkekirken. Og så begyndte jeg at tænke, om jeg skulle døbes som baptist eller som kristen i folkekirken, men endte ud i at være som de andre ved at blive døbt som kristen i folkekirken.
Lukas: Da jeg blev 14 år og fik at vide, at nu skulle jeg til at vælge mellem 14års fødselsdag eller konfirmation. Jeg valgte fødselsdag, fordi for mig ændrer det ikke ens liv, om man bliver konfirmeret eller holder fødselsdag.

Jamie: Hvad var det bedste ved din beslutning?
Sofie: At jeg kom ind i Guds fællesskab, og at jeg kunne blive konfirmeret normalt sammen med mine klassekammerater.
Lukas: Det bedste ved min beslutning var nok, at uanset hvad jeg valgte, om det var fødselsdag eller konfirmation, at det blev fejret.

Jamie: Var der nogle ulemper eller bekymringer ved din beslutning?
Sofie: Nej, det synes jeg ikke.

Jamie: Hvad er det vigtigste for dig i dit forhold til Gud?
Sofie: At jeg altid er velkommen.
Lukas: Troen på, at Gud er hos mig i både medgang og modgang. Det, at man kan folde sine hænder og bede om hjælp.

Jamie: Og hvilke råd kan du give andre unge baptister/kristne?
Sofie: Snak med andre om din beslutning.
Lukas: Sidder du og tænker alt for meget på dine problemer, så fold dine hænder og bed HØJT og snak med Gud.