Præst i baptistmenigheden Chin Bethel Church (CBC), Emmanuel Chinzah Van Ceu, modtager Moses Lal Bawi Peng og mig i døren til menighedens nyerhvervede domicil, som indeholder en stor mødesal, stort køkken og mange andre fine faciliteter. Menighedens medlemmer har istandsat bygningen sammen med lokale håndværkere. Emmanuel er også generalsekretær for CCADK[1], en paraplyorganisation for samtlige kristne chin’er i Danmark. Moses er medlem af BaptistKirkens Integrationsudvalg, studerer ved Aarhus Universitet og medvirker som tolk.
Her i Skjern er I en aktiv menighed. Nu har I købt en stor ejendom til kirke. Hvordan er jeres holdning til det at yde til menigheden? Har I faste regler?
Først når vores menighedsbidrag er betalt, kan vi råde over resten af pengene til eget forbrug.
– I 1889 kom amerikanske baptister til Burma for at missionere blandt chin’er. De underviste også om at give tiende. Vi har taget det bibelske princip til os, og det praktiseres i dag i alle vores menigheder. Vi opfordrer alle til at give 10 % af indkomsten (efter skat) til menigheden. Det er naturligvis frivilligt, men vi forventer det af hinanden, så derfor er det ganske naturligt, at det sker. Først når vores menighedsbidrag er betalt, kan vi råde over resten af pengene til eget forbrug.
Hvad tjener jeres medlemmer – hvor mange har ordinært lønarbejde?
– I vores menighed med ca. 100 medlemmer er ca. halvdelen i arbejde, og resten får dagpenge fra A-kassen eller modtager kontanthjælp.
Vi ønsker meget at være med til at præge det danske samfund.
Påtager alle sig også opgaver i menigheden?
– Vi forventer af hinanden, at man udover at betale tiende også stiller sine kræfter og evner til rådighed for menigheden – fx i forbindelse med ombygningen af vores nye kirke. I øvrigt har vi meget tætte relationer til hinanden. Vi vil gerne samles til stævne til højtiderne, hvor vi er sammen om bibelundervisning på vores eget sprog. Det forestås ofte af en udenlandsk præst, som vi inviterer her til landet. Vi prioriterer naturligvis også det sociale fællesskab højt. At spise sammen er meget vigtigt for os. Vi er stærkt knyttet til hinanden, og vi prioriterer at være sammen ved stævner på den måde frem for ferier.
Hvilke visioner har I for fremtiden?
– Vi ønsker meget, at vi som chin’er og baptister i Danmark kan være med til at præge det danske samfund. Vi arbejder på, at vores unge mennesker skal tro på Kristus, og at de skal være vidner i deres dagligdag. Det er også derfor, vi ønsker, at vores unge har nogle gode faciliteter og får en god bibelundervisning, så de kan være godt rustede til fremtiden.
Tænker I, at jeres menighed kun er for chin’er? Eller skal den også være for etnisk danske?
– Vi forventer, at vores generation fastholder gudstjeneste på chin-sproget, og at vi beholder den liturgi, som vi er vant til hjemmefra. Den næste generation – altså dem, som nu er mellem 17 og 25 år – regner vi med vil videreføre menigheden på samme måde, men det kan jo godt være, at liturgien vil ændre sig. Måske ændrer menigheden sig til en international menighed, og sproget kan måske ændre sig til engelsk. Endelig kan vi ikke sige noget om den generation, der i dag er 5 til 10 år. Vi kan kun håbe på, at de vil videreføre menigheden, men de jo har en anden baggrund: De er vokset op i Danmark, har talt dansk hele deres liv, har en anden uddannelse og danske venner – ja, så det kan vi jo ikke vide noget om.
Emmanuel, kan I på længere sigt fastholde de unge i jeres menighed? Fx når de flytter for at uddanne sig?
– Det er en stor opgave, men i øjeblikket holder jeg personlig forbindelse med dem og besøger dem jævnligt for at holde kontakt med dem og høre, hvordan de har det. På den måde håber vi at kunne fastholde dem i vores fællesskab.
Fælles måltid er vigtigt
Jeg er glad for, at Moses var med som tolk, så jeg kunne opfatte alt det, der blev sagt, helt korrekt. Dansk er et meget svært sprog for chin’erne. Den voksne og ældre generation har store problemer med det. Det er ikke blot et spørgsmål om at lære at tale et andet sprog, men dansk er også et helt andet skriftsprog.
Inden vi tager afsked, vil Emmanuel gerne have, at vi spiser sammen. Det er noget meget væsentligt for chin’er. Samtidig har jeg lovet at undersøge mulighederne for en anden finansiering af restbeløbet for byggeriet. Den finansiering, de har i øjeblikket, er for dyr for dem. Jeg håber meget på, at jeg kan hjælpe ham.
1 Chin Christian Association i Danmark
Giv din mening til kende