baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 22 Oct 2026 04:00:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Når jeg har bolden  https://baptist.dk/naar-jeg-har-bolden/ Thu, 22 Oct 2026 04:00:24 +0000 https://baptist.dk/?p=22203
Så du Oliva Holdts mål til 1-1 da fodboldlandsholdet mødte Canada? (https://fb.watch/v/3k4IPgUWF/)
Kort fortalt: Holdt stjæler bolden midt på banen, skyder på mål og scorer fra midterlinjen – en sjældenhed i professionel fodbold. 

Efter kampen forklarede Holdt, at hun vidste, at en holdkammerat kunne løbe fra canadierne, men at hun ikke selv kunne. I stedet så hun, at målmanden var langt fra sit mål, så hun tog chancen og skød. 

Men hvad betyder det så for mig? Holdt erkendte sine begrænsninger, men lod det ikke stoppe hende. Hendes hurtige holdkammerater havde haft en bedre chance, men nu var det hende, der havde bolden og muligheden. 

I missionsbefalingens kald til at være i mission og i stierne i Acts2Movement kan jeg nemt få øje på det, som jeg ikke er god til. Der hvor andres evner rækker meget længere end mine. 

Men når min ven spørger til min tro, eller jeg får chancen for at invitere en nabo til middag, er det mig der har bolden. Så må jeg erkende mine begrænsninger, men ikke lade det stoppe mig fra at skyde på mål.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Så du Oliva Holdts mål til 1-1 da fodboldlandsholdet mødte Canada? (https://fb.watch/v/3k4IPgUWF/)
Kort fortalt: Holdt stjæler bolden midt på banen, skyder på mål og scorer fra midterlinjen – en sjældenhed i professionel fodbold. 

Efter kampen forklarede Holdt, at hun vidste, at en holdkammerat kunne løbe fra canadierne, men at hun ikke selv kunne. I stedet så hun, at målmanden var langt fra sit mål, så hun tog chancen og skød. 

Men hvad betyder det så for mig? Holdt erkendte sine begrænsninger, men lod det ikke stoppe hende. Hendes hurtige holdkammerater havde haft en bedre chance, men nu var det hende, der havde bolden og muligheden. 

I missionsbefalingens kald til at være i mission og i stierne i Acts2Movement kan jeg nemt få øje på det, som jeg ikke er god til. Der hvor andres evner rækker meget længere end mine. 

Men når min ven spørger til min tro, eller jeg får chancen for at invitere en nabo til middag, er det mig der har bolden. Så må jeg erkende mine begrænsninger, men ikke lade det stoppe mig fra at skyde på mål.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naar-jeg-har-bolden/feed/ TikTok teologi, tradwives og præstemangel https://baptist.dk/tiktok-teologi-tradwives-og-praestemangel/ Mon, 19 Oct 2026 13:18:02 +0000 https://baptist.dk/?p=22192 De sociale medier vil uundgåeligt komme til at præge vores teologiske tænkning.


Som teologistuderende og barn af den digitale verden er jeg ret overbevist om, at sociale medier uundgåeligt vil have en indflydelse på vores teologi. For eksempel er der i stigende grad en bølge af indhold på sociale medier, kendt som ’tradwife content’, som henviser til Bibelen og traditionelle kønsroller for at overbevise unge kvinder om, at deres rolle er at blive mor, at være derhjemme med børnene og at tage sig af hjemmet.

Jeg har egentlig ikke noget problem med at opmuntre kvinder til at få børn og gå hjemme i stedet for at arbejde, så længe de selv vælger det, og det ikke er dem påtvunget som deres eneste formål.

Kvinder kan vel også blive præster

Men jeg må også konstatere, at der ikke i samme grad er indhold online, som opfordrer kvinder til at blive præster. Når kvindelige præster stadig er underrepræsenterede i frikirkelige miljøer, kan jeg godt være nervøs for, at online trends, der stærkt prøver at appellere til unge kristne kvinder på den måde, ikke er befordrende for den kvindelige repræsentation blandt præster i fremtiden.

Min egen erfaring er, at der egentlig ikke er noget teologisk belæg for, at kvinder ikke skulle kunne blive præster i baptistkirken, og jeg har også på egen krop oplevet at blive opmuntret til at blive præst – især efter, at jeg begyndte at studere teologi.

Sig det til dem!

Jeg skriver min klumme som en opfordring til at blive ved med at påpege unge kvinders potentiale til præstekaldet, når I ser det i dem. For min oplevelse er, at vi ikke online får at vide, at vi også kan blive præster – det skal vi se og høre i kirken.

Mit håb er, at hvis vi bliver ved med at påpege og tro på kvinders præstekald, vil de også selv tro på det og begynde at svare på det kald. Måske kan vi på den måde en dag opleve at slå ’to fluer med et smæk’: Gøre en ende på præstemanglen og samtidig skabe bedre repræsentation af kvindelige præster i baptistkirken.

Forrige

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> De sociale medier vil uundgåeligt komme til at præge vores teologiske tænkning.


Som teologistuderende og barn af den digitale verden er jeg ret overbevist om, at sociale medier uundgåeligt vil have en indflydelse på vores teologi. For eksempel er der i stigende grad en bølge af indhold på sociale medier, kendt som ’tradwife content’, som henviser til Bibelen og traditionelle kønsroller for at overbevise unge kvinder om, at deres rolle er at blive mor, at være derhjemme med børnene og at tage sig af hjemmet.

Jeg har egentlig ikke noget problem med at opmuntre kvinder til at få børn og gå hjemme i stedet for at arbejde, så længe de selv vælger det, og det ikke er dem påtvunget som deres eneste formål.

Kvinder kan vel også blive præster

Men jeg må også konstatere, at der ikke i samme grad er indhold online, som opfordrer kvinder til at blive præster. Når kvindelige præster stadig er underrepræsenterede i frikirkelige miljøer, kan jeg godt være nervøs for, at online trends, der stærkt prøver at appellere til unge kristne kvinder på den måde, ikke er befordrende for den kvindelige repræsentation blandt præster i fremtiden.

Min egen erfaring er, at der egentlig ikke er noget teologisk belæg for, at kvinder ikke skulle kunne blive præster i baptistkirken, og jeg har også på egen krop oplevet at blive opmuntret til at blive præst – især efter, at jeg begyndte at studere teologi.

Sig det til dem!

Jeg skriver min klumme som en opfordring til at blive ved med at påpege unge kvinders potentiale til præstekaldet, når I ser det i dem. For min oplevelse er, at vi ikke online får at vide, at vi også kan blive præster – det skal vi se og høre i kirken.

Mit håb er, at hvis vi bliver ved med at påpege og tro på kvinders præstekald, vil de også selv tro på det og begynde at svare på det kald. Måske kan vi på den måde en dag opleve at slå ’to fluer med et smæk’: Gøre en ende på præstemanglen og samtidig skabe bedre repræsentation af kvindelige præster i baptistkirken.

Forrige

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tiktok-teologi-tradwives-og-praestemangel/feed/ Myanmar – en glemt konflikt – men ikke glemte forbrydelser https://baptist.dk/myanmar-en-glemt-konflikt-men-ikke-glemte-forbrydelser/ Mon, 19 Oct 2026 12:48:24 +0000 https://baptist.dk/?p=22186 Mens verdens opmærksomhed er rettet mod andre krige og kriser, fortsætter volden desværre i Myanmar.


En ny FN-rapport dokumenterer stadig mere omfattende overgreb mod civile. Men den fortæller også om et voksende arbejde med at sikre beviser, så forbrydelserne ikke forsvinder ud af historien sammen med verdens opmærksomhed.

Myanmar er på vej til at blive en glemt konflikt. Mere end fem år efter militærkuppet i februar 2021 fortsætter kampene, millioner er berørt af krigen, og civile lever med luftangreb, fordrivelse, fængslinger og en stadig vanskeligere humanitær situation, hvor også jævnlige naturkatastrofer gør livet sværere.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begås fortsat med stigende hyppighed og intensitet.

Det er også den bekymring, der afslutter den seneste rapport fra FN’s uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar, IIMM. Rapporten dækker perioden fra juli 2025 til juni 2026 og konstaterer, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fortsat begås med stigende hyppighed og intensitet. Samtidig understreges det, at selv om Myanmar omtales som en ”glemt konflikt”, er ofrene og forbrydelserne ikke glemt af dem, der arbejder på at dokumentere dem.

28 millioner brikker

Dokumentationsarbejdet er omfattende. Der er indsamlet og behandlet mere end 28 millioner stykker information og bevismateriale fra over 1.600 forskellige kilder, der bl.a. består af vidneudsagn, billeder og videoer, materiale fra sociale medier, geodata, retsmedicinske oplysninger og finansielle dokumenter. 756 vidneudsagn og vidneafhøringer fra ofre og vidner indgår i materialet. Efterforskerne forsøger at forbinde konkrete hændelser med de mennesker og kommandostrukturer, der står bag.

Myanmar Baptist Conventions hovedkontor i Yangon

Ved en række luftangreb er militære enheder fx identificeret og de flybaser, som angrebene er udgået fra. Samtidigt undersøges kommandostrukturen i Myanmars luftvåben og de ansvarlige personer. Det er således lykkes at identificeret personer involveret i både planlægning, koordinering og udførelse af flere af angrebene. Dokumentation kan dermed identificere både, at en forbrydelse har fundet sted, og fastslå, hvem der er ansvarlig.

Dokumentation begynder også lokalt

Behovet for dokumentation mærkes også blandt de lokale aktører, som BaptistKirken arbejder sammen med.

BaptistKirken i Danmark støtter sammen med lokale partnere et projekt, der arbejder for tros- og religionsfrihed, ’FoRB’. Her bliver unge fra forskellige religiøse miljøer uddannet til bl.a. at analysere lokale konflikter, skabe dialog og tage initiativ til lokale indsatser.

Dokumentation er netop et af de områder, der er vigtige at arbejde med

En af deltagerne, Saw, fortalte under et tidligere interview, at dokumentation netop er et af de områder, der er vigtige at arbejde med:

”Der er mange krænkelser af tros- og religionsfriheden i Myanmar, men vi mangler konkret data og dokumentation, der kan understøtte det. Hvis ingen registrerer, hvad der sker, hvor det sker, og hvem der rammes, bliver det vanskeligt både at skabe international opmærksomhed og senere stille nogen til ansvar.”

Mere end 600 angreb mod religiøse bygninger

Luftangreb spiller en stadig større rolle i krigen. Myanmars militær er stadig mere afhængigt af luftoperationer, og både antallet og hyppigheden af angreb, der rammer civile og civile mål, er steget. Landsbyer, skoler, hospitaler, markeder, lejre for internt fordrevne samt religiøse og kulturelle bygninger er blandt de mål, der er blevet ramt.

Siden 2021 har FN registreret mere end 600 luftangreb mod bl.a. kirker i landet. Ofte har angrebene været del af større angreb på landsbyer, hvor også andre civile bygninger er blevet ødelagt, og mennesker er blevet dræbt eller såret.

Gudstjeneste i en chin-baptistmenighed

Sådanne angreb har også fundet sted i Chin og Kachin Staterne. Her er majoriteten baptister, så mange baptistkirker befinder sig midt i konflikten og er sammen med andre bygninger blevet ramt. Rapporten tegner et kompliceret billede af en krig, hvor civile og civile institutioner rammes bredt.

Det stemmer også med Saws egne erfaringer.

”De største krænkelser kommer fra militæret mod alle religioner. Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet,” fortalte han.

Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet

Netop i Myanmar er religion, etnicitet og politisk tilhørsforhold tæt filtret sammen. Derfor kan et angreb på et lokalsamfund samtidig ramme en bestemt etnisk og religiøs gruppe, uden at religion nødvendigvis er den eneste årsag til angrebet.

Flere parter begår overgreb

FN-rapporten placerer langt størstedelen af sit fokus på Myanmars militær og dokumenterer blandt andet luftangreb mod civile områder, tortur, seksuel vold, drab og vilkårlige fængslinger.

Men rapporten understreger samtidig, at alvorlige forbrydelser også undersøges, når de begås af andre væbnede grupper.

I Rakhine Staten undersøges fx overgreb begået både af militæret, Arakan Army og andre væbnede grupper. Her omfatter anklagerne blandt andet drab, seksuel vold, tvangsrekruttering af børn, tvangsfordrivelse og ødelæggelse af religiøse bygninger. Det er en vigtig pointe i en konflikt, hvor frontlinjer og alliancer hele tiden forandrer sig.

Beviserne bliver brugt

Dokumentationen bliver ikke blot opbevaret i et FN-arkiv. Det indsamlede bevismateriale grupperes, så det kan deles med myndigheder og domstole, som efterforsker alvorlige internationale forbrydelser. I den seneste rapporteringsperiode blev 27 pakker med i alt 6.626 bevis- og analyseelementer delt med internationale domstole og (anklage)myndigheder, hvor der arbejdes med mulighederne for retsforfølgelse.

Morten Kofoed m.fl. foran Lotustemplet i New Delhi, der arbejder for samarbejde mellem religioner

Vejen fra dokumentation til en retssag og en eventuel dom er lang. Men materialet betyder, at vidneudsagn, billeder, kommandostrukturer og oplysninger om konkrete angreb kan bevares og sammenholdes, også hvis der går mange år, før de ansvarlige kan stilles til regnskab.

Det giver også perspektiv til den lokale dokumentation, som Saw og andre deltagere i ’FoRB’-projektet ønsker at styrke. Der er meget langt fra registreringen af en lokal krænkelse til en international retssal. Men fælles for arbejdet er en insisteren på, at overgreb skal registreres, og at ofrenes erfaringer ikke blot må forsvinde.

Retfærdighed tager tid

Arbejdet er samtidig under pres. Rapporten beskriver, at man ikke har adgang til Myanmar og er afhængig af vidner, civilsamfundsorganisationer og samarbejde med andre lande. Der er derfor ingen hurtig vej til retfærdighed. Myanmar kan fortsat glide længere ned på verdens dagsorden. Andre krige og kriser vil fylde nyhedsfladen, og den internationale opmærksomhed vil flytte sig.

Men den systematiske dokumentation betyder, at det bliver vanskeligere også at glemme, hvad der er sket. At dokumentere en krænkelse kan ikke standse det næste luftangreb. Men det kan være med til at sikre, at ofrenes historie bevares – og at spørgsmålet om ansvar stadig kan stilles den dag, hvor muligheden for retfærdighed opstår.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Mens verdens opmærksomhed er rettet mod andre krige og kriser, fortsætter volden desværre i Myanmar.


En ny FN-rapport dokumenterer stadig mere omfattende overgreb mod civile. Men den fortæller også om et voksende arbejde med at sikre beviser, så forbrydelserne ikke forsvinder ud af historien sammen med verdens opmærksomhed.

Myanmar er på vej til at blive en glemt konflikt. Mere end fem år efter militærkuppet i februar 2021 fortsætter kampene, millioner er berørt af krigen, og civile lever med luftangreb, fordrivelse, fængslinger og en stadig vanskeligere humanitær situation, hvor også jævnlige naturkatastrofer gør livet sværere.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begås fortsat med stigende hyppighed og intensitet.

Det er også den bekymring, der afslutter den seneste rapport fra FN’s uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar, IIMM. Rapporten dækker perioden fra juli 2025 til juni 2026 og konstaterer, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fortsat begås med stigende hyppighed og intensitet. Samtidig understreges det, at selv om Myanmar omtales som en ”glemt konflikt”, er ofrene og forbrydelserne ikke glemt af dem, der arbejder på at dokumentere dem.

28 millioner brikker

Dokumentationsarbejdet er omfattende. Der er indsamlet og behandlet mere end 28 millioner stykker information og bevismateriale fra over 1.600 forskellige kilder, der bl.a. består af vidneudsagn, billeder og videoer, materiale fra sociale medier, geodata, retsmedicinske oplysninger og finansielle dokumenter. 756 vidneudsagn og vidneafhøringer fra ofre og vidner indgår i materialet. Efterforskerne forsøger at forbinde konkrete hændelser med de mennesker og kommandostrukturer, der står bag.

Myanmar Baptist Conventions hovedkontor i Yangon

Ved en række luftangreb er militære enheder fx identificeret og de flybaser, som angrebene er udgået fra. Samtidigt undersøges kommandostrukturen i Myanmars luftvåben og de ansvarlige personer. Det er således lykkes at identificeret personer involveret i både planlægning, koordinering og udførelse af flere af angrebene. Dokumentation kan dermed identificere både, at en forbrydelse har fundet sted, og fastslå, hvem der er ansvarlig.

Dokumentation begynder også lokalt

Behovet for dokumentation mærkes også blandt de lokale aktører, som BaptistKirken arbejder sammen med.

BaptistKirken i Danmark støtter sammen med lokale partnere et projekt, der arbejder for tros- og religionsfrihed, ’FoRB’. Her bliver unge fra forskellige religiøse miljøer uddannet til bl.a. at analysere lokale konflikter, skabe dialog og tage initiativ til lokale indsatser.

Dokumentation er netop et af de områder, der er vigtige at arbejde med

En af deltagerne, Saw, fortalte under et tidligere interview, at dokumentation netop er et af de områder, der er vigtige at arbejde med:

”Der er mange krænkelser af tros- og religionsfriheden i Myanmar, men vi mangler konkret data og dokumentation, der kan understøtte det. Hvis ingen registrerer, hvad der sker, hvor det sker, og hvem der rammes, bliver det vanskeligt både at skabe international opmærksomhed og senere stille nogen til ansvar.”

Mere end 600 angreb mod religiøse bygninger

Luftangreb spiller en stadig større rolle i krigen. Myanmars militær er stadig mere afhængigt af luftoperationer, og både antallet og hyppigheden af angreb, der rammer civile og civile mål, er steget. Landsbyer, skoler, hospitaler, markeder, lejre for internt fordrevne samt religiøse og kulturelle bygninger er blandt de mål, der er blevet ramt.

Siden 2021 har FN registreret mere end 600 luftangreb mod bl.a. kirker i landet. Ofte har angrebene været del af større angreb på landsbyer, hvor også andre civile bygninger er blevet ødelagt, og mennesker er blevet dræbt eller såret.

Gudstjeneste i en chin-baptistmenighed

Sådanne angreb har også fundet sted i Chin og Kachin Staterne. Her er majoriteten baptister, så mange baptistkirker befinder sig midt i konflikten og er sammen med andre bygninger blevet ramt. Rapporten tegner et kompliceret billede af en krig, hvor civile og civile institutioner rammes bredt.

Det stemmer også med Saws egne erfaringer.

”De største krænkelser kommer fra militæret mod alle religioner. Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet,” fortalte han.

Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet

Netop i Myanmar er religion, etnicitet og politisk tilhørsforhold tæt filtret sammen. Derfor kan et angreb på et lokalsamfund samtidig ramme en bestemt etnisk og religiøs gruppe, uden at religion nødvendigvis er den eneste årsag til angrebet.

Flere parter begår overgreb

FN-rapporten placerer langt størstedelen af sit fokus på Myanmars militær og dokumenterer blandt andet luftangreb mod civile områder, tortur, seksuel vold, drab og vilkårlige fængslinger.

Men rapporten understreger samtidig, at alvorlige forbrydelser også undersøges, når de begås af andre væbnede grupper.

I Rakhine Staten undersøges fx overgreb begået både af militæret, Arakan Army og andre væbnede grupper. Her omfatter anklagerne blandt andet drab, seksuel vold, tvangsrekruttering af børn, tvangsfordrivelse og ødelæggelse af religiøse bygninger. Det er en vigtig pointe i en konflikt, hvor frontlinjer og alliancer hele tiden forandrer sig.

Beviserne bliver brugt

Dokumentationen bliver ikke blot opbevaret i et FN-arkiv. Det indsamlede bevismateriale grupperes, så det kan deles med myndigheder og domstole, som efterforsker alvorlige internationale forbrydelser. I den seneste rapporteringsperiode blev 27 pakker med i alt 6.626 bevis- og analyseelementer delt med internationale domstole og (anklage)myndigheder, hvor der arbejdes med mulighederne for retsforfølgelse.

Morten Kofoed m.fl. foran Lotustemplet i New Delhi, der arbejder for samarbejde mellem religioner

Vejen fra dokumentation til en retssag og en eventuel dom er lang. Men materialet betyder, at vidneudsagn, billeder, kommandostrukturer og oplysninger om konkrete angreb kan bevares og sammenholdes, også hvis der går mange år, før de ansvarlige kan stilles til regnskab.

Det giver også perspektiv til den lokale dokumentation, som Saw og andre deltagere i ’FoRB’-projektet ønsker at styrke. Der er meget langt fra registreringen af en lokal krænkelse til en international retssal. Men fælles for arbejdet er en insisteren på, at overgreb skal registreres, og at ofrenes erfaringer ikke blot må forsvinde.

Retfærdighed tager tid

Arbejdet er samtidig under pres. Rapporten beskriver, at man ikke har adgang til Myanmar og er afhængig af vidner, civilsamfundsorganisationer og samarbejde med andre lande. Der er derfor ingen hurtig vej til retfærdighed. Myanmar kan fortsat glide længere ned på verdens dagsorden. Andre krige og kriser vil fylde nyhedsfladen, og den internationale opmærksomhed vil flytte sig.

Men den systematiske dokumentation betyder, at det bliver vanskeligere også at glemme, hvad der er sket. At dokumentere en krænkelse kan ikke standse det næste luftangreb. Men det kan være med til at sikre, at ofrenes historie bevares – og at spørgsmålet om ansvar stadig kan stilles den dag, hvor muligheden for retfærdighed opstår.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/myanmar-en-glemt-konflikt-men-ikke-glemte-forbrydelser/feed/ BaptistKirken lever endnu https://baptist.dk/baptistkirken-lever-endnu/ Tue, 13 Oct 2026 06:51:46 +0000 https://baptist.dk/?p=22080 Lai Baptist Church i Ringe var værter for BaptistKirkens Landskonference 2 i 2026.
Dagsordenen var omfattende med kontroversielle emner.


Den meget brede tilslutning til Landskonferencen vidner om, at mange føler et tilhørsforhold til BaptistKirken, men også om et stærkt ønske om at være med til at trække BaptistKirken i ’den rigtige retning’ – nemlig den retning man selv går ind for! 160 var tilmeldt Landskonferencen, 132 var stemmeberettigede: 117 som repræsentanter fra 42 menigheder, 11 for en landsorganisation og 4 som medlemmer af Ledelsen.

Evan Klarholt var for første gang ordstyrer på en Landskonference, og han får lov til at indlede denne artikel med følgende bemærkninger, ledsaget af sine kærligste hilsener:

”Som ny ordstyrer gik jeg til opgaven med lidt nervøsitet, ikke mindst på grund af den meget lange dagsorden med problemfyldte emner for vores kirkesamfund.

Jeg ved, at der er blevet bedt meget for netop denne landskonference, og bønnerne er blevet hørt.

Gud var der… ellers havde vi ikke kunnet gennemføre den udsendte dagsorden på en så fin og sober måde, som den blev.

Selv om der stadig er stor uenighed, er der HÅB, når Gud på den måde griber ind og viser, at med hans kraft og vejledning er alt muligt.”

Nadvergudstjeneste

Christian Bylund, BaptistKirkens næstformand, forestod Landskonferencens nadvergudstjeneste, der var præget moderne salmer og lovsang. Især en musikalsk hyldest til Martin Luther King var en oplevelse udover det sædvanlige. Christian Bylunds prædiken satte fokus på menighedens fællesskab og nadverhandlingen understregede, at vi er ét i Kristus. En dejlig indledning til en lang arbejdsdag.

Dagsordenen

Vigtige og kontroversielle emner prægede dagsordenen, og mange var på forhånd bekymrede for, om resultatet ville blive forhastede beslutninger uden ordentlig drøftelse eller evt. udskydelse til et senere tidspunkt. En disciplineret forsamling og især to dygtige dirigenter: Evan Klarholt, Korskirken Herlev, og Pia Duebjerg Andersen, Lyngby Baptistkirke, sørgede for, at alle forslag blev grundigt drøftet før stillingtagen.

Formandens mundtlige beretning

Vibeke Dalsgaard, formand for BaptistKirken, indledte dagens drøftelser med sin mundtlige beretning, som man kan læse her. Derefter blev den skriftlige beretning forelagt og den samlede beretning godkendt uden kommentarer.

Forslag om ordination og akkreditering af præster

Synoden 2025 gav udtryk for et ønske om en godkendelsesordning af menighedernes præster. Derfor fremlagde ledelsen et 12 sider langt og gennemarbejdet forslag om ordination og akkreditering af de præster, som menighederne vælger at kalde. Christian Bylund motiverede forslaget: I de etniske menigheder er ordination generelt et krav, for at man kan forrette dåb og nadver. Ved at genindføre ordination vil man skabe ens vilkår for præster på tværs af menighederne. Ordinationshandlingen vil lægge sig op ad den model, der tidligere blev brugt, men som noget nyt har man tilføjet en direkte tilspørgsel til ordinanden, som derved kommer til at aflægge et egentligt ordinationsløfte. Ordination foretages én gang og er en indvielse til tjeneste i de lokale menigheder.

Akkreditering er en godkendelse af præsten som medarbejder på nationalt plan, og den indebærer en forpligtelse dertil. Menigheden stiller – efter aftale med pågældende – sin præst til rådighed for det nationale arbejde. BaptistKirken har ansvar for uddannelse og udvikling.

Forslaget om ordination og akkreditering blev vedtaget og kan læses her.

Ny bidragsmodel

Vibeke Dalsgaard motiverede Ledelsens forslag om en ny bidragsmodel: ”Det er vigtigt, at vi holder os vores arv for øje, OG at vi forholder os til vores virkelighed. De første baptister var småkårsfolk, så økonomien skulle ikke bestemme, om man kunne være baptist, men der er ikke længere mange småkårsfolk i vores land.

Der er meget stor forskel på de beløb, som menigheder indsamler pr. medlem. Det spænder fra 500 kr. til 13.000 pr. år. Den nuværende model rammer skævt. Især de etniske menigheder kommer til at betale uforholdsmæssigt meget, fordi de betaler tiende.”

Såvel ledelsen som Bethelkirken, Købnerkirken og Immanuelskirken i fællesskab samt Østhimmerlands menighed havde stillet ændringsforslag. Vibekes motivering og ændringsforslagene kan læses her.

Ledelsens forslag indebærer, at en menigheds stemmeret på Landskonferencen forudsætter, at menigheden har opfyldt sin bidragsforpligtelse i det foregående år. Hvis en menighed misligholder sin bidragsforpligtelse to år i træk eller over en årrække uden aftale, foreslår Ledelsen, at menigheden indstilles til eksklusion. Beslutning om det træffes af Landskonferencen.

Det vidtgående forslag affødte mange kommentarer og var årsag til de stillede ændringsforslag.

Flere gav udtryk for, at problemet ikke er økonomisk. De manglende indbetalinger skyldes grundlæggende teologiske uoverensstemmelser. Man ønsker ikke at betale til BaptistKirken, fordi man oplever, at ledelsen lægger en teologisk linje, som man er stærkt uenig i. Man ønsker en mere traditionel, klassisk teologi om dom og frelse, et mere traditionelt, klassisk bibelsyn, som betyder, at LGBT+personer ikke bør kunne vælges til Ledelsen. Flere sagde, at når de teologiske problemer er afklaret, vil økonomien følge efter.

Ikke alle delte den kritik af den teologiske linje, men der var bred enighed om, at man ikke ønsker at knytte stemmeret sammen med indbetaling, og at eksklusion ikke skal være mulig som konsekvens af manglende bidrag.

Christian Bylund påpegede, at kongregationalister er præget af frihed og forpligtelse. Menighederne har frihed til selv at beslutte, hvad de vil betale til, men menighederne er også forpligtede på fællesskabets beslutninger og økonomi.

Forslaget til en ny bidragsmodel og alle ændringsforslag blev sat til afstemning et efter et og ingen af forslagene blev vedtaget. Dermed fastholdes den ordning, at hver menighed forventes at indbetale 7,5% af de indsamlede midler.

Stemmetællere på arbejde.

Samtalepolitik

Ledelsens forslag til en debat-, indholds- og samtalepolitik blev motiveret af Christian Bylund, der bl.a. sagde: ”Det er Ikke en censurpolitik, men en mulighedspolitik. Reglerne skal gøre det muligt for os at tale sammen uden at gøre hinanden ondt.”

Sæby Frikirkes ændringsforslag blev fremlagt af Lars Villadsen. Det indeholder en begrænsning af listen over svære og kontroversielle emner, så fortabelse og frelse, bibelsyn og bibelbrug, skabelsesteologi og tro og videnskab ikke indgår deri. Det er fundamentale teologiske emner, og en åben, tryg og levende samtale om dem bør være en central del af BaptistKirkens fællesskab. Endvidere ønsker man, at menighederne frit kan fremlægge deres eget grundlagsmateriale, velkomstfoldere og teologiske præsentationer ved fælles arrangementer uden forhåndsgodkendelse fra Ledelsen og uden mulighed for afvisning.

Christian Sofussen præsenterede ændringsforslaget fra Vaarst Baptistkirke. Da udtrykket ’Plenum’ kan misforstås, foreslår de i stedet udtrykket ”sammenhænge, hvor børn under teenagealderen skal kunne være med” eller ”Fællesskabsfokuserede samlinger”. Der har været en del modstand mod Ledelsens forslag, da mange har læst det som et forsøg på censur, selv om Ledelsen har pointeret, at det ikke er hensigten. Derfor foreslår menigheden, at man undlader at definere en liste over kontroversielle og polariserende emner og i stedet opfordrer til, at komplekse emner omtales med gensidig respekt og forståelse. Endelig foreslår man, at BaptistKirken vedligeholder en erfaringsbank over polariserende emner med henblik på at hjælpe samtalen uden at begrænse muligheden for debat.

Alle forslag kan læses her.

Da Ledelsen ikke har haft mulighed for at arbejde med et grundigt gennemarbejdet forslag til samværspolitik fremsendt af BBU[1], valgte Ledelsen at trække sit forslag til samtalepolitik. Man ønskede det ikke sat til afstemning, men ønskede en drøftelse for at høre forsamlingens mening.

Der var generelt enighed om, at det var klogt at trække afstemningsforslaget.

Tillæg til BaptistKirkens værdier – pkt. 4 c

På grund af uenighed udskød Synoden 2025 en beslutning om ordlyden af pkt. 4c i ”BaptistKirkens værdier”. Vibeke Dalsgaard motiverede ledelsens forslag til pkt. 4c: ”I Baptistkirken i Danmark vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

Denne formulering blev vedtaget med overvældende flertal ved håndsoprækning.

Jacob Vagner motiverede Roskildes ændringsforslag. Man ønskede tilføjelsen: ”I nationale sammenhænge er ægteskabet mellem en kvinde og en mand en del af grundlaget for vores forkyndelse og lederskab.”  Skriftlig afstemning viste 62 stemmer for og 63 stemmer imod dette forslag. Dermed faldt forslaget, men udfaldet af afstemningen gør det tydeligt, at BaptistKirken er splittet på spørgsmålet.

Også Købnerkirken og Immanuelskirken stillede et ændringsforslag, som Kristian Bonde-Nielsen motiverede: ”I Baptistkirken i Danmark tjener alle på lige fod baseret på deres kald og kompetencer på alle niveauer, og vi ser en styrke i, at vores ledelse og arbejdsgrene udtrykker bredden og diversiteten i vores kirkesamfund”. En skriftlig afstemning viste 23 stemmer for dette forslag og 97 imod. Dermed faldt forslaget.

Købnerkirken og Immanuelskirken ønskede et tillægsspørgsmål til behandling: ”Skal alle medlemmer af Baptistkirken i Danmark, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, kunne kaldes, vælges, udpeges eller engageres til nationale tjenester, ledelsesopgaver og tillidshverv i BaptistKirken på lige vilkår, forudsat at de i øvrigt har de gaver, kompetencer, karakter og det kald, som den konkrete tjeneste kræver?”

Landskonference tog dernæst stilling til om denne tilføjelse til dagsordenen kunne behandles. Det kræver, at 2/3 af de afgivne stemmer er for behandling. En afstemning viste 44 stemmer for og 49 stemmer imod. Forslag til tillæg til værdierne kunne ikke behandles.

Ledelsens forslag og samtlige ændringsforslag kan læses her.

Der var ikke plads til alle i kirkens café. Derfor havde Lai Baptist Church opsat et telt, så alle kunne sidde ned og spise frokost.

Forslag til vedtægtsændringer til 1. behandling  

Ledelsen fremsatte forslag til ændring af BaptistKirkens vedtægter.  Ringsted Frikirke havde indsendt et ændringsforslag, hvorfra alle paragraffer om sammenknytning af stemmeret og økonomi var fjernet. Ledelsens forslag og Ringsteds ændringsforslag kan i sin helhed læses her.

Christian Bylund motiverede ledelsens forslag til ændrede vedtægter: ”Ledelsen ønsker at præcisere, at organisationernes repræsentanter har tale- og stemmeret på Landskonferencen, uanset om de er medlemmer af en baptistmenighed.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 104 stemmer for.

”Budget- og bidragssats besluttes af Landskonferencen ved behandling af budgettet. Derfor foreslår Ledelsen, at ansøgning om nedsættelse af en menigheds bidrag også skal besluttes af Landkonferencen. Menigheden sender sin ansøgning til Ledelsen, der forelægger den for Landskonferencen.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 66 stemmer for ud af 86 afgivne stemmer. Dermed er forslaget vedtaget.

Endelig rummede Ledelsens forslag til nye vedtægter en paragraf, der gør en menigheds stemmeret afhængig af, at menigheden har betalt sit bidrag til basisbudgettet. Samtidig foreslås, at manglende opfyldelse af bidragsforpligtelsen eller gentagen misligholdelse skal kunne føre til eksklusion.

Afstemningen viste overvejende andel af stemmer imod disse forslag, som dermed faldt.

Forelæggelse af procesplan

Procesplanen er BaptistKirkens tidsplan for arbejdsopgaver, og Vibeke Dalsgaard meddelte, at Ledelsen planlægger at arbejde med flg. emner:

  • næste Landskonference den 29. maj 2027
  • mentorordning
  • samtale og samværsmodellen
  • A2M: Acts to Movement – Tro i Bevægelse
  • læredag om bibelsyn, bibelbrug og bibeltolkning ved Teologisk Forum
  • fokus på børn og unge
  • menighedsudrustning og -udvikling
  • måske også et lavere tempo

Acts2Movement – Tro i bevægelse

Lone Møller-Hansen orienterede om Bibelapp’en, som 468 har downloadet. Udvalget efterlyser ambassadører i menighederne.

Økonomi – vedtagelse af budget 2027

Drøftelsen blev indledt med behandling af Hjørring menigheds forslag om, at midlerne fra puljer til missionsprojekter ikke anvendes til finansiering af faste nationale ansættelser, men til missionsprojekter i Danmark og udlandet. Ændringsforslag fra Hjørring menighed kan læses her.

Hjørrings forslag er vedtaget med 46 stemmer for og 44 imod.

Ulla Holm forelagde dernæst budget 2027, der kan læses her.

Som konsekvens af vedtagelsen af Hjørrings forslag måtte Ulla ekstemporere en budgetændring, hvor ’Mission i Danmark’-midler ikke anvendes i 2027. Dermed øges det budgetterede underskud til knap 800.000 kr.

Budgettet blev vedtaget med denne ændring.

Valg

Vibeke Dalsgaard, Pandrup Baptistkirke, blev genvalgt som BaptistKirkens formand.

Der skulle vælges tre nye medlemmer til Ledelsen.

Pia Duebjerg Andersen modtog ikke genvalg. Valgt blev Tine Kragh, Vrå Baptistkirke, Henrik Søndergaard, Baptistkirken i Odense, og Maria Bjørsted, Vrå Baptistkirke. Peter Kofoed, Tølløse Baptistkirke, er suppleant.

Christian Sofussen, Vaarst Baptistkirke, blev genvalgt til forslagsudvalget.

Evan Klarholt, Korskirken Herlev, blev genvalgt som revisor.

BaptistKirken gik ikke i stykker

Den store deltagelse afspejler, at BaptistKirken er en væsentlig del af mange baptisters DNA. Det var tydeligt, at alle tilstedeværende ville fællesskabet og gjorde sig umage for at undgå alt for skarpe udmeldinger. På overfladen står det klart, at vi alle er indstillet på at bøje os mod hinanden, fordi vi vil fællesskabet. Derfor er der håb for BaptistKirken.

Men samtidig er understrømmene også tydelige. Adskillige afstemningsresultater med næsten lige stemmetal, hvor små marginaler afgør resultatet, viser, at vi står delt i mange spørgsmål. Man kan selvfølgelig hævde, at ingen ved om afstemningsresultaterne afspejler faste grupperinger, eller er udtryk for tilfældigheder.

Min påstand vil være, at der er en sammenhæng, og at BaptistKirken er delt i tre grupper: to grupper på hver sin yderposition og en gruppe, der forsøger at finde en afbalanceret midterposition. Har jeg ret i den vurdering, forestår et stort forsoningsprojekt. Vejen frem går gennem tilgivelse og forsoning – en proces vi alle skylder at tage del i. Vi har alle – ved et uheld eller velvidende – sagt og gjort noget, der har såret ’de andre’, hvem det så end er. Det kan vi kun reparere ved at angre, bede om tilgivelse og være villige til at tilgive. Det er den eneste mulighed.

Landskonferencens ordstyrere, Pia Duebjerg Andersen og Evan Klarholt.

Var Gud til stede på Landskonferencen?

Som afslutning er det på sin plads at gentage Evan Klarholts hilsen:

”Som ny ordstyrer gik jeg til opgaven med lidt nervøsitet, ikke mindst på grund af den meget lange dagsorden med problemfyldte emner for vores kirkesamfund.

Jeg ved, at der er blevet bedt meget for netop denne landskonference, og bønnerne er blevet hørt.

Gud var der… ellers havde vi ikke kunnet gennemføre den udsendte dagsorden på en så fin og sober måde, som den blev.

Selv om der stadig er stor uenighed, er der HÅB, når Gud på den måde griber ind og viser, at med hans kraft og vejledning er alt muligt.”

Læs også Renathe Zimmermanns refleksion om Landskonferencen.

[1] Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Lai Baptist Church i Ringe var værter for BaptistKirkens Landskonference 2 i 2026.
Dagsordenen var omfattende med kontroversielle emner.


Den meget brede tilslutning til Landskonferencen vidner om, at mange føler et tilhørsforhold til BaptistKirken, men også om et stærkt ønske om at være med til at trække BaptistKirken i ’den rigtige retning’ – nemlig den retning man selv går ind for! 160 var tilmeldt Landskonferencen, 132 var stemmeberettigede: 117 som repræsentanter fra 42 menigheder, 11 for en landsorganisation og 4 som medlemmer af Ledelsen.

Evan Klarholt var for første gang ordstyrer på en Landskonference, og han får lov til at indlede denne artikel med følgende bemærkninger, ledsaget af sine kærligste hilsener:

”Som ny ordstyrer gik jeg til opgaven med lidt nervøsitet, ikke mindst på grund af den meget lange dagsorden med problemfyldte emner for vores kirkesamfund.

Jeg ved, at der er blevet bedt meget for netop denne landskonference, og bønnerne er blevet hørt.

Gud var der… ellers havde vi ikke kunnet gennemføre den udsendte dagsorden på en så fin og sober måde, som den blev.

Selv om der stadig er stor uenighed, er der HÅB, når Gud på den måde griber ind og viser, at med hans kraft og vejledning er alt muligt.”

Nadvergudstjeneste

Christian Bylund, BaptistKirkens næstformand, forestod Landskonferencens nadvergudstjeneste, der var præget moderne salmer og lovsang. Især en musikalsk hyldest til Martin Luther King var en oplevelse udover det sædvanlige. Christian Bylunds prædiken satte fokus på menighedens fællesskab og nadverhandlingen understregede, at vi er ét i Kristus. En dejlig indledning til en lang arbejdsdag.

Dagsordenen

Vigtige og kontroversielle emner prægede dagsordenen, og mange var på forhånd bekymrede for, om resultatet ville blive forhastede beslutninger uden ordentlig drøftelse eller evt. udskydelse til et senere tidspunkt. En disciplineret forsamling og især to dygtige dirigenter: Evan Klarholt, Korskirken Herlev, og Pia Duebjerg Andersen, Lyngby Baptistkirke, sørgede for, at alle forslag blev grundigt drøftet før stillingtagen.

Formandens mundtlige beretning

Vibeke Dalsgaard, formand for BaptistKirken, indledte dagens drøftelser med sin mundtlige beretning, som man kan læse her. Derefter blev den skriftlige beretning forelagt og den samlede beretning godkendt uden kommentarer.

Forslag om ordination og akkreditering af præster

Synoden 2025 gav udtryk for et ønske om en godkendelsesordning af menighedernes præster. Derfor fremlagde ledelsen et 12 sider langt og gennemarbejdet forslag om ordination og akkreditering af de præster, som menighederne vælger at kalde. Christian Bylund motiverede forslaget: I de etniske menigheder er ordination generelt et krav, for at man kan forrette dåb og nadver. Ved at genindføre ordination vil man skabe ens vilkår for præster på tværs af menighederne. Ordinationshandlingen vil lægge sig op ad den model, der tidligere blev brugt, men som noget nyt har man tilføjet en direkte tilspørgsel til ordinanden, som derved kommer til at aflægge et egentligt ordinationsløfte. Ordination foretages én gang og er en indvielse til tjeneste i de lokale menigheder.

Akkreditering er en godkendelse af præsten som medarbejder på nationalt plan, og den indebærer en forpligtelse dertil. Menigheden stiller – efter aftale med pågældende – sin præst til rådighed for det nationale arbejde. BaptistKirken har ansvar for uddannelse og udvikling.

Forslaget om ordination og akkreditering blev vedtaget og kan læses her.

Ny bidragsmodel

Vibeke Dalsgaard motiverede Ledelsens forslag om en ny bidragsmodel: ”Det er vigtigt, at vi holder os vores arv for øje, OG at vi forholder os til vores virkelighed. De første baptister var småkårsfolk, så økonomien skulle ikke bestemme, om man kunne være baptist, men der er ikke længere mange småkårsfolk i vores land.

Der er meget stor forskel på de beløb, som menigheder indsamler pr. medlem. Det spænder fra 500 kr. til 13.000 pr. år. Den nuværende model rammer skævt. Især de etniske menigheder kommer til at betale uforholdsmæssigt meget, fordi de betaler tiende.”

Såvel ledelsen som Bethelkirken, Købnerkirken og Immanuelskirken i fællesskab samt Østhimmerlands menighed havde stillet ændringsforslag. Vibekes motivering og ændringsforslagene kan læses her.

Ledelsens forslag indebærer, at en menigheds stemmeret på Landskonferencen forudsætter, at menigheden har opfyldt sin bidragsforpligtelse i det foregående år. Hvis en menighed misligholder sin bidragsforpligtelse to år i træk eller over en årrække uden aftale, foreslår Ledelsen, at menigheden indstilles til eksklusion. Beslutning om det træffes af Landskonferencen.

Det vidtgående forslag affødte mange kommentarer og var årsag til de stillede ændringsforslag.

Flere gav udtryk for, at problemet ikke er økonomisk. De manglende indbetalinger skyldes grundlæggende teologiske uoverensstemmelser. Man ønsker ikke at betale til BaptistKirken, fordi man oplever, at ledelsen lægger en teologisk linje, som man er stærkt uenig i. Man ønsker en mere traditionel, klassisk teologi om dom og frelse, et mere traditionelt, klassisk bibelsyn, som betyder, at LGBT+personer ikke bør kunne vælges til Ledelsen. Flere sagde, at når de teologiske problemer er afklaret, vil økonomien følge efter.

Ikke alle delte den kritik af den teologiske linje, men der var bred enighed om, at man ikke ønsker at knytte stemmeret sammen med indbetaling, og at eksklusion ikke skal være mulig som konsekvens af manglende bidrag.

Christian Bylund påpegede, at kongregationalister er præget af frihed og forpligtelse. Menighederne har frihed til selv at beslutte, hvad de vil betale til, men menighederne er også forpligtede på fællesskabets beslutninger og økonomi.

Forslaget til en ny bidragsmodel og alle ændringsforslag blev sat til afstemning et efter et og ingen af forslagene blev vedtaget. Dermed fastholdes den ordning, at hver menighed forventes at indbetale 7,5% af de indsamlede midler.

Stemmetællere på arbejde.

Samtalepolitik

Ledelsens forslag til en debat-, indholds- og samtalepolitik blev motiveret af Christian Bylund, der bl.a. sagde: ”Det er Ikke en censurpolitik, men en mulighedspolitik. Reglerne skal gøre det muligt for os at tale sammen uden at gøre hinanden ondt.”

Sæby Frikirkes ændringsforslag blev fremlagt af Lars Villadsen. Det indeholder en begrænsning af listen over svære og kontroversielle emner, så fortabelse og frelse, bibelsyn og bibelbrug, skabelsesteologi og tro og videnskab ikke indgår deri. Det er fundamentale teologiske emner, og en åben, tryg og levende samtale om dem bør være en central del af BaptistKirkens fællesskab. Endvidere ønsker man, at menighederne frit kan fremlægge deres eget grundlagsmateriale, velkomstfoldere og teologiske præsentationer ved fælles arrangementer uden forhåndsgodkendelse fra Ledelsen og uden mulighed for afvisning.

Christian Sofussen præsenterede ændringsforslaget fra Vaarst Baptistkirke. Da udtrykket ’Plenum’ kan misforstås, foreslår de i stedet udtrykket ”sammenhænge, hvor børn under teenagealderen skal kunne være med” eller ”Fællesskabsfokuserede samlinger”. Der har været en del modstand mod Ledelsens forslag, da mange har læst det som et forsøg på censur, selv om Ledelsen har pointeret, at det ikke er hensigten. Derfor foreslår menigheden, at man undlader at definere en liste over kontroversielle og polariserende emner og i stedet opfordrer til, at komplekse emner omtales med gensidig respekt og forståelse. Endelig foreslår man, at BaptistKirken vedligeholder en erfaringsbank over polariserende emner med henblik på at hjælpe samtalen uden at begrænse muligheden for debat.

Alle forslag kan læses her.

Da Ledelsen ikke har haft mulighed for at arbejde med et grundigt gennemarbejdet forslag til samværspolitik fremsendt af BBU[1], valgte Ledelsen at trække sit forslag til samtalepolitik. Man ønskede det ikke sat til afstemning, men ønskede en drøftelse for at høre forsamlingens mening.

Der var generelt enighed om, at det var klogt at trække afstemningsforslaget.

Tillæg til BaptistKirkens værdier – pkt. 4 c

På grund af uenighed udskød Synoden 2025 en beslutning om ordlyden af pkt. 4c i ”BaptistKirkens værdier”. Vibeke Dalsgaard motiverede ledelsens forslag til pkt. 4c: ”I Baptistkirken i Danmark vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

Denne formulering blev vedtaget med overvældende flertal ved håndsoprækning.

Jacob Vagner motiverede Roskildes ændringsforslag. Man ønskede tilføjelsen: ”I nationale sammenhænge er ægteskabet mellem en kvinde og en mand en del af grundlaget for vores forkyndelse og lederskab.”  Skriftlig afstemning viste 62 stemmer for og 63 stemmer imod dette forslag. Dermed faldt forslaget, men udfaldet af afstemningen gør det tydeligt, at BaptistKirken er splittet på spørgsmålet.

Også Købnerkirken og Immanuelskirken stillede et ændringsforslag, som Kristian Bonde-Nielsen motiverede: ”I Baptistkirken i Danmark tjener alle på lige fod baseret på deres kald og kompetencer på alle niveauer, og vi ser en styrke i, at vores ledelse og arbejdsgrene udtrykker bredden og diversiteten i vores kirkesamfund”. En skriftlig afstemning viste 23 stemmer for dette forslag og 97 imod. Dermed faldt forslaget.

Købnerkirken og Immanuelskirken ønskede et tillægsspørgsmål til behandling: ”Skal alle medlemmer af Baptistkirken i Danmark, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, kunne kaldes, vælges, udpeges eller engageres til nationale tjenester, ledelsesopgaver og tillidshverv i BaptistKirken på lige vilkår, forudsat at de i øvrigt har de gaver, kompetencer, karakter og det kald, som den konkrete tjeneste kræver?”

Landskonference tog dernæst stilling til om denne tilføjelse til dagsordenen kunne behandles. Det kræver, at 2/3 af de afgivne stemmer er for behandling. En afstemning viste 44 stemmer for og 49 stemmer imod. Forslag til tillæg til værdierne kunne ikke behandles.

Ledelsens forslag og samtlige ændringsforslag kan læses her.

Der var ikke plads til alle i kirkens café. Derfor havde Lai Baptist Church opsat et telt, så alle kunne sidde ned og spise frokost.

Forslag til vedtægtsændringer til 1. behandling  

Ledelsen fremsatte forslag til ændring af BaptistKirkens vedtægter.  Ringsted Frikirke havde indsendt et ændringsforslag, hvorfra alle paragraffer om sammenknytning af stemmeret og økonomi var fjernet. Ledelsens forslag og Ringsteds ændringsforslag kan i sin helhed læses her.

Christian Bylund motiverede ledelsens forslag til ændrede vedtægter: ”Ledelsen ønsker at præcisere, at organisationernes repræsentanter har tale- og stemmeret på Landskonferencen, uanset om de er medlemmer af en baptistmenighed.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 104 stemmer for.

”Budget- og bidragssats besluttes af Landskonferencen ved behandling af budgettet. Derfor foreslår Ledelsen, at ansøgning om nedsættelse af en menigheds bidrag også skal besluttes af Landkonferencen. Menigheden sender sin ansøgning til Ledelsen, der forelægger den for Landskonferencen.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 66 stemmer for ud af 86 afgivne stemmer. Dermed er forslaget vedtaget.

Endelig rummede Ledelsens forslag til nye vedtægter en paragraf, der gør en menigheds stemmeret afhængig af, at menigheden har betalt sit bidrag til basisbudgettet. Samtidig foreslås, at manglende opfyldelse af bidragsforpligtelsen eller gentagen misligholdelse skal kunne føre til eksklusion.

Afstemningen viste overvejende andel af stemmer imod disse forslag, som dermed faldt.

Forelæggelse af procesplan

Procesplanen er BaptistKirkens tidsplan for arbejdsopgaver, og Vibeke Dalsgaard meddelte, at Ledelsen planlægger at arbejde med flg. emner:

  • næste Landskonference den 29. maj 2027
  • mentorordning
  • samtale og samværsmodellen
  • A2M: Acts to Movement – Tro i Bevægelse
  • læredag om bibelsyn, bibelbrug og bibeltolkning ved Teologisk Forum
  • fokus på børn og unge
  • menighedsudrustning og -udvikling
  • måske også et lavere tempo

Acts2Movement – Tro i bevægelse

Lone Møller-Hansen orienterede om Bibelapp’en, som 468 har downloadet. Udvalget efterlyser ambassadører i menighederne.

Økonomi – vedtagelse af budget 2027

Drøftelsen blev indledt med behandling af Hjørring menigheds forslag om, at midlerne fra puljer til missionsprojekter ikke anvendes til finansiering af faste nationale ansættelser, men til missionsprojekter i Danmark og udlandet. Ændringsforslag fra Hjørring menighed kan læses her.

Hjørrings forslag er vedtaget med 46 stemmer for og 44 imod.

Ulla Holm forelagde dernæst budget 2027, der kan læses her.

Som konsekvens af vedtagelsen af Hjørrings forslag måtte Ulla ekstemporere en budgetændring, hvor ’Mission i Danmark’-midler ikke anvendes i 2027. Dermed øges det budgetterede underskud til knap 800.000 kr.

Budgettet blev vedtaget med denne ændring.

Valg

Vibeke Dalsgaard, Pandrup Baptistkirke, blev genvalgt som BaptistKirkens formand.

Der skulle vælges tre nye medlemmer til Ledelsen.

Pia Duebjerg Andersen modtog ikke genvalg. Valgt blev Tine Kragh, Vrå Baptistkirke, Henrik Søndergaard, Baptistkirken i Odense, og Maria Bjørsted, Vrå Baptistkirke. Peter Kofoed, Tølløse Baptistkirke, er suppleant.

Christian Sofussen, Vaarst Baptistkirke, blev genvalgt til forslagsudvalget.

Evan Klarholt, Korskirken Herlev, blev genvalgt som revisor.

BaptistKirken gik ikke i stykker

Den store deltagelse afspejler, at BaptistKirken er en væsentlig del af mange baptisters DNA. Det var tydeligt, at alle tilstedeværende ville fællesskabet og gjorde sig umage for at undgå alt for skarpe udmeldinger. På overfladen står det klart, at vi alle er indstillet på at bøje os mod hinanden, fordi vi vil fællesskabet. Derfor er der håb for BaptistKirken.

Men samtidig er understrømmene også tydelige. Adskillige afstemningsresultater med næsten lige stemmetal, hvor små marginaler afgør resultatet, viser, at vi står delt i mange spørgsmål. Man kan selvfølgelig hævde, at ingen ved om afstemningsresultaterne afspejler faste grupperinger, eller er udtryk for tilfældigheder.

Min påstand vil være, at der er en sammenhæng, og at BaptistKirken er delt i tre grupper: to grupper på hver sin yderposition og en gruppe, der forsøger at finde en afbalanceret midterposition. Har jeg ret i den vurdering, forestår et stort forsoningsprojekt. Vejen frem går gennem tilgivelse og forsoning – en proces vi alle skylder at tage del i. Vi har alle – ved et uheld eller velvidende – sagt og gjort noget, der har såret ’de andre’, hvem det så end er. Det kan vi kun reparere ved at angre, bede om tilgivelse og være villige til at tilgive. Det er den eneste mulighed.

Landskonferencens ordstyrere, Pia Duebjerg Andersen og Evan Klarholt.

Var Gud til stede på Landskonferencen?

Som afslutning er det på sin plads at gentage Evan Klarholts hilsen:

”Som ny ordstyrer gik jeg til opgaven med lidt nervøsitet, ikke mindst på grund af den meget lange dagsorden med problemfyldte emner for vores kirkesamfund.

Jeg ved, at der er blevet bedt meget for netop denne landskonference, og bønnerne er blevet hørt.

Gud var der… ellers havde vi ikke kunnet gennemføre den udsendte dagsorden på en så fin og sober måde, som den blev.

Selv om der stadig er stor uenighed, er der HÅB, når Gud på den måde griber ind og viser, at med hans kraft og vejledning er alt muligt.”

Læs også Renathe Zimmermanns refleksion om Landskonferencen.

[1] Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistkirken-lever-endnu/feed/ Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig? https://baptist.dk/jeg-vil-vaere-baptist-sammen-med-dem-jeg-er-uenig-med-men-vil-du-vaere-baptist-med-mig/ Tue, 13 Oct 2026 06:50:41 +0000 https://baptist.dk/?p=22102 Jeg er bekymret for vores kirkesamfund, særligt for vores kirkesyn. For mig forpligter kongregationalismen os til at give hinanden frihed og tage ansvar for hinanden. Også når vi mener, at den anden tager fejl.

Christian Peter Heldgaard Bylund, præst i Tølløse Baptistkirke og næstformand i BaptistKirken i Danmark.

Kronikken afspejler alene skribentens egne holdninger.

Retningen i BaptistKirken bekymrer mig og har gjort vejen videre vanskelig at få øje på. Efter Landskonference 2 er jeg ærligt talt i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre. Men én ting står klart for mig. Hvis vi skal have en fremtid sammen som baptister, må friheden gælde andre end dem, der kan samle et flertal.

Jeg ønsker at være baptist sammen med mennesker, jeg er uenig med. Også mennesker, som er betydeligt mere konservative end mig. Jeg vil gerne lytte til dem, udfordres af dem og arbejde sammen med dem. Men det kræver, at der også er plads til mig og til de mennesker, hvis tro og tjeneste jeg anerkender. Fællesskabet kan ikke bygge på, at nogle giver andre lov til at være der på tålt ophold.

Det ansvar kan jeg ikke overlade til et flertal på en landskonference.

To menigheder kan læse den samme bibeltekst og bede lige oprigtigt om vejledning, men alligevel nå frem til forskellige svar. Når de mødes i kirkesamfundet, følger uenigheden med ind i rummet. Det ansvar kan jeg ikke overlade til et flertal på en landskonference. Vi må selv læse Bibelen, bede og tale sammen om, hvad det vil sige at følge Jesus for os i Tølløse. Samtidig må jeg anerkende, at en anden menighed kan gøre præcis det samme og nå frem til noget andet for deres menigheds fællesskab.

Kongregationalismen bygger på den lokale menigheds selvstændige ansvar over for Kristus. Den lokale menighed står med et selvstændigt ansvar over for Kristus. Det stemmer med BaptistKirkens egen beskrivelse af en struktur, hvor den nationale organisation ikke har myndighed over menighedernes liv og lære. For mig følger der noget afgørende af det. Min menigheds frihed forpligter mig til også at forsvare andre menigheders frihed.

Jeg kan ikke nøjes med at være kongregationalist, så længe alle bruger deres selvstændighed på en måde, jeg bifalder. Det ville være en meget letkøbt frihedstanke. Den egentlige prøve kommer, når andre træffer et valg, jeg mener er forkert. Kan jeg stadig anerkende dem som kristne og som en del af vores fællesskab?

Den egentlige prøve kommer, når andre træffer et valg, jeg mener er forkert.

Den prøve gælder også hjemme i menigheden, her har jeg heller ikke råderet over andres samvittighed. Tværtimod har jeg ansvar for, at mennesker kan komme til orde, og for selv at lytte. Jeg må kunne forsvare min bibelfortolkning uden at opføre mig, som om min forståelse af Guds vilje er hævet over enhver kritik.

Hos Paulus finder jeg en frihed, der forpligter. I Galaterbrevet kapitel 5 vers 13 knytter han friheden til at tjene hinanden i kærlighed. I Romerbrevet kapitel 14 formaner han kristne, der er uenige om mad og særlige dage, til at afstå fra at dømme og foragte hinanden. Det løser ikke alle vores uenigheder. Men det minder mig om, at jeg ikke bliver fritaget fra kærligheden, fordi jeg mener, at den anden tager fejl.

Hvis jeg ønsker et kirkesamfund, må jeg også være med til at bære det.

Derfor kan jeg heller ikke bruge kongregationalismen som begrundelse for at trække mig fra ethvert fælles ansvar. Hvis jeg ønsker et kirkesamfund, må jeg også være med til at bære det. Det betyder, at jeg skal møde op, bidrage, og tage andre menigheders behov alvorligt. Jeg kan ikke forvente, at andre holder vores fælles mission i gang, mens jeg selv kun dukker op for at protestere. At vi frivilligt har valgt hinanden, gør ikke vores forpligtelse mindre overfor hinanden.

Jeg mener også, at vi skal kunne træffe beslutninger og komme videre. Vi kan ikke holde hele kirkesamfundet fast, indtil den sidste er blevet enig. Vi skal vælge en ledelse, vedtage budgetter og finde retning for det fælles arbejde. Men der er forskel på at tabe en afstemning og at få underkendt sin ret til at høre til. Et flertal skal kunne lede et fællesskab, som også mindretallet fortsat kan være en del af.

Det er især her, jeg bliver bekymret. Hvis en menighed gerne må have sin egen teologi lokalt, men dens medlemmer på den baggrund afskæres fra at bidrage nationalt, hvor meget er anerkendelsen så værd? Jeg kan ikke se et ligeværdigt fællesskab i en ordning, hvor vi alle må være med, men kun nogle af os må præge det.

Den lokale selvstændighed afgør ikke i sig selv, hvem der skal lede vores fælles arbejde. Det må vi beslutte sammen. Men efter min mening skal de beslutninger afspejle, at vi faktisk er et fællesskab af forskellige menigheder. At en person får ordet eller en opgave nationalt, betyder ikke, at alle menigheder dermed har tilsluttet sig hele vedkommendes teologi. Den sondring er vi nødt til at kunne leve med, hvis vi vil være kirke sammen.

Det gælder også LGBT+ personer, som jeg vil samarbejde med og give plads til på lige vilkår med alle andre. Når jeg skal vurdere, hvem der kan bidrage, vil jeg se på menneskers karakter, kompetencer, gaver og kald. Jeg kan ikke forsvare at afskrive deres tjeneste alene på grund af, hvem de elsker.

Jeg ved, at andre baptister vurderer det anderledes. Det må de kunne udtrykke, og vi må kunne diskutere det alvorligt. Jeg forventer ikke, at en anden menighed overtager min teologi. Men jeg forventer den samme respekt den anden vej. Min samvittighed giver mig ikke ret til at bestemme over deres menighed, og deres samvittighed kan ikke give dem vetoret over vores fælles kirkeliv.

Jeg må acceptere, at fællesskabet rummer mennesker og synspunkter, jeg ikke selv ville vælge. Det samme må andre acceptere.

Fællesskabet forudsætter, at vi hver især accepterer begrænsninger. Jeg må acceptere, at fællesskabet rummer mennesker og synspunkter, jeg ikke selv ville vælge. Det samme må andre acceptere. Vi kan forpligte os på at lytte, på at give hinanden reel adgang til at deltage og på at undlade at bruge vores flertal til at lukke andre ude. Sådanne forpligtelser kan beskytte den frihed, vi hver især har brug for.

En fælles vej frem kræver, at vi aftaler, hvordan vi vil behandle hinanden, når vi er uenige. Her kan de retningslinjer, Baptist World Alliance vedtog i 2013, være et udgangspunkt. De minder os om, at vores erkendelse er begrænset, og at uenighed ikke må blive til angreb på hinandens menneskeværd eller kristne tro. Det er ikke vores beslutning, men det er en baptistisk måde at tage fællesskabet alvorligt på, som jeg gerne vil stå på mål for.

Og måske kan vi også lære noget af vores kristne brødre og søstre ude i verden, Pave Johannes XXIII fremhævede i 1959 et ældre valgsprog, som i dansk oversættelse lyder ”Enhed i det væsentlige, frihed i det tvivlsomme, kærlighed i alt.” Hans kirkesyn var et andet end mit. Alligevel synes jeg, at ordene stiller et spørgsmål, vi har brug for at tage alvorligt.

Jeg kan ikke gøre enhver overbevisning, der er vigtig for mig, til en betingelse for andres plads i fællesskabet.

Hvad er det egentlig, vi skal være enige om for at høre sammen? For mig må udgangspunktet være Jesus Kristus og vores ønske om at følge ham, og den mission der ligger i det kald han giver til os. Det gør ikke vores øvrige uenigheder ligegyldige. Men jeg kan ikke gøre enhver overbevisning, der er vigtig for mig, til en betingelse for andres plads i fællesskabet. Hvis vi alle gør det, bliver der meget lidt fællesskab tilbage.

Kærlighed i alt må også gælde, når en beslutning gør ondt, og når jeg ikke ved, hvordan vi kommer videre. Jeg skal kunne sige tydeligt fra uden at afskrive mennesker. Og jeg skal selv være villig til at høre den kritik, jeg forventer, at andre vil lytte til.

Jeg skal selv være villig til at høre den kritik, jeg forventer, at andre vil lytte til.

Jeg har ikke alle svar på, hvordan vi kommer videre som kirkesamfund. Men jeg ved, hvilket fællesskab jeg ønsker at arbejde for. Et fællesskab, hvor jeg kan se et menneske i øjnene og sige, at vores uenighed ikke gør vedkommende mindre velkommen til at bidrage. Hvor jeg tager ansvar for mere end min egen holdning. Og hvor jeg kan regne med, at andre vil forsvare min frihed, ligesom jeg vil forsvare deres. Hvordan kan vi efter Landskonference 2 skabe et fællesskab, hvor både friheden og ansvaret er gensidigt? Og hvis BWA’s retningslinjer ikke er det rette udgangspunkt, hvilke andre veje kan vi så foreslå hinanden? Det må være spørgsmål, vi overvejer i den kommende tid.

Læs også Hanne Kiels reportage fra Landskonference 2, 2026

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Jeg er bekymret for vores kirkesamfund, særligt for vores kirkesyn. For mig forpligter kongregationalismen os til at give hinanden frihed og tage ansvar for hinanden. Også når vi mener, at den anden tager fejl.

Christian Peter Heldgaard Bylund, præst i Tølløse Baptistkirke og næstformand i BaptistKirken i Danmark.

Kronikken afspejler alene skribentens egne holdninger.

Retningen i BaptistKirken bekymrer mig og har gjort vejen videre vanskelig at få øje på. Efter Landskonference 2 er jeg ærligt talt i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre. Men én ting står klart for mig. Hvis vi skal have en fremtid sammen som baptister, må friheden gælde andre end dem, der kan samle et flertal.

Jeg ønsker at være baptist sammen med mennesker, jeg er uenig med. Også mennesker, som er betydeligt mere konservative end mig. Jeg vil gerne lytte til dem, udfordres af dem og arbejde sammen med dem. Men det kræver, at der også er plads til mig og til de mennesker, hvis tro og tjeneste jeg anerkender. Fællesskabet kan ikke bygge på, at nogle giver andre lov til at være der på tålt ophold.

Det ansvar kan jeg ikke overlade til et flertal på en landskonference.

To menigheder kan læse den samme bibeltekst og bede lige oprigtigt om vejledning, men alligevel nå frem til forskellige svar. Når de mødes i kirkesamfundet, følger uenigheden med ind i rummet. Det ansvar kan jeg ikke overlade til et flertal på en landskonference. Vi må selv læse Bibelen, bede og tale sammen om, hvad det vil sige at følge Jesus for os i Tølløse. Samtidig må jeg anerkende, at en anden menighed kan gøre præcis det samme og nå frem til noget andet for deres menigheds fællesskab.

Kongregationalismen bygger på den lokale menigheds selvstændige ansvar over for Kristus. Den lokale menighed står med et selvstændigt ansvar over for Kristus. Det stemmer med BaptistKirkens egen beskrivelse af en struktur, hvor den nationale organisation ikke har myndighed over menighedernes liv og lære. For mig følger der noget afgørende af det. Min menigheds frihed forpligter mig til også at forsvare andre menigheders frihed.

Jeg kan ikke nøjes med at være kongregationalist, så længe alle bruger deres selvstændighed på en måde, jeg bifalder. Det ville være en meget letkøbt frihedstanke. Den egentlige prøve kommer, når andre træffer et valg, jeg mener er forkert. Kan jeg stadig anerkende dem som kristne og som en del af vores fællesskab?

Den egentlige prøve kommer, når andre træffer et valg, jeg mener er forkert.

Den prøve gælder også hjemme i menigheden, her har jeg heller ikke råderet over andres samvittighed. Tværtimod har jeg ansvar for, at mennesker kan komme til orde, og for selv at lytte. Jeg må kunne forsvare min bibelfortolkning uden at opføre mig, som om min forståelse af Guds vilje er hævet over enhver kritik.

Hos Paulus finder jeg en frihed, der forpligter. I Galaterbrevet kapitel 5 vers 13 knytter han friheden til at tjene hinanden i kærlighed. I Romerbrevet kapitel 14 formaner han kristne, der er uenige om mad og særlige dage, til at afstå fra at dømme og foragte hinanden. Det løser ikke alle vores uenigheder. Men det minder mig om, at jeg ikke bliver fritaget fra kærligheden, fordi jeg mener, at den anden tager fejl.

Hvis jeg ønsker et kirkesamfund, må jeg også være med til at bære det.

Derfor kan jeg heller ikke bruge kongregationalismen som begrundelse for at trække mig fra ethvert fælles ansvar. Hvis jeg ønsker et kirkesamfund, må jeg også være med til at bære det. Det betyder, at jeg skal møde op, bidrage, og tage andre menigheders behov alvorligt. Jeg kan ikke forvente, at andre holder vores fælles mission i gang, mens jeg selv kun dukker op for at protestere. At vi frivilligt har valgt hinanden, gør ikke vores forpligtelse mindre overfor hinanden.

Jeg mener også, at vi skal kunne træffe beslutninger og komme videre. Vi kan ikke holde hele kirkesamfundet fast, indtil den sidste er blevet enig. Vi skal vælge en ledelse, vedtage budgetter og finde retning for det fælles arbejde. Men der er forskel på at tabe en afstemning og at få underkendt sin ret til at høre til. Et flertal skal kunne lede et fællesskab, som også mindretallet fortsat kan være en del af.

Det er især her, jeg bliver bekymret. Hvis en menighed gerne må have sin egen teologi lokalt, men dens medlemmer på den baggrund afskæres fra at bidrage nationalt, hvor meget er anerkendelsen så værd? Jeg kan ikke se et ligeværdigt fællesskab i en ordning, hvor vi alle må være med, men kun nogle af os må præge det.

Den lokale selvstændighed afgør ikke i sig selv, hvem der skal lede vores fælles arbejde. Det må vi beslutte sammen. Men efter min mening skal de beslutninger afspejle, at vi faktisk er et fællesskab af forskellige menigheder. At en person får ordet eller en opgave nationalt, betyder ikke, at alle menigheder dermed har tilsluttet sig hele vedkommendes teologi. Den sondring er vi nødt til at kunne leve med, hvis vi vil være kirke sammen.

Det gælder også LGBT+ personer, som jeg vil samarbejde med og give plads til på lige vilkår med alle andre. Når jeg skal vurdere, hvem der kan bidrage, vil jeg se på menneskers karakter, kompetencer, gaver og kald. Jeg kan ikke forsvare at afskrive deres tjeneste alene på grund af, hvem de elsker.

Jeg ved, at andre baptister vurderer det anderledes. Det må de kunne udtrykke, og vi må kunne diskutere det alvorligt. Jeg forventer ikke, at en anden menighed overtager min teologi. Men jeg forventer den samme respekt den anden vej. Min samvittighed giver mig ikke ret til at bestemme over deres menighed, og deres samvittighed kan ikke give dem vetoret over vores fælles kirkeliv.

Jeg må acceptere, at fællesskabet rummer mennesker og synspunkter, jeg ikke selv ville vælge. Det samme må andre acceptere.

Fællesskabet forudsætter, at vi hver især accepterer begrænsninger. Jeg må acceptere, at fællesskabet rummer mennesker og synspunkter, jeg ikke selv ville vælge. Det samme må andre acceptere. Vi kan forpligte os på at lytte, på at give hinanden reel adgang til at deltage og på at undlade at bruge vores flertal til at lukke andre ude. Sådanne forpligtelser kan beskytte den frihed, vi hver især har brug for.

En fælles vej frem kræver, at vi aftaler, hvordan vi vil behandle hinanden, når vi er uenige. Her kan de retningslinjer, Baptist World Alliance vedtog i 2013, være et udgangspunkt. De minder os om, at vores erkendelse er begrænset, og at uenighed ikke må blive til angreb på hinandens menneskeværd eller kristne tro. Det er ikke vores beslutning, men det er en baptistisk måde at tage fællesskabet alvorligt på, som jeg gerne vil stå på mål for.

Og måske kan vi også lære noget af vores kristne brødre og søstre ude i verden, Pave Johannes XXIII fremhævede i 1959 et ældre valgsprog, som i dansk oversættelse lyder ”Enhed i det væsentlige, frihed i det tvivlsomme, kærlighed i alt.” Hans kirkesyn var et andet end mit. Alligevel synes jeg, at ordene stiller et spørgsmål, vi har brug for at tage alvorligt.

Jeg kan ikke gøre enhver overbevisning, der er vigtig for mig, til en betingelse for andres plads i fællesskabet.

Hvad er det egentlig, vi skal være enige om for at høre sammen? For mig må udgangspunktet være Jesus Kristus og vores ønske om at følge ham, og den mission der ligger i det kald han giver til os. Det gør ikke vores øvrige uenigheder ligegyldige. Men jeg kan ikke gøre enhver overbevisning, der er vigtig for mig, til en betingelse for andres plads i fællesskabet. Hvis vi alle gør det, bliver der meget lidt fællesskab tilbage.

Kærlighed i alt må også gælde, når en beslutning gør ondt, og når jeg ikke ved, hvordan vi kommer videre. Jeg skal kunne sige tydeligt fra uden at afskrive mennesker. Og jeg skal selv være villig til at høre den kritik, jeg forventer, at andre vil lytte til.

Jeg skal selv være villig til at høre den kritik, jeg forventer, at andre vil lytte til.

Jeg har ikke alle svar på, hvordan vi kommer videre som kirkesamfund. Men jeg ved, hvilket fællesskab jeg ønsker at arbejde for. Et fællesskab, hvor jeg kan se et menneske i øjnene og sige, at vores uenighed ikke gør vedkommende mindre velkommen til at bidrage. Hvor jeg tager ansvar for mere end min egen holdning. Og hvor jeg kan regne med, at andre vil forsvare min frihed, ligesom jeg vil forsvare deres. Hvordan kan vi efter Landskonference 2 skabe et fællesskab, hvor både friheden og ansvaret er gensidigt? Og hvis BWA’s retningslinjer ikke er det rette udgangspunkt, hvilke andre veje kan vi så foreslå hinanden? Det må være spørgsmål, vi overvejer i den kommende tid.

Læs også Hanne Kiels reportage fra Landskonference 2, 2026

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/jeg-vil-vaere-baptist-sammen-med-dem-jeg-er-uenig-med-men-vil-du-vaere-baptist-med-mig/feed/ BaptistKirken overlevede! https://baptist.dk/baptistkirken-overlevede/ Tue, 13 Oct 2026 06:47:54 +0000 https://baptist.dk/?p=22094 Mange dages bekymringer og flere dages dårlig søvn op til Landskonferencen i Ringe viste sig alligevel at være en overreaktion.


I Biblen står der, at vi ikke skal bekymre os. Gud er med os og forlader os ikke i svære tider.

Ved kirkekaffen i Korskirken dagen efter delte vi, der deltog i Landskonferencen, lørdagens oplevelser med menigheden, og det var opløftende ord, der kom fra dirigenten: ”Gud var til stede, ellers kunne det umuligt være gået, som det gik”.

Opløftende gudstjeneste

Dagen blev indledt med en gudstjeneste med fantastisk musik ved Christina Funch og Rune Funch. Bl.a. fik vi en stærk hyldest til Martin Luther King. Christian Bylund ledte gudstjenesten og bragte en positiv, men alvorlig forkyndelse om fællesskab, forskellighed, og den samme Herre.

Dagen forløb flot

Vi nåede endda hele dagsordenen til tiden, selv om vi hjemmefra havde gisnet om, hvilke punkter ledelsen på forhånd havde ønsket at gemme til en anden gang.

Der var en del ændringsforslag til ledelsens forslag, og ikke alt gik glat igennem. Afstemningerne viste, at vi stadig er splittede og uenige om mange ting. Stemmetallene lå meget tæt. Men samtalerne var på nær ganske få uheldige bemærkninger sobre, stille og rolige. Dirigenten måtte på intet tidspunkt tale højt eller tale folk til orden.

Afstemningerne viste, at vi stadig er splittede og uenige om mange ting.

Ledelsen trak sit forslag om Samtalepolitik. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund havde udarbejdet en samværspolitik, som ledelsen ikke havde kunnet nå at tage stilling til. Det forslag skal der arbejdes videre med.

Punktet om ordination og akkreditering fik fuld opbakning.

Forslaget til ny bidragsmodel blev nedstemt.

Alle ændringsforslag vedr. 4.c om hvem, der kan vælges til Ledelsen, blev nedstemt og ledelsens forslag inkl. eget ændringsforslag blev vedtaget med stemmeflerhed på én stemme.

Når vi kan gennemføre Landskonferencen roligt og fredeligt på trods af de store holdningsforskelle, er der stadig håb for BaptistKirken.

Håb forude

Vi har stadig svære samtaler i vente, men når vi kan gennemføre Landskonferencen roligt og fredeligt på trods af de store holdningsforskelle, er der stadig håb for BaptistKirken om, at vi kan samles om det, vi er fælles om, diskutere det, der er svært, og blive enige om at være uenige på visse punkter.

Kristus er den samme. Vi er forskellige, og Han taler til os på forskellig måde, men alle er elskede, og vi ønsker alle at fremme Kristi sag.

Læs også om Mads Leths indtryk fra Landskonferencen her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Mange dages bekymringer og flere dages dårlig søvn op til Landskonferencen i Ringe viste sig alligevel at være en overreaktion.


I Biblen står der, at vi ikke skal bekymre os. Gud er med os og forlader os ikke i svære tider.

Ved kirkekaffen i Korskirken dagen efter delte vi, der deltog i Landskonferencen, lørdagens oplevelser med menigheden, og det var opløftende ord, der kom fra dirigenten: ”Gud var til stede, ellers kunne det umuligt være gået, som det gik”.

Opløftende gudstjeneste

Dagen blev indledt med en gudstjeneste med fantastisk musik ved Christina Funch og Rune Funch. Bl.a. fik vi en stærk hyldest til Martin Luther King. Christian Bylund ledte gudstjenesten og bragte en positiv, men alvorlig forkyndelse om fællesskab, forskellighed, og den samme Herre.

Dagen forløb flot

Vi nåede endda hele dagsordenen til tiden, selv om vi hjemmefra havde gisnet om, hvilke punkter ledelsen på forhånd havde ønsket at gemme til en anden gang.

Der var en del ændringsforslag til ledelsens forslag, og ikke alt gik glat igennem. Afstemningerne viste, at vi stadig er splittede og uenige om mange ting. Stemmetallene lå meget tæt. Men samtalerne var på nær ganske få uheldige bemærkninger sobre, stille og rolige. Dirigenten måtte på intet tidspunkt tale højt eller tale folk til orden.

Afstemningerne viste, at vi stadig er splittede og uenige om mange ting.

Ledelsen trak sit forslag om Samtalepolitik. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund havde udarbejdet en samværspolitik, som ledelsen ikke havde kunnet nå at tage stilling til. Det forslag skal der arbejdes videre med.

Punktet om ordination og akkreditering fik fuld opbakning.

Forslaget til ny bidragsmodel blev nedstemt.

Alle ændringsforslag vedr. 4.c om hvem, der kan vælges til Ledelsen, blev nedstemt og ledelsens forslag inkl. eget ændringsforslag blev vedtaget med stemmeflerhed på én stemme.

Når vi kan gennemføre Landskonferencen roligt og fredeligt på trods af de store holdningsforskelle, er der stadig håb for BaptistKirken.

Håb forude

Vi har stadig svære samtaler i vente, men når vi kan gennemføre Landskonferencen roligt og fredeligt på trods af de store holdningsforskelle, er der stadig håb for BaptistKirken om, at vi kan samles om det, vi er fælles om, diskutere det, der er svært, og blive enige om at være uenige på visse punkter.

Kristus er den samme. Vi er forskellige, og Han taler til os på forskellig måde, men alle er elskede, og vi ønsker alle at fremme Kristi sag.

Læs også om Mads Leths indtryk fra Landskonferencen her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baptistkirken-overlevede/feed/ Elefanten i rummet https://baptist.dk/elefanten-i-rummet/ Tue, 13 Oct 2026 06:47:14 +0000 https://baptist.dk/?p=22098 Indtryk fra Landskonference 2, 2026


Landskonference 2 i Lai Baptist Church i Ringe blev på mere end én måde en interessant sammenkomst i Baptistkirken i Danmark. Deltagelsen var historisk høj med 132 stemmeberettigede, dagsordenen var omfattende og diskussionsindbydende, men resultatet af Landskonferencen var, efter min mening, temmelig uforløst. Da konferencen endte sidst på eftermiddagen, drog jeg i hvert fald afsted fra Midtfyn med en mærkværdig følelse i kroppen og med endnu flere ubesvarede spørgsmål, end da jeg kom dertil syv timer tidligere.

Det begyndte godt

Samarbejdet mellem adskillige menigheder [er trampet] både fladt, træt og uproduktivt.

Det begyndte ellers fornuftigt og produktivt med en dejlig åbningsgudstjeneste og en opbyggelig og egentlig optimistisk formandsberetning. Men efterhånden som formiddagen skred frem, og der blev debatteret og stemt om forslag og ændringsforslag til blandt andet ordinationshandlinger, bidragsmodeller og samtalepolitikker, blev det mere og mere tydeligt for mig, at der var en kæmpestor elefant til stede i kirkesalen. Den selvsamme elefant, der i løbet af de seneste to-tre år har hjemsøgt vores kirkesamfund og trampet samarbejdet mellem adskillige menigheder både fladt, træt og uproduktivt. Teologien stritter i flere retninger, bølgerne er gået højt, der er røget finker af fadet, og fronter er blevet trukket for skarpt op, hvilket har resulteret i en betydelig træghed i BaptistKirken. Elefanten bærer officielt navnet: ”Tillæg til BaptistKirkens værdier – pkt. 4c”, men dyret kunne egentlig lige så vel hedde ”Holdning til LGBT+ personer i nationale sammenhænge” eller måske blot det meget mere mundrette ”bibelsyn”.

Én stemmes forskel

Ledelsens neutrale formulering af punkt 4c endte for øvrigt med at blive vedtaget, men først efter en nervepirrende afstemning om et knap så neutralt ændringsforslag, der faldt med den mindst mulige afstemningsmargin: 62 for, 63 imod! Rent faktisk skete det hele tre gange i løbet af dagen i Ringe, at en afstemning faldt ud til den ene side med det mindst mulige flertal. Så billedligt talt blev elefanten ganske vist jaget ud på savannen for en stund, men den blev ikke tøjret og vender derfor uden tvivl tilbage i fremtiden.

Kongregationalisme har vist sig [at være] en endnu sværere kirkepolitisk retning at efterleve.

Uenighedsfællesskab

I BaptistKirken har vi altid brystet os af at være gode kongregationalister, og vi har i generationer formået at samtale, diskutere og være et vellykket uenighedsfællesskab. Nok er kongregationalisme et svært ord at udtale, men på det seneste har det vist sig, at det er en endnu sværere kirkepolitisk retning at efterleve. Dengang Gud skabte mennesket, blev vi alle skabt lige, men heldigvis blev vi ikke skabt ens, hverken med hensyn til nådegaver, kompetencer, udseende, køn eller holdninger. Sådan er det også med landets baptistmenigheder. Vi er vidt forskellige, men vi tror på den samme frelser. Der forestår derfor den nye ledelse i Baptistkirken i Danmark en enorm opgave med at samle trådene op, og de har brug for al den hjælp, de kan få fra os alle. Tag derfor ledelsen med i din forbøn!

Læs også Christian Bylunds kronik her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Indtryk fra Landskonference 2, 2026


Landskonference 2 i Lai Baptist Church i Ringe blev på mere end én måde en interessant sammenkomst i Baptistkirken i Danmark. Deltagelsen var historisk høj med 132 stemmeberettigede, dagsordenen var omfattende og diskussionsindbydende, men resultatet af Landskonferencen var, efter min mening, temmelig uforløst. Da konferencen endte sidst på eftermiddagen, drog jeg i hvert fald afsted fra Midtfyn med en mærkværdig følelse i kroppen og med endnu flere ubesvarede spørgsmål, end da jeg kom dertil syv timer tidligere.

Det begyndte godt

Samarbejdet mellem adskillige menigheder [er trampet] både fladt, træt og uproduktivt.

Det begyndte ellers fornuftigt og produktivt med en dejlig åbningsgudstjeneste og en opbyggelig og egentlig optimistisk formandsberetning. Men efterhånden som formiddagen skred frem, og der blev debatteret og stemt om forslag og ændringsforslag til blandt andet ordinationshandlinger, bidragsmodeller og samtalepolitikker, blev det mere og mere tydeligt for mig, at der var en kæmpestor elefant til stede i kirkesalen. Den selvsamme elefant, der i løbet af de seneste to-tre år har hjemsøgt vores kirkesamfund og trampet samarbejdet mellem adskillige menigheder både fladt, træt og uproduktivt. Teologien stritter i flere retninger, bølgerne er gået højt, der er røget finker af fadet, og fronter er blevet trukket for skarpt op, hvilket har resulteret i en betydelig træghed i BaptistKirken. Elefanten bærer officielt navnet: ”Tillæg til BaptistKirkens værdier – pkt. 4c”, men dyret kunne egentlig lige så vel hedde ”Holdning til LGBT+ personer i nationale sammenhænge” eller måske blot det meget mere mundrette ”bibelsyn”.

Én stemmes forskel

Ledelsens neutrale formulering af punkt 4c endte for øvrigt med at blive vedtaget, men først efter en nervepirrende afstemning om et knap så neutralt ændringsforslag, der faldt med den mindst mulige afstemningsmargin: 62 for, 63 imod! Rent faktisk skete det hele tre gange i løbet af dagen i Ringe, at en afstemning faldt ud til den ene side med det mindst mulige flertal. Så billedligt talt blev elefanten ganske vist jaget ud på savannen for en stund, men den blev ikke tøjret og vender derfor uden tvivl tilbage i fremtiden.

Kongregationalisme har vist sig [at være] en endnu sværere kirkepolitisk retning at efterleve.

Uenighedsfællesskab

I BaptistKirken har vi altid brystet os af at være gode kongregationalister, og vi har i generationer formået at samtale, diskutere og være et vellykket uenighedsfællesskab. Nok er kongregationalisme et svært ord at udtale, men på det seneste har det vist sig, at det er en endnu sværere kirkepolitisk retning at efterleve. Dengang Gud skabte mennesket, blev vi alle skabt lige, men heldigvis blev vi ikke skabt ens, hverken med hensyn til nådegaver, kompetencer, udseende, køn eller holdninger. Sådan er det også med landets baptistmenigheder. Vi er vidt forskellige, men vi tror på den samme frelser. Der forestår derfor den nye ledelse i Baptistkirken i Danmark en enorm opgave med at samle trådene op, og de har brug for al den hjælp, de kan få fra os alle. Tag derfor ledelsen med i din forbøn!

Læs også Christian Bylunds kronik her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/elefanten-i-rummet/feed/ Hvem er jeg? Og hvem er du? https://baptist.dk/hvem-er-jeg-og-hvem-er-du/ Thu, 08 Oct 2026 04:00:58 +0000 https://baptist.dk/?p=22030
Vi sætter undertiden etiketter på hinanden og på os selv, som måske ikke er korrekte. Jeg talte på et tidspunkt med en præst, og gennem samtalen omtalte jeg mig selv som liberal. Præsten studsede og sagde: du er da ikke liberal, jeg opfatter dig som meget konservativ. Du tror på opstandelsen og alle Jesus’ undere uden tvivl eller spørgsmål.

Jeg blev forbavset over den melding, da jeg aldrig har opfattet mig selv som konservativ. Især fordi jeg har dele af Bibelen, som jeg ikke mener skal overholdes i dag f.eks. holdninger til skilsmisse, til kvinder som præster og ledere og til homoseksualitet som en synd. Så konservativ?

Jeg lytter nu altid gerne til alle holdninger og vil gerne være en kristen søster sammen med alle, uanset om de er enige med mig. Jeg bliver også altid klogere af at samtale med mennesker, som jeg ikke er enig med.

Men hvis etiketter gør, at vi ikke lytter til hinanden, eller at min samtalepartner mener alene at have ret, så bliver jeg ganske konservativ og kan heldigvis lade være med at høre efter.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi sætter undertiden etiketter på hinanden og på os selv, som måske ikke er korrekte. Jeg talte på et tidspunkt med en præst, og gennem samtalen omtalte jeg mig selv som liberal. Præsten studsede og sagde: du er da ikke liberal, jeg opfatter dig som meget konservativ. Du tror på opstandelsen og alle Jesus’ undere uden tvivl eller spørgsmål.

Jeg blev forbavset over den melding, da jeg aldrig har opfattet mig selv som konservativ. Især fordi jeg har dele af Bibelen, som jeg ikke mener skal overholdes i dag f.eks. holdninger til skilsmisse, til kvinder som præster og ledere og til homoseksualitet som en synd. Så konservativ?

Jeg lytter nu altid gerne til alle holdninger og vil gerne være en kristen søster sammen med alle, uanset om de er enige med mig. Jeg bliver også altid klogere af at samtale med mennesker, som jeg ikke er enig med.

Men hvis etiketter gør, at vi ikke lytter til hinanden, eller at min samtalepartner mener alene at have ret, så bliver jeg ganske konservativ og kan heldigvis lade være med at høre efter.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvem-er-jeg-og-hvem-er-du/feed/ Gud orkestrerer liv https://baptist.dk/gud-orkestrerer-liv/ Thu, 01 Oct 2026 04:00:51 +0000 https://baptist.dk/?p=22008
Personlige oplevelser i mit eget liv de seneste uger leder mig frem til denne Torsdagstanke: Jeg stopper aldrig med at forundres over Guds tålmodighed med mig!

Det er en kilde til evig taknemmelighed, at Gud tilsyneladende aldrig bliver træt af at kalde på nogle af de gode og stærke indre ressourcer, som jeg oplever, at Gud har lagt ned i den enkelte – dels i skabelsen, og dels i forløsningen gennem troen på og overgivelsen af vores liv til Kristus.

Jeg forundres og glædes over, hvorledes Gud tilsyneladende orkestrerer vores liv. Og hvordan vi endog ret sent i livet kan opleve, hvordan han bliver ved med at kalde på noget af det, som han har lagt ned i os for længe siden – og som han har planlagt for længe siden. Og det sker jo, uden at han sætter vores egen frie vilje ud af spil. Han samarbejder med den. Også selvom jeg ofte oplever, at jeg med min frie vilje modarbejder hans gode vilje. Men utrætteligt arbejder han i og med mig. For at forløse det, han har lagt ned i mig og planlagt med mig for længe siden!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Personlige oplevelser i mit eget liv de seneste uger leder mig frem til denne Torsdagstanke: Jeg stopper aldrig med at forundres over Guds tålmodighed med mig!

Det er en kilde til evig taknemmelighed, at Gud tilsyneladende aldrig bliver træt af at kalde på nogle af de gode og stærke indre ressourcer, som jeg oplever, at Gud har lagt ned i den enkelte – dels i skabelsen, og dels i forløsningen gennem troen på og overgivelsen af vores liv til Kristus.

Jeg forundres og glædes over, hvorledes Gud tilsyneladende orkestrerer vores liv. Og hvordan vi endog ret sent i livet kan opleve, hvordan han bliver ved med at kalde på noget af det, som han har lagt ned i os for længe siden – og som han har planlagt for længe siden. Og det sker jo, uden at han sætter vores egen frie vilje ud af spil. Han samarbejder med den. Også selvom jeg ofte oplever, at jeg med min frie vilje modarbejder hans gode vilje. Men utrætteligt arbejder han i og med mig. For at forløse det, han har lagt ned i mig og planlagt med mig for længe siden!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/gud-orkestrerer-liv/feed/ Mental oprustning https://baptist.dk/mental-oprustning/ Thu, 24 Sep 2026 04:00:49 +0000 https://baptist.dk/?p=21980
Åndelig oprustning har været et samtaleemne i længere tid i flere sammenhænge – også kirkelige. Jeg havde det selv som tema i min torsdagstanke sidste år som sluttede: ”Jeg er dog ikke glad for det militære sprogbrug. Hvordan kan vi styrke en vedvarende åndelig dannelse i Danmark – og gerne efter Jesu forbillede?” Siden er jeg ikke helt så afvisende overfor udtrykket, og bl.a. Ida Auken understregede dets styrke på Folkemødet i juni i år. Jo, vi har brug for en åndelig oprustning – med plads til Jesus!

Nu er så Styrelsen for Samfundssikkerhed og Psykiatrifonden kommet med syv konkrete råd til at styrke den mentale trivsel i en urolig verden, hvor krig, naturkatastrofer og ulykker fylder. De er relevante – også i kirkelige sammenhænge. De falder i god tråd med et sundt kristenliv – hvor Jesus har sin plads!

De lyder:

  • Accepter bekymringer og begræns dem
  • Ret opmærksomheden mod det, du kan påvirke
  • Hold fast i rutiner, søvn, kost og motion
  • Begræns nyhedsstrømmen
  • Plej dine relationer
  • Gør noget, der giver mening
  • Vær god ved dig selv

Hvor er Jesus i din mentale og åndelige oprustning?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Åndelig oprustning har været et samtaleemne i længere tid i flere sammenhænge – også kirkelige. Jeg havde det selv som tema i min torsdagstanke sidste år som sluttede: ”Jeg er dog ikke glad for det militære sprogbrug. Hvordan kan vi styrke en vedvarende åndelig dannelse i Danmark – og gerne efter Jesu forbillede?” Siden er jeg ikke helt så afvisende overfor udtrykket, og bl.a. Ida Auken understregede dets styrke på Folkemødet i juni i år. Jo, vi har brug for en åndelig oprustning – med plads til Jesus!

Nu er så Styrelsen for Samfundssikkerhed og Psykiatrifonden kommet med syv konkrete råd til at styrke den mentale trivsel i en urolig verden, hvor krig, naturkatastrofer og ulykker fylder. De er relevante – også i kirkelige sammenhænge. De falder i god tråd med et sundt kristenliv – hvor Jesus har sin plads!

De lyder:

  • Accepter bekymringer og begræns dem
  • Ret opmærksomheden mod det, du kan påvirke
  • Hold fast i rutiner, søvn, kost og motion
  • Begræns nyhedsstrømmen
  • Plej dine relationer
  • Gør noget, der giver mening
  • Vær god ved dig selv

Hvor er Jesus i din mentale og åndelige oprustning?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/mental-oprustning/feed/