Byen kalder Gud – en bønnebog

Lyt til artiklen:

For få måneder siden udkom Thomas Baldurs bog ”Byen kalder Gud”, med undertitlen “nybrud, urbane hjertesuk og uforfærdede bekendelser”. Bogen, som med forfatterens egne ord på omslaget “er mere end blot en bønnebog”, er Baldurs opfølgning til ”Jorden kalder Gud”, som udkom i 2015.

En vandringsbog

På flere måder fremstår Byen kalder Gud for mig som en vandringsbog. En vandring, jeg som læser inviteres med på. Og en rejsebeskrivelse af forfatterens egen vandring gennem livet, måske især gennem de 10 år, der er gået, siden hans første bønnebog udkom. Hvad enten det er bønner fra hjertet, fra Bibelen, fra reolen eller fra sangbogen, så inviteres jeg med på den vandring i bønner, salmer, refleksioner. En vandring som hele tiden kranses af Den Store Rejsebeskrivelse, dvs. Guds store frelsesfortælling og -plan. Som starter i en have, men slutter i netop en by.

Thomas Baldur

Født i 1973.
BA i religion og mission fra European Nazarene College, Schweiz.
MA i teologi fra Nazarene Theological College / University of Manchester.
Ordineret præst i Det Danske Missionsforbund (senere Evangelisk Frikirke Danmark), ordineret ældste i Nazaræerens Kirke.
Præst ved Vadum Frikirke 2012 -2023. Arbejder i dag som bedemand.

Har tidligere udgivet bønnebogen ”Jorden kalder Gud” (2015) og bidraget til ”På Herrens Mark” (2021)

Nybrud

Bønnerne i bogen er inddelt i tre dele. “Nybrud”, som er en vandring i bøn gennem Markusevangeliet. Disse bønner og dermed denne del af bogen virker stærkest på mig. Det er her, man som læser meget stærkt mærker Baldurs eget forhold til Bibelen, som han selv – med et citat fra forordet til en anden bønnebog – beskriver som at bære en uldfrakke, som “klemmer, kradser, krøller og strammer. Den er lidt for varm og ikke varm nok….” (s.19) Men som han under ingen omstændigheder vil leve uden.

Urbane hjertesuk

Den anden del er “Urbane hjertesuk”. Her bliver bønnerne meget hverdagsnære og jordbundne (hvis bønner kan kaldes det?) Det er nærværende bønner for enhver, som lever i relation til andre, og som ønsker at enhver jordisk relation og livets tildragelser i det hele taget må være gennemsyret af relationen med Gud. Om det så er, når hunden er død, når krydset skal sættes i stemmeboksen, eller når man ved køledisken overvejer, hvad Gud mon tænker om mit valg af kød i dag? Det er også i disse bønner, at Baldurs vandring – og vel til tider livtag – med syndsbegrebet får en betydelig plads. Som f.eks. i bønnen Nehushtan:

Tilgiv mig for de gange, hvor jeg har værdsat
kirke, musik, bibel, nadver, dåb, teologisk litteratur
– ting der skulle henlede min opmærksomhed på dig
og indgyde mig tillid til dig –
højere, end jeg faktisk værdsætter dig. (s. 278 – 279)

Bekendelser fra et uforfærdet hjerte

Bogens tredje del, “Bekendelser fra et uforfærdet hjerte”, er bønner som i min optik på en måde adskiller sig lettere fra de to første. Jeg synes, det især er i denne del, Baldurs dybe teologiske refleksioner træder stærkt frem i bønnerne. Det er muligvis også her, at bogens læsere vil kunne gennemgå en stor variation af følelser og oplevelser. Nogle vil sikkert føle stor glæde og velsignelse ved at få hjælp til at beskrive troen, Gud og bibellæsningen, som man måske har savnet. Hvor andre derimod må stoppe op og tænke: “Tror jeg egentlig således? Kan jeg bede denne bøn?”

Byen kalder Gud

Forfatter: Thomas Baldur

Sidetal: 396

Format: Garnhæftet indbundet

Udgivelsesdato: 08-07-2025

ISBN139788770682466

Forlag: ProRex
https://prorex.dk/

Varenummer, ProRex:
9788770682466

Men det er faktisk her, vi er inde og berøre, hvad jeg oplever som en af bogens vigtige søjler: At nok ønsker forfatteren at række mig en hånd, så vi sammen kan bevæge os ind i bønnens dimension. Men det er ikke en hånd, som vil holde mig fast. Det er ikke en hånd, som siger: “My way or the highway!” Men da bønnerne netop er gennemsyret af Baldurs egen personlige vandring, så er det faktisk helt okay ind imellem at slippe hånden og sige: “Denne bøn tror jeg faktisk ikke, jeg kan tage i min mund. Måske i morgen. Måske aldrig.”

At ”Byen kalder Gud” som opfølger på ”Jorden kalder Gud” har været 10 år undervejs skyldes forfatterens personlige grunde, lader han forstå. Men den har været værd at vente på!