baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 13 May 2026 12:33:30 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Hvad velsignelse betyder for mig https://baptist.dk/hvad-velsignelse-betyder-for-mig/ Wed, 13 May 2026 12:33:30 +0000 https://baptist.dk/?p=21384 Velsignelsen slutter vores gudstjeneste. Den giver en styrke og en ro, som kan hjælpe én igennem den kommende hverdag. 


Velsignelsen er afslutningen på vores gudstjeneste, og ikke kun fordi den ligger sidst. Den giver styrke og ro, som kan hjælpe én igennem den kommende hverdag.

Dog er det ikke kun ved gudstjenesten, jeg føler mig velsignet, for jeg er så heldig, at jeg ret ofte føler mig velsignet. Når jeg står op, føler jeg mig velsignet over, at jeg har tag over hovedet og en familie at stå op til. Når jeg tager på arbejde som pædagogmedhjælper, føler jeg mig velsignet, når de sødeste og mest ærlige små børn kommer og giver mig kærlighed. Når jeg har det svært, føler jeg mig velsignet, for jeg har mange venner og en familie, som kan hjælpe, og som jeg kan snakke med. Og hver eneste dag er jeg velsignet med en ny dag på denne jord.

Og hver eneste dag er jeg velsignet med en ny dag på denne jord.

Ikke en garanti

Alle de ting, jeg nævner, er ikke garantier, men jeg tror, at hvis man lader Gud ”lyse sit ansigt over dig og være dig nådig”, så vil Gud velsigne alle sine børn på hver deres måde. Ikke alle kan relatere til dette, men nogle kan.

At forstå sit forhold til Gud

Jeg skriver fra mit eget perspektiv som 21-årig, men jeg mener ikke, at velsignelsen har noget med alder eller andet at gøre. Det handler i stedet om at forstå sit eget personlige forhold til Gud. Jeg tror ikke, man mærker velsignelsen ved at måle sig med andre, men ved at være glad for alle de små ting i hverdagen, som ikke er selvfølgelige. Ved at lægge mærke til og værdsætte de små ting, kan man ikke alene opleve sig velsignet, men man bliver også mere positiv over det liv, vi allerede har.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Velsignelsen slutter vores gudstjeneste. Den giver en styrke og en ro, som kan hjælpe én igennem den kommende hverdag. 


Velsignelsen er afslutningen på vores gudstjeneste, og ikke kun fordi den ligger sidst. Den giver styrke og ro, som kan hjælpe én igennem den kommende hverdag.

Dog er det ikke kun ved gudstjenesten, jeg føler mig velsignet, for jeg er så heldig, at jeg ret ofte føler mig velsignet. Når jeg står op, føler jeg mig velsignet over, at jeg har tag over hovedet og en familie at stå op til. Når jeg tager på arbejde som pædagogmedhjælper, føler jeg mig velsignet, når de sødeste og mest ærlige små børn kommer og giver mig kærlighed. Når jeg har det svært, føler jeg mig velsignet, for jeg har mange venner og en familie, som kan hjælpe, og som jeg kan snakke med. Og hver eneste dag er jeg velsignet med en ny dag på denne jord.

Og hver eneste dag er jeg velsignet med en ny dag på denne jord.

Ikke en garanti

Alle de ting, jeg nævner, er ikke garantier, men jeg tror, at hvis man lader Gud ”lyse sit ansigt over dig og være dig nådig”, så vil Gud velsigne alle sine børn på hver deres måde. Ikke alle kan relatere til dette, men nogle kan.

At forstå sit forhold til Gud

Jeg skriver fra mit eget perspektiv som 21-årig, men jeg mener ikke, at velsignelsen har noget med alder eller andet at gøre. Det handler i stedet om at forstå sit eget personlige forhold til Gud. Jeg tror ikke, man mærker velsignelsen ved at måle sig med andre, men ved at være glad for alle de små ting i hverdagen, som ikke er selvfølgelige. Ved at lægge mærke til og værdsætte de små ting, kan man ikke alene opleve sig velsignet, men man bliver også mere positiv over det liv, vi allerede har.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvad-velsignelse-betyder-for-mig/feed/ LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken https://baptist.dk/laeredag-om-inklusion-i-baptistkirken/ Wed, 13 May 2026 10:23:57 +0000 https://baptist.dk/?p=21379 Den første læredag efter synoden blev afholdt i Korskirken i Herlev i januar 2026.
Emnet var synet på LGBT+ personer og ledelse.


Læredagens emne var BaptistKirkens forhold til LGBT+ personer og ledelse – altså den helt store knast i udkastet til BaptistKirkens kommende værdier, punkt 4c, som under synoden i 2025 blev præsenteret således: ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med?

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med? Og udvælger vi nu også kun på baggrund af kvalifikationer og gaver? Og hvem er ’vi’ for øvrigt? Er det alle menigheder i BaptistKirken eller kun nogen? Spørgsmålene er mange, og svarene sandsynligvis få eller i hvert fald svære at komme med!

Læredagens indhold

Til læredagen i Korskirken var der 80 deltagere, og man havde inviteret to eksterne oplægsholdere: Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken til at fremlægge deres syn på sagen, hvorefter fire baptister hver fik 25 minutter til at præsentere udvalgte perspektiver efterfulgt af opklarende spørgsmål fra opponenter og fra tilhørerne i salen. Her er link til Henrik Andersens reportage fra læredagen, og på BaptistKirkens Youtube-kanal kan man finde videooptagelser af oplæggene og lytte til de mange gode argumenter for forskellige positioner.

Målet: at forstå hinanden

Bag de forskellige teologiske positioner står mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed.

I indledningen til læredagen udlagde Bodil Højbak Møller, vores generalsekretær, Christen Kolds ord om, at “Træde varsomt, for her bliver mennesker til”, som en opfordring til og påmindelse om, at bag de forskellige teologiske positioner står ikke blot argumenter og bibelvers, men mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed. Målet med læredagen var derfor ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden. Med henvisning til Jesus mindede Bodil forsamlingen om kaldet til sagtmodighed og ydmyghed.

Målet med læredagen var ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden.

Bodil Højbak Møller indleder læredagen.

Sagens kerne er bibelsynet

Debatten om inklusion – eller mangel på samme – af LGBT+-personer i kirkens lederskab er nu heller ikke en debat, der lader sig vinde eller tabe, for sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet. Jeg vil tro, at vi alle kan blive enige om, at Bibelen er verdens vigtigste bog, men hvordan vi læser den, er der ikke enighed om, heller ikke i et ganske beskedent kirkesamfund som BaptistKirken.

Sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet.

Jeg bryder mig ikke om at kategorisere forskellige personers eller menigheders bibelsyn og sætte etiketter på, om de er konservative eller liberale, klassiske eller moderne. Det er tomme og relativt meningsløse varedeklarationer uden egentlig substans, og de bidrager ikke positivt til samtalen i fællesskabet. Under alle omstændigheder er vi vel alle enige om, at den allervigtigste ingrediens i opskriften på værdierne i BaptistKirken må være noget i stil med den første af de otte teser, vi vedtog i 2023:

”Vi er et fællesskab af menigheder, der sammen med alle kristne bekender troen på Gud som Far, Søn og Helligånd, der skaber, frelser, giver liv og vejleder. Vi tror, at Gud fuldt ud har åbenbaret sig i Jesus Kristus og igennem Helligånden fortsat åbenbarer sig.”

Frihed til fællesskab trods uenighed

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet. Vi bekender den samme Kristus, læser den samme Bibel og ønsker den samme kirke fyldt af Åndens frugter – og alligevel taler vi undertiden, som om netop knasten i punkt 4c, inklusionsspørgsmålet, afgør alt.

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet.

Den oplagt største udfordring er derfor ikke, at vi er et uenighedsfællesskab, men at vi gør uenigheden langt større, end den behøver være. Hvis samtalen bliver en kombineret bibelsyns- og identitetskamp frem for en fælles søgen efter det, vi er enige om, mister vi noget meget væsentligt baptistisk: friheden. Friheden er jo noget helt særligt baptistisk, både kirkehistorisk og teologisk. Frihed er en helt unik DNA-streng i BaptistKirkens genetik. På læredagen i Korskirken problematiserede de to eksterne oplægsholdere Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken begge baptisternes store forkærlighed for kongregationalismen, menighedernes selvstyre, hvorom de to herrer – i al venskabelighed – ikke havde meget positivt at sige. Man kunne have lyst til at læse Børge Andersens digt fra 1975 for dem:

Frihed

At være baptist
er det frieste i verden.

Det er at tro på Gud,
så jeg frit bøjer mig
for hans almagt.

Det er frit
at følge Jesus Kristus.
Det er af egen fri vilje

at lade sig døbe
på hans befaling.

Det er at leve
og foldes ud
sammen med hans folk
i Guds børns
umistelige frihed.[1]

Ved læredagens afslutning opsummerede Pia Duebjerg Andersen fra ledelsen, at deltagerne gik klogere hjem, end de kom. Fuld teologisk enighed blev der ikke nødvendigvis skabt, men måske blev der lagt et lille fundament for at kunne blive ved med at tale sammen. Det håber jeg er sandt.

[1] Børge Andersens digtsamling: Det som livet er, Aalborg 2015

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Den første læredag efter synoden blev afholdt i Korskirken i Herlev i januar 2026.
Emnet var synet på LGBT+ personer og ledelse.


Læredagens emne var BaptistKirkens forhold til LGBT+ personer og ledelse – altså den helt store knast i udkastet til BaptistKirkens kommende værdier, punkt 4c, som under synoden i 2025 blev præsenteret således: ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med?

Men spørgsmålet lurer: skal ordet ’seksualitet’ med? Skal det ikke med? Og udvælger vi nu også kun på baggrund af kvalifikationer og gaver? Og hvem er ’vi’ for øvrigt? Er det alle menigheder i BaptistKirken eller kun nogen? Spørgsmålene er mange, og svarene sandsynligvis få eller i hvert fald svære at komme med!

Læredagens indhold

Til læredagen i Korskirken var der 80 deltagere, og man havde inviteret to eksterne oplægsholdere: Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken til at fremlægge deres syn på sagen, hvorefter fire baptister hver fik 25 minutter til at præsentere udvalgte perspektiver efterfulgt af opklarende spørgsmål fra opponenter og fra tilhørerne i salen. Her er link til Henrik Andersens reportage fra læredagen, og på BaptistKirkens Youtube-kanal kan man finde videooptagelser af oplæggene og lytte til de mange gode argumenter for forskellige positioner.

Målet: at forstå hinanden

Bag de forskellige teologiske positioner står mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed.

I indledningen til læredagen udlagde Bodil Højbak Møller, vores generalsekretær, Christen Kolds ord om, at “Træde varsomt, for her bliver mennesker til”, som en opfordring til og påmindelse om, at bag de forskellige teologiske positioner står ikke blot argumenter og bibelvers, men mennesker med tro, erfaringer og sårbarhed. Målet med læredagen var derfor ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden. Med henvisning til Jesus mindede Bodil forsamlingen om kaldet til sagtmodighed og ydmyghed.

Målet med læredagen var ikke at vinde en debat, men at forstå hinanden.

Bodil Højbak Møller indleder læredagen.

Sagens kerne er bibelsynet

Debatten om inklusion – eller mangel på samme – af LGBT+-personer i kirkens lederskab er nu heller ikke en debat, der lader sig vinde eller tabe, for sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet. Jeg vil tro, at vi alle kan blive enige om, at Bibelen er verdens vigtigste bog, men hvordan vi læser den, er der ikke enighed om, heller ikke i et ganske beskedent kirkesamfund som BaptistKirken.

Sagens kerne er, når alt kommer til alt, bibelsynet.

Jeg bryder mig ikke om at kategorisere forskellige personers eller menigheders bibelsyn og sætte etiketter på, om de er konservative eller liberale, klassiske eller moderne. Det er tomme og relativt meningsløse varedeklarationer uden egentlig substans, og de bidrager ikke positivt til samtalen i fællesskabet. Under alle omstændigheder er vi vel alle enige om, at den allervigtigste ingrediens i opskriften på værdierne i BaptistKirken må være noget i stil med den første af de otte teser, vi vedtog i 2023:

”Vi er et fællesskab af menigheder, der sammen med alle kristne bekender troen på Gud som Far, Søn og Helligånd, der skaber, frelser, giver liv og vejleder. Vi tror, at Gud fuldt ud har åbenbaret sig i Jesus Kristus og igennem Helligånden fortsat åbenbarer sig.”

Frihed til fællesskab trods uenighed

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet. Vi bekender den samme Kristus, læser den samme Bibel og ønsker den samme kirke fyldt af Åndens frugter – og alligevel taler vi undertiden, som om netop knasten i punkt 4c, inklusionsspørgsmålet, afgør alt.

Måske bruger vi i virkeligheden alt for mange kræfter på at definere vores uenighed, mens vi næsten tager vores enighed for givet.

Den oplagt største udfordring er derfor ikke, at vi er et uenighedsfællesskab, men at vi gør uenigheden langt større, end den behøver være. Hvis samtalen bliver en kombineret bibelsyns- og identitetskamp frem for en fælles søgen efter det, vi er enige om, mister vi noget meget væsentligt baptistisk: friheden. Friheden er jo noget helt særligt baptistisk, både kirkehistorisk og teologisk. Frihed er en helt unik DNA-streng i BaptistKirkens genetik. På læredagen i Korskirken problematiserede de to eksterne oplægsholdere Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken begge baptisternes store forkærlighed for kongregationalismen, menighedernes selvstyre, hvorom de to herrer – i al venskabelighed – ikke havde meget positivt at sige. Man kunne have lyst til at læse Børge Andersens digt fra 1975 for dem:

Frihed

At være baptist
er det frieste i verden.

Det er at tro på Gud,
så jeg frit bøjer mig
for hans almagt.

Det er frit
at følge Jesus Kristus.
Det er af egen fri vilje

at lade sig døbe
på hans befaling.

Det er at leve
og foldes ud
sammen med hans folk
i Guds børns
umistelige frihed.[1]

Ved læredagens afslutning opsummerede Pia Duebjerg Andersen fra ledelsen, at deltagerne gik klogere hjem, end de kom. Fuld teologisk enighed blev der ikke nødvendigvis skabt, men måske blev der lagt et lille fundament for at kunne blive ved med at tale sammen. Det håber jeg er sandt.

[1] Børge Andersens digtsamling: Det som livet er, Aalborg 2015

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/laeredag-om-inklusion-i-baptistkirken/feed/ Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke https://baptist.dk/saadan-udfolder-missionsarbejdet-sig-i-roskilde-baptistkirke/ Wed, 13 May 2026 09:51:35 +0000 https://baptist.dk/?p=21373 Vi har flere gange været i Burundi. Vi oplever ofte, at vi får mere igen, end vi giver.


 

I sommer var vi ni fra Roskilde Baptistkirke, som bl.a. besøgte Rubura, Musema og Kirundo. I Rubura blev vi den første aften mødt af et meget bevægende syn, da vi gik efter lyden af trommer og sang i den nærliggende kirkesal.

Menighedens 25 forbedere havde lagt måtter ud, smidt skoene og dansede, bad og sang for Herren i et hjørne af salen. Midt i ekstrem fattigdom, altødelæggende korruption og et de facto diktatur proklamerede de, at Jesus er Herre, og at Hans kærlighed altid vinder til sidst!

Sandheden er, at vi ofte får mere igen, både når det gælder tro, bøn, udholdenhed, familie og fællesskab.

Sådanne oplevelser indrammer international mission på fornemste vis. Vi kan komme med gode folk, vigtig viden og relevante ressourcer, men sandheden er, at vi ofte får mere igen, både når det gælder tro, bøn, udholdenhed, familie og fællesskab.

Missionsarbejde er win-win, og vi oplever en stor velsignelse gennem vores engagement. Hvert år investerer Roskilde Baptistkirke en kvart million kr. i Burundi og Honduras, og vi sender til stadighed teams ud til begge lande for at holde liv i visionen i vores menighed. På rejserne forsøger vi altid at have unge med for at give hjertet for mission videre til næste generation.

Bekæmpelse af uretfærdighed lokalt og nationalt igennem lokale menigheder

Jakob Vagner underviser på præsteskolen i Rubura.

I Honduras støtter vi projekt Timoteus, der arbejder med mentorordninger for tidligere børnehjemsbørn, Youth for Honduras, der arbejder på værdige liv for børn og unge og Association for a More Just Society, der modarbejder korruption på et strukturelt niveau.

I Burundi arbejder vi bl.a. med udgivelse af en læringsapp for fødselshjælpere, udgivelse af teologiske bøger på lokalsproget, undervisning på præsteskolen, sundhedsorienteret forskning, støtte til menighedsplantninger og støtte til udstødte stammer.

Mission i Danmark

Herhjemme yder vi missionsbistand bl.a. gennem fast økonomisk støtte til en menighedsplantning i Nakskov. Derudover mødes folk fra Roskilde her i kirken bl.a. til familienetværk, gospelkor, legestue og flere andre samlinger i løbet af ugen for børn, unge, voksne og ældre. Søndag eftermiddag mødes en større gruppe ukrainere til gudstjeneste og fællesskab.

Oplevelserne tvinger os

Bedemødet i Rubura endte med, at teamet måtte smide skoene, danse og bede sammen med vores burundiske trossøskende. Det var ikke noget kønt syn, men det er oplevelser, der altid vil være i vores hjerter, og det ’tvinger’ os til at blive ved med at rejse midler, sende teams og investere i mission.

Victorias møde med Burundi

At være til stede i et af verdens fattigste lande er svært at beskrive. Jeg var i sommer i Burundi med et team fra Roskilde Baptistkirke, fortæller Victoria Zielke Johannsen.

Trods min bevidsthed om fattigdom og uretfærdige forskelle, og min forforståelse – der bl.a. kom fra bemærkninger som ”husk på de sultne børn i Afrika” eller ”husk at være taknemmelig for det, du har” – var det en øjenåbner at se en virkelighed, der var så langt fra min hverdag i Danmark. Jeg så elendigheden, de støvede veje, huse bygget af jord, motorcykler med fem mennesker – og børn, der bar spædbørn langs farlige veje. Men at møde menneskene, fællesskabet, næstekærligheden og troen på Jesus var så berigende, at jeg dagligt længes efter at komme tilbage.

Victoria i Burundi.

At dele vælling ud

Den første aften i Rubura var vi med til at dele vælling ud til børn og kvinder, som stod i en lang kø med deres små kander for at få to kopper vælling, nok til to dage. Overalt hvor jeg kiggede, blev mit blik mødt af sultne mennesker, bare fødder og bedende øjne, der kiggede langt efter mere vælling. Jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage og følte, at jeg ved min blotte tilstedeværelse som muzungu – en ’fremmed’ – fra Danmark hoverede med min velstand over for dem, som ingenting ejer.

Det vildeste bedemøde

Deres tro giver dem så meget glæde og mening, at den sejrer over elendigheden.

Men den aften blev vi vidne til det vildeste bedemøde, hvor Guds nærvær ikke var til at tage fejl af. Lovprisningen til vores Far i himlen var enestående. Der blev bestemt brugt mere energi på dans og sang end den, der kom fra en lille kop vælling, og jeg er overbevist om, at deres tro giver dem så meget glæde og mening, at den sejrer over elendigheden. Smukkest af alt var, da jeg fandt ud af, at deres lovprisning blot var udtryk for taknemmelighed over, at solen var stået op den dag.

Besøg på fødeklinikken.

Fokus på Gud

I Burundi lærte jeg, hvordan ydmyghed og hengivenhed til Gud, kan få alle ud af det mørke, som omgiver dem. Ved bedemødet i Rubura blev der rettet fokus mod det hellige, det evige – fremfor imod udfordringerne lige foran dem. Jeg beundrer menneskene i Rubura for, at de formår at rette fokus mod Gud og skabe rum til dans og lovsang, selvom de er blandt de dårligst stillede mennesker i verden. Det vil jeg huske på, når jeg synes, at 3.g er hård. Som mine venner i Burundi, husker jeg, at der er uendelig glæde og styrke at finde i troen, og at man formår alt i Ham, der giver kraft.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Vi har flere gange været i Burundi. Vi oplever ofte, at vi får mere igen, end vi giver.


 

I sommer var vi ni fra Roskilde Baptistkirke, som bl.a. besøgte Rubura, Musema og Kirundo. I Rubura blev vi den første aften mødt af et meget bevægende syn, da vi gik efter lyden af trommer og sang i den nærliggende kirkesal.

Menighedens 25 forbedere havde lagt måtter ud, smidt skoene og dansede, bad og sang for Herren i et hjørne af salen. Midt i ekstrem fattigdom, altødelæggende korruption og et de facto diktatur proklamerede de, at Jesus er Herre, og at Hans kærlighed altid vinder til sidst!

Sandheden er, at vi ofte får mere igen, både når det gælder tro, bøn, udholdenhed, familie og fællesskab.

Sådanne oplevelser indrammer international mission på fornemste vis. Vi kan komme med gode folk, vigtig viden og relevante ressourcer, men sandheden er, at vi ofte får mere igen, både når det gælder tro, bøn, udholdenhed, familie og fællesskab.

Missionsarbejde er win-win, og vi oplever en stor velsignelse gennem vores engagement. Hvert år investerer Roskilde Baptistkirke en kvart million kr. i Burundi og Honduras, og vi sender til stadighed teams ud til begge lande for at holde liv i visionen i vores menighed. På rejserne forsøger vi altid at have unge med for at give hjertet for mission videre til næste generation.

Bekæmpelse af uretfærdighed lokalt og nationalt igennem lokale menigheder

Jakob Vagner underviser på præsteskolen i Rubura.

I Honduras støtter vi projekt Timoteus, der arbejder med mentorordninger for tidligere børnehjemsbørn, Youth for Honduras, der arbejder på værdige liv for børn og unge og Association for a More Just Society, der modarbejder korruption på et strukturelt niveau.

I Burundi arbejder vi bl.a. med udgivelse af en læringsapp for fødselshjælpere, udgivelse af teologiske bøger på lokalsproget, undervisning på præsteskolen, sundhedsorienteret forskning, støtte til menighedsplantninger og støtte til udstødte stammer.

Mission i Danmark

Herhjemme yder vi missionsbistand bl.a. gennem fast økonomisk støtte til en menighedsplantning i Nakskov. Derudover mødes folk fra Roskilde her i kirken bl.a. til familienetværk, gospelkor, legestue og flere andre samlinger i løbet af ugen for børn, unge, voksne og ældre. Søndag eftermiddag mødes en større gruppe ukrainere til gudstjeneste og fællesskab.

Oplevelserne tvinger os

Bedemødet i Rubura endte med, at teamet måtte smide skoene, danse og bede sammen med vores burundiske trossøskende. Det var ikke noget kønt syn, men det er oplevelser, der altid vil være i vores hjerter, og det ’tvinger’ os til at blive ved med at rejse midler, sende teams og investere i mission.

Victorias møde med Burundi

At være til stede i et af verdens fattigste lande er svært at beskrive. Jeg var i sommer i Burundi med et team fra Roskilde Baptistkirke, fortæller Victoria Zielke Johannsen.

Trods min bevidsthed om fattigdom og uretfærdige forskelle, og min forforståelse – der bl.a. kom fra bemærkninger som ”husk på de sultne børn i Afrika” eller ”husk at være taknemmelig for det, du har” – var det en øjenåbner at se en virkelighed, der var så langt fra min hverdag i Danmark. Jeg så elendigheden, de støvede veje, huse bygget af jord, motorcykler med fem mennesker – og børn, der bar spædbørn langs farlige veje. Men at møde menneskene, fællesskabet, næstekærligheden og troen på Jesus var så berigende, at jeg dagligt længes efter at komme tilbage.

Victoria i Burundi.

At dele vælling ud

Den første aften i Rubura var vi med til at dele vælling ud til børn og kvinder, som stod i en lang kø med deres små kander for at få to kopper vælling, nok til to dage. Overalt hvor jeg kiggede, blev mit blik mødt af sultne mennesker, bare fødder og bedende øjne, der kiggede langt efter mere vælling. Jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage og følte, at jeg ved min blotte tilstedeværelse som muzungu – en ’fremmed’ – fra Danmark hoverede med min velstand over for dem, som ingenting ejer.

Det vildeste bedemøde

Deres tro giver dem så meget glæde og mening, at den sejrer over elendigheden.

Men den aften blev vi vidne til det vildeste bedemøde, hvor Guds nærvær ikke var til at tage fejl af. Lovprisningen til vores Far i himlen var enestående. Der blev bestemt brugt mere energi på dans og sang end den, der kom fra en lille kop vælling, og jeg er overbevist om, at deres tro giver dem så meget glæde og mening, at den sejrer over elendigheden. Smukkest af alt var, da jeg fandt ud af, at deres lovprisning blot var udtryk for taknemmelighed over, at solen var stået op den dag.

Besøg på fødeklinikken.

Fokus på Gud

I Burundi lærte jeg, hvordan ydmyghed og hengivenhed til Gud, kan få alle ud af det mørke, som omgiver dem. Ved bedemødet i Rubura blev der rettet fokus mod det hellige, det evige – fremfor imod udfordringerne lige foran dem. Jeg beundrer menneskene i Rubura for, at de formår at rette fokus mod Gud og skabe rum til dans og lovsang, selvom de er blandt de dårligst stillede mennesker i verden. Det vil jeg huske på, når jeg synes, at 3.g er hård. Som mine venner i Burundi, husker jeg, at der er uendelig glæde og styrke at finde i troen, og at man formår alt i Ham, der giver kraft.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/saadan-udfolder-missionsarbejdet-sig-i-roskilde-baptistkirke/feed/ Kast nettet ud https://baptist.dk/kast-nettet-ud/ Thu, 07 May 2026 04:00:35 +0000 https://baptist.dk/?p=21276
Der bliver i dag talt meget om forskelligheder og om, at vi er uenige. Derfor har jeg i længere tid tænkt meget på, hvad det vil sige, at vi er uenige, og hvad der egentlig er vigtigt, at vi har fokus på?

Jeg har tænkt på følgende spørgsmål: Hvad er egentlig vores kald som følgere af Jesus – og kaldet til vores tjeneste for Herren? Jeg har derfor læst om, da Jesus kalder de første disciple.

Jesus råbte ud til dem: “Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere.”

Det syntes jeg er et helt fantastisk vers og ord – MENNESKEFISKERE. Vi er kaldet til at være menneskefiskere. Ikke med fordømmelse eller krav om perfektion – men med åbne hænder og åbne hjerter.

Vores opgave er ikke at sortere, dømme eller afgøre, hvem der ’passer ind’. Den opgave tilhører Gud! Vi må møde mennesker dér, hvor de er. Se dem. Lytte. Række ud. Invitere ind – indgå i relation med andre mennesker! For Guds kærlighed er ikke for de få – den er for alle slags mennesker, i alle livets situationer.

Nogle gange kan vi måske blive usikre: Gør vi det rigtigt? Siger vi det rigtige? Men måske handler det ikke om at gøre det perfekt, men mere om at være villige. Villige til at elske, selv når det er svært. Villige til at dele håb, selv når vi selv tvivler. Vi skal ikke bære ansvaret for resultatet. Vi skal bare kaste nettet – og stole på, at Gud gør resten.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Der bliver i dag talt meget om forskelligheder og om, at vi er uenige. Derfor har jeg i længere tid tænkt meget på, hvad det vil sige, at vi er uenige, og hvad der egentlig er vigtigt, at vi har fokus på?

Jeg har tænkt på følgende spørgsmål: Hvad er egentlig vores kald som følgere af Jesus – og kaldet til vores tjeneste for Herren? Jeg har derfor læst om, da Jesus kalder de første disciple.

Jesus råbte ud til dem: “Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere.”

Det syntes jeg er et helt fantastisk vers og ord – MENNESKEFISKERE. Vi er kaldet til at være menneskefiskere. Ikke med fordømmelse eller krav om perfektion – men med åbne hænder og åbne hjerter.

Vores opgave er ikke at sortere, dømme eller afgøre, hvem der ’passer ind’. Den opgave tilhører Gud! Vi må møde mennesker dér, hvor de er. Se dem. Lytte. Række ud. Invitere ind – indgå i relation med andre mennesker! For Guds kærlighed er ikke for de få – den er for alle slags mennesker, i alle livets situationer.

Nogle gange kan vi måske blive usikre: Gør vi det rigtigt? Siger vi det rigtige? Men måske handler det ikke om at gøre det perfekt, men mere om at være villige. Villige til at elske, selv når det er svært. Villige til at dele håb, selv når vi selv tvivler. Vi skal ikke bære ansvaret for resultatet. Vi skal bare kaste nettet – og stole på, at Gud gør resten.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kast-nettet-ud/feed/ Bøn i ventetiden https://baptist.dk/boen-i-ventetiden/ Wed, 29 Apr 2026 04:00:30 +0000 https://baptist.dk/?p=21253
Lige nu venter vi på en regering. Valget føles snart som længe siden, og for de fleste går hverdagen videre, mens en håndfuld politiske partier forsøger at blive enige om, hvordan landet skal ledes i en tid med uendeligt meget usikkerhed så mange steder. Selv her i vores eget lille sikre Danmark.

Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.

Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Lige nu venter vi på en regering. Valget føles snart som længe siden, og for de fleste går hverdagen videre, mens en håndfuld politiske partier forsøger at blive enige om, hvordan landet skal ledes i en tid med uendeligt meget usikkerhed så mange steder. Selv her i vores eget lille sikre Danmark.

Det tænker jeg på, mens jeg laver frokost til min søn, og kommer i tanke om de børn, der ikke har mad nok, og mens jeg putter ham, og kommer i tanke om de forældre, der putter deres børn med bomber flyvende om ørene. Jeg tænker på det, når han græder efter mig, og jeg kommer i tanke om de børn, hvis gråd, der ikke er nogen til at høre. Og så tænker jeg på den regering vi forhåbentligt snart får, og så beder jeg til, at de må huske alle de børn og voksne, der lever med utrygheden og usikkerheden meget tættere på, end jeg gør.

Jeg beder for, at dem, der skal lede vores land, kommer til at gøre det med barmhjertighed og næstekærlighed, der rækker ud over grænser og skel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/boen-i-ventetiden/feed/ Hvad er sandheden? https://baptist.dk/hvad-er-sandheden/ Thu, 23 Apr 2026 04:00:17 +0000 https://baptist.dk/?p=21212

Min torsdagstanke denne gang bliver et citat fra Kjell Kyrø-Rasmussen, dansk baptistpræst (1920-1986):

“Baptister bør hele tiden have in mente, at vi ikke har udgrundet hele sandheden. Derfor bør vi lytte til ethvert ord, der tales i Jesu navn, omend det for os har en fremmed klang. Vi bør ikke fejgt sælge vores standpunkter for en falsk enighed, men vi bør heller ikke i vantro ængstes for at stille dem på prøve. Ingen har patent på sandheden, der er Jesus Kristus. Som Hans tjenere er vi delagtige i sandheden, men aldrig på en sådan måde, at vi får ’krammet’ på den. Vi kan kun vokse og fornyes i sandheden, når vi hele tiden er villige til at give afkald på vor sandhed til fordel for Hans sandhed. Derfor kaldes vi til at bevare et åbent sind og øre for enhver røst, der lyder i Jesu navn, og være villige til at følge, om Ånden skulle vise os en anden vej end den, vi følger – også i afgørende spørgsmål.”
Kjell Kyrø-Rasmussen, 1957

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>

Min torsdagstanke denne gang bliver et citat fra Kjell Kyrø-Rasmussen, dansk baptistpræst (1920-1986):

“Baptister bør hele tiden have in mente, at vi ikke har udgrundet hele sandheden. Derfor bør vi lytte til ethvert ord, der tales i Jesu navn, omend det for os har en fremmed klang. Vi bør ikke fejgt sælge vores standpunkter for en falsk enighed, men vi bør heller ikke i vantro ængstes for at stille dem på prøve. Ingen har patent på sandheden, der er Jesus Kristus. Som Hans tjenere er vi delagtige i sandheden, men aldrig på en sådan måde, at vi får ’krammet’ på den. Vi kan kun vokse og fornyes i sandheden, når vi hele tiden er villige til at give afkald på vor sandhed til fordel for Hans sandhed. Derfor kaldes vi til at bevare et åbent sind og øre for enhver røst, der lyder i Jesu navn, og være villige til at følge, om Ånden skulle vise os en anden vej end den, vi følger – også i afgørende spørgsmål.”
Kjell Kyrø-Rasmussen, 1957

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvad-er-sandheden/feed/ Overbevisning https://baptist.dk/overbevisning/ Thu, 16 Apr 2026 04:00:47 +0000 https://baptist.dk/?p=21178
Overbevisning er argumenter og forståelse der bliver indoptaget i personen. Overbevisningen er ikke uforanderlig, men må bygge på et personligt værdigrundlag.

I en vægtig kronik i Kristeligt Dagblad: ” Vi mænger os ikke med dem, der er anderledes” skriver Ulrik Refsager Dam, baptistpræst i Holbæk, at vi er tilbøjelige til at samles med dem, vi er enige med, og udskille dem, der tænker anderledes. Det giver ”renere” holdninger, men reducerer evnen til samvær med de anderledes. Dernæst, at det ikke er uenighed, der er problemet, men manglende vilje til at lytte til dem, man er uenige med. Til sidst, at det mest radikale, vi kan gøre, er ikke at skabe nye fællesskaber, men at blive i dem, vi har.

Jeg håber for os alle, at vi tilegner os den overbevisning, at vi lytter til hinanden, for alle har ret til at formulere sig; men må til gengæld acceptere at blive modsagt. Uenighed nedbryder ikke stærke fællesskaber, men modvirker derimod ensomheden, som ensrettet fællesskab let skaber.

Kærligheden tvinger os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Overbevisning er argumenter og forståelse der bliver indoptaget i personen. Overbevisningen er ikke uforanderlig, men må bygge på et personligt værdigrundlag.

I en vægtig kronik i Kristeligt Dagblad: ” Vi mænger os ikke med dem, der er anderledes” skriver Ulrik Refsager Dam, baptistpræst i Holbæk, at vi er tilbøjelige til at samles med dem, vi er enige med, og udskille dem, der tænker anderledes. Det giver ”renere” holdninger, men reducerer evnen til samvær med de anderledes. Dernæst, at det ikke er uenighed, der er problemet, men manglende vilje til at lytte til dem, man er uenige med. Til sidst, at det mest radikale, vi kan gøre, er ikke at skabe nye fællesskaber, men at blive i dem, vi har.

Jeg håber for os alle, at vi tilegner os den overbevisning, at vi lytter til hinanden, for alle har ret til at formulere sig; men må til gengæld acceptere at blive modsagt. Uenighed nedbryder ikke stærke fællesskaber, men modvirker derimod ensomheden, som ensrettet fællesskab let skaber.

Kærligheden tvinger os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/overbevisning/feed/ Valget – hvordan synes du selv… https://baptist.dk/valget-hvordan-synes-du-selv/ Thu, 26 Mar 2026 05:00:03 +0000 https://baptist.dk/?p=21102
Mobning er uacceptabelt. Ensidige enkeltstående historier som grundlag for et helt lands syn på minoriteter er uacceptabelt. Politikere, der bryder eller offentligt ønsker at bryde med menneskerettighedskonventioner, er uacceptable.

Vidste du, at EU-domstolen sidste år dømte formuleringen ”ikke-vestlig” i Ghettoloven diskriminerende? At ”ikke-vestlig” reelt omsættes til ikke-EU-statsborgere i konkret sagsbehandling? At jeg har haft en sag i Ankestyrelsen i et år, fordi nogle kommuner har valgt at misbruge Ghettolovens formuleringer for at lave enklavebeskyttelse? Det vil sige beskyttelse af rækkehusområder mod førtidspensionister med ”ikke-EU-statsborgerskab”? Frem for at gøre etagebygninger mere attraktive og differentierede?

Etagebyggeri problematiseres også i DR’s Historien om Grønland og Danmark (2022). Måske er kritikken af koloniseringsmentaliteten berettiget?

“Hvordan synes du selv, det går?”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Mobning er uacceptabelt. Ensidige enkeltstående historier som grundlag for et helt lands syn på minoriteter er uacceptabelt. Politikere, der bryder eller offentligt ønsker at bryde med menneskerettighedskonventioner, er uacceptable.

Vidste du, at EU-domstolen sidste år dømte formuleringen ”ikke-vestlig” i Ghettoloven diskriminerende? At ”ikke-vestlig” reelt omsættes til ikke-EU-statsborgere i konkret sagsbehandling? At jeg har haft en sag i Ankestyrelsen i et år, fordi nogle kommuner har valgt at misbruge Ghettolovens formuleringer for at lave enklavebeskyttelse? Det vil sige beskyttelse af rækkehusområder mod førtidspensionister med ”ikke-EU-statsborgerskab”? Frem for at gøre etagebygninger mere attraktive og differentierede?

Etagebyggeri problematiseres også i DR’s Historien om Grønland og Danmark (2022). Måske er kritikken af koloniseringsmentaliteten berettiget?

“Hvordan synes du selv, det går?”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/valget-hvordan-synes-du-selv/feed/ Krig og fred https://baptist.dk/krig-og-fred/ Thu, 19 Mar 2026 05:00:34 +0000 https://baptist.dk/?p=21083
I kristendommen ses krig som et tegn på, at mennesker er kommet langt væk fra Guds vilje. Bibelen taler ofte om fred som noget centralt i det kristne liv. I Bjergprædikenen siger Jesus: “Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.” Det viser, at kristne opfordres til at arbejde for fred frem for konflikt og vold.

Samtidig ved kristendommen, at verden ikke altid er fredelig. Mennesker begår fejl og lader sig styre af vrede, magt og frygt, hvilket kan føre til krig. Derfor understreger kristendommen tilgivelse, næstekærlighed og forsoning som veje til at overvinde konflikter.

Fællesskab er også en vigtig del af den kristne tro. Kirken ses som et fællesskab, hvor mennesker støtter hinanden og lever efter Jesus’ bud om at elske sin næste som sig selv. Når mennesker mødes i tro, omsorg og respekt, kan de skabe stærke fællesskaber, der fremmer fred.

Set fra et kristent syn hænger krig, fred og fællesskab derfor tæt sammen. Ved at leve efter Jesus’ lære om kærlighed og tilgivelse kan mennesker være med til at skabe mere fred i verden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
I kristendommen ses krig som et tegn på, at mennesker er kommet langt væk fra Guds vilje. Bibelen taler ofte om fred som noget centralt i det kristne liv. I Bjergprædikenen siger Jesus: “Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.” Det viser, at kristne opfordres til at arbejde for fred frem for konflikt og vold.

Samtidig ved kristendommen, at verden ikke altid er fredelig. Mennesker begår fejl og lader sig styre af vrede, magt og frygt, hvilket kan føre til krig. Derfor understreger kristendommen tilgivelse, næstekærlighed og forsoning som veje til at overvinde konflikter.

Fællesskab er også en vigtig del af den kristne tro. Kirken ses som et fællesskab, hvor mennesker støtter hinanden og lever efter Jesus’ bud om at elske sin næste som sig selv. Når mennesker mødes i tro, omsorg og respekt, kan de skabe stærke fællesskaber, der fremmer fred.

Set fra et kristent syn hænger krig, fred og fællesskab derfor tæt sammen. Ved at leve efter Jesus’ lære om kærlighed og tilgivelse kan mennesker være med til at skabe mere fred i verden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/krig-og-fred/feed/ Fællesskab er vigtigt! https://baptist.dk/faellesskab-er-vigtigt/ Thu, 12 Mar 2026 05:00:46 +0000 https://baptist.dk/?p=21033
Er du kristen? Nogle vil svare ”ja”, andre ”lidt”. Kan man være delvis eller lidt kristen?

For mig er én ting sikkert. Dét, at jeg er kristen, gør, at jeg kan fokusere på andet end mig selv. Når jeg husker at se på Jesus, så kan jeg sænke skuldrene, for han har styr på det hele. Jeg er ikke længere afhængig af min egen formåen og mine egne kræfter. Jeg bliver mindet om, at det ikke handler om mig men om ham. Det har jeg brug for i denne verden, hvor der sker så meget, jeg ikke kan gøre noget ved og hvor der er alt for meget fokus på os selv, vores udseende og præstation.

Det blev jeg mindet om til Alpha. Det er vigtigt at komme i et fællesskab, hvor man kan blive mindet om, at vi er elsket, og om at det ikke handler om os, eller hvad vi kan, men hvad Gud kan.

Hvis du ikke er i et kristent fællesskab, vil jeg virkelig anbefale det, for uden et fællesskab kan man fare vild i denne verden, også selvom bøn og bibellæsning er en fast disciplin. Det kristne fællesskab er vigtigt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Er du kristen? Nogle vil svare ”ja”, andre ”lidt”. Kan man være delvis eller lidt kristen?

For mig er én ting sikkert. Dét, at jeg er kristen, gør, at jeg kan fokusere på andet end mig selv. Når jeg husker at se på Jesus, så kan jeg sænke skuldrene, for han har styr på det hele. Jeg er ikke længere afhængig af min egen formåen og mine egne kræfter. Jeg bliver mindet om, at det ikke handler om mig men om ham. Det har jeg brug for i denne verden, hvor der sker så meget, jeg ikke kan gøre noget ved og hvor der er alt for meget fokus på os selv, vores udseende og præstation.

Det blev jeg mindet om til Alpha. Det er vigtigt at komme i et fællesskab, hvor man kan blive mindet om, at vi er elsket, og om at det ikke handler om os, eller hvad vi kan, men hvad Gud kan.

Hvis du ikke er i et kristent fællesskab, vil jeg virkelig anbefale det, for uden et fællesskab kan man fare vild i denne verden, også selvom bøn og bibellæsning er en fast disciplin. Det kristne fællesskab er vigtigt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/faellesskab-er-vigtigt/feed/