Camilla Steengaard fortæller om sin dåb

Lyt til artiklen:

Camilla Haslund Steengaard,
19 år, går i 3.g på HHX i Hjørring

”Jeg planlagde længe at blive døbt, man skulle bare bryde ud af hverdagens mønster og få gjort noget ved det, for jeg glædede mig til et evigt liv med Kristus.

Jeg er vokset op i en kristen familie og bor i Hjørring med mine forældre og mine to mindre søskende. Mine forældre mødte hinanden i kirken, og det er den samme kirke, jeg voksede op i og stadig er aktiv i.

Jeg har egentlig altid troet på Gud, Jesus og Helligånden. Den tro er også blevet styrket af de mange lejre og arrangementer, jeg deltog i, da jeg var mindre, og selvfølgelig også dem, jeg kommer til nu.

Det var kun et spørgsmål om, hvornår jeg skulle døbes.

Det var en af de vigtigste og bedste dage i mit liv.

Jeg planlagde at blive døbt på Sommerstævnet i 2020, men som alle nok ved, så var det jo ikke muligt på grund af Corona. Året efter begyndte jeg på efterskole, og der gik hverdag i den. Hverdagens gøremål begyndte at fylde meget efter efterskolen, og jeg glemte det med dåben. Dagene var fyldt med aktiviteter i både skole, kirke, kirkens ungdomsklub, dans og andre sociale arrangementer. Men tiden gik, og i foråret ville jeg gøre noget ved det og tog snakken med mine forældre og min præst.

Så blev jeg døbt. Det var en af de vigtigste og bedste dage i mit liv.

Jeg er ikke færdig med at lære om Gud og Helligånden

Dåben er ikke et punktum, der viser, at jeg er færdig, men jeg vil fortsætte med at lære om Gud og Helligånden og forhåbentlig få flere oplevelser med Gud i resten af mit liv.

Det vigtigste for mig var ikke, at jeg beviste min tro overfor mig selv ved dåben – den tro er jeg ikke i tvivl om. Men det var specielt vigtigt for mig, at det blev vist ud ad til. At der blev gjort en handling. For mig viser handling mere end ord, og jeg håber, at flere kan komme til tro og selv blive døbt ved at se den troshandling, som dåben er.”

Det er mit største håb.