Ved alle anledninger havde fællesskab en fremtrædende plads med efterlysning af friheden og respekten i samtalen. Kirkesamfund på tværs på Himmelske Dage, samtalen os imellem på synoden og alle samfundskonstruktioner på folkemødet – alle steder var de centrale ønsker, at mennesker i frihed og respekt opbygger fællesskaber.

Hvem mere end kristne og kirken burde kunne bidrage til opbygning af fællesskaber, hvor den enkelte mødes med respekt? Ikke fordi alle mener det samme, men fordi friheden til at mene og give udtryk herfor er i centrum og mødes med forståelse.

I de kirkelige fællesskaber burde vi være i front med at møde mennesker med respekt for friheden, men samtidig er de kirkelige fællesskaber så vigtige for os, at det kan gøre ondt, hvis meninger er meget forskellige. Derfor skal vi være særlig opmærksomme på fællesskabets udtryksmåde.

I en debat på folkemødet i kirketeltet (Himmel og jord) beskrev Michael Wandt Laursen udfordringen med bl.a. to udtryk (i min beskrivelse):

– Vi kan være så bange for at blive beskyldt for ikke være tro mod Ordet, at vi binder og begrænser hinanden i at møde mennesker.

– Hvis vores fællesskaber er usikre, er vi tilbøjelige til, at holdninger kan være hugget i sten (fordi vi er usikre), så det begrænser os i mødet med næsten.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde

Find flere

Så de ventede og ventede. På hvad vidste de ikke helt. Hvordan det skulle ske, vidste de slet ikke. Så de ventede bare.

Det er et tema i biblens fortællinger – at vente på Gud. På den måde giver det med Gud ingen mening for os, der gerne vil handle os ud af alle situationer. Det er som om, Gud trækker det i langdrag. Men ventetiden på hans handlen gør noget ved os. Enten falder vi helt fra troen, eller også vokser den.

Vi venter utålmodigt på, at han griber ind. Så venter vi i tro på, at han griber ind, men det gør han ofte først, når vi udmattede giver op og overgiver det hele til ham. Så gør Gud pludselig mere end det, vi bad om – og gør det bedre, end vi havde forestillet os.

Men lige nu ventede og ventede disciplene. De måtte være klar, før de i Åndens kraft kunne forlade Jerusalem og blive Guds vidner, til det yderste af verden.

Vil du vente på Gud? Vil du være det hvedekorn, der lægges i jorden for at dø. Tænk, hvad det kan forvandles til.

Tænk også, hvad de mange, vi beder for kan opleve, hvis vi lægger hver lille bøn i Guds jord og i tro venter på resultatet. Mon så ikke forbøn for familie, naboer, venner og andre, giver fornyet tillid til, hvad Gud kan gøre?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Skriftsted: Lukasevangeliet, kapitel 17, vers 20 til 34

I USA er der valgt en ny præsident. Det er vel næppe gået nogens næse forbi. Og heller ingen er vel i tvivl om, at han repræsenterer en politik, både indenrigs- og udenrigspolitisk, der på det bestemteste definerer, hvem der er inde – og ikke mindst, hvem der er ude.

Der trækkes grænser, og formodentlig vil der blive bygget mure. Og kun de rigtige vil kunne leve og arbejde, ja være en del af dem, der er indenfor, mens de, der er udenfor, hindres adgang af en mur: Et ”nej” til at have fællesskab med dem, der er indenfor.

Et rige for de rigtige?

Og ser man på hele den skare, der har valgt at give det menneske flertal, så har majoriteten været en flok bedende og bibellæsende kristne, der bakker op om at definere et rige – et land for de rigtige, mens resten holdes ude.

• Er det en tendens, der også er ved at slå igennem mellem kristne, vi deler brød og vin med, beder med og derved har fællesskab med?
• Handler det om Guds rige i tanke, forventning og et menneskeligt forsøg på at virkeliggøre det som ideal?

I teksten hos Lukas møder vi Jesus i samtale med farisæerne. Og farisæerne havde en forventning om Guds rige – riget for de rigtige, dem der ikke alene kunne leve op til forventningerne, men også de uskrevne såvel som skrevne regler. Husk på, hvor mange gange evangelierne beretter om deres modstand og konfrontationer med Jesus, fordi han ikke var lovdanner – dommer – men mennesket med det store hjerte.

Mennesket, som i kraft af kærlighed og ikke mindst nåde, forkyndte Guds rige som ikke bare kommende, men allerede nærværende. Husk Jesu ord i Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 17: ”Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”. Indledningen er, at farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer.

Jeg elsker hans svar.

Måske er det fordi, han giver det et større og mere langtrækkende perspektiv, end det jeg kan forstå, begribe eller definere konkret og med grænser.

Guds rige midt iblandt os

Jesus siger, at Guds rige kommer – ikke så man kan iagttage det eller sige ”Se, her er det” – eller ”Se dér!” For Guds rige er midt iblandt jer. Jeg elsker hans svar, fordi det er åbent og inkluderende – et svar, der peger på en større virkelighed end den overfladiske og ydre forventning, som farisæerne havde til Messias-riget. Et rige, de gerne ville have del i. Et rige, hvor de så sig selv som selvfølgelige deltagere med en implicit magt til at adgangsregulere i kraft af deres teologi og forståelse af loven.

En fælde også kirken kan falde i, fordi tro – og netop vores opfattelse af Jesu ord – bliver tolkningsnøgle og bestemmende over andres tro og liv.

Jesus gør op med dette. Han gør op med forståelsen, men også den selvetablerede, selvretfærdige magt til at definere, hvem der er inde – og ikke mindst hvem, der er ude. Se det i hans svar til den rige unge mand, der havde fulgt loven fra barnsben af, og som spurgte efter yderligere gerninger for at sikre sin plads i Guds rige. Husker du det? ”Sælg alt hvad du har, giv pengene til de fattige – og kom så og følg mig!” Skal dette tages for pålydende i dag? Hvem kan så blive frelst? Hvem deltager i det rige, der efterspørges, og som Jesus lover enhver som tror.

• Når Jesus et andet sted tager et barn og stiller midt imellem dem, så virkeliggør hans Guds rigets inderste kerne og sande natur, som viljen til uforbeholdent at tage imod det.
• Her skal ikke lægges noget til eller trækkes noget fra – som barnet midt imellem dem er hvert menneske skabt i Guds billede og elsket af ham.

Jesu kærlighed – Guds nåde og tilgivelse – er frelse for enhver, der tror. Gud sendte sin søn til verden for at lære – og give os – kærlighed, ikke for at vi fik kompetencen til at lade andre få kærligheden at føle.

Hvad er da evangeliet?

Måske er baggrunden for farisæernes spørgsmål om Guds rige i virkeligheden ønsket om at kunne bygge mure – at sætte hegn – at have magt over hvem, der er inde og hvem, der dømmes ude. I virkeligheden er det meget menneskeligt: Det begynder i børnehaven og finder sted i skolegården, det eksisterer mellem mennesker, der begrænser relationer og tilkendegiver, hvem man ikke vil lege med. Det er ikke blot det dårlige selskab, som Kim Larsen skriver i sin sang. Det er mennesker, der ikke er som vi. Mennesker, vi føler os forskellige i forhold til. Og vi er naturligvis de rigtige. Det afgørende er ikke, hvornår Guds rige kommer, men at det kommer og allerede nu er en virkelighed.

• Hvad er da evangeliet denne dag?
• Sidder du og tænker: Hvad med resten af tekstens advarsler om at være forberedt – at forvente – at frygte? For som teksten siger ”To mænd skal ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.”

Måske er jeg forkert på den? Måske tager jeg fejl, simpelthen. For når evangelierne er Jesu tale til os og undervisning om Guds kærlighed, har jeg svært ved at tage enkelte sætninger ud af deres sammenhæng og lade dem være grundlag for tro – endsige frygt.

Jesus underviser om Guds rige. Han underviser om, at når riget oprettes endeligt, når han kommer igen, så vil det være tydeligt og ingen vil være i tvivl. Det, der vil tælle er hjertets indstilling, livet i tro og bekendelse, hvilket er et personligt forhold mellem dig og Gud. Intet menneske vil være dommer – ikke engang linjedommer! Guds rige kommer, ja – det er allerede nu, hvor mennesker lever i – og formidler den kærlighed, Jesus blev sendt til verden for at leve og være mellem mennesker.

Relateret

• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 07. jun. 2025 - Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os?
• 23. dec. 2024 - Kærlighedens magt over kærlighed til magten
• 22. dec. 2023 - Er julen aflyst?

Find flere

Kaffe og kage skal der til

Kagen var god og stemningen var i top, da BaptistKirken inviterede til reception den 3. oktober i Købnerkirkens café. Receptionen markerede et velkommen til den nye generalsekretær Bodil Højbak Møller og en afsked med generalsekretær gennem de seneste fem år, Torben Andersen.

“I dag har vi fået en Bodil”

var velkomstordene til Bodil. Og i modsætning til den lidt stive og kolde hvide Bodil, som filmbranchen uddeler, er BaptistKirkens Bodil en varm og glad kvinde, der favner bredt.

Formand Vibeke Dalsgaard bød velkommen med et god dag til alle, et farvel til Torben og et velkommen til Bodil. “Husk, at vi er flere om at gøre arbejdet,” var Vibekes ‘formaning’ til Bodil. Og ‘formaningerne’ fortsatte: “Du skal passe på dig selv og huske.at passe dit liv uden for BaptistKirken.”

Christian Bylund Næstformand i BaptistKirken

Christian Bylund, der er næstformand i BaptistKirken, bestyrede talerlisten med de mange farvel- og goddag-hilsner fra både fra BaptistKirkens organisationer og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv. Eftermiddagen sluttede med de mere personlige hilsner.

Hilsner fra BaptistKirkens organisationer

Nicolas Ditlev Fromsejer Formand for BBU

Nicolas Fromsejer, formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) sagde:
“Tak for samarbejdet – og samtalerne. Vi er fælles om at skabe gode rammer for vores børn og unge i menighederne – selv om vi ikke altid er enige om, hvordan vi bedst gør det.”

Ann-Britt Klarholt Kvindenetværket

Kvindenetværkets nye formand Ann-Britt Klarholt takkede Torben for godt samarbejde og glædede sig over, at Bodil kommer med uddannelse og erfaring fra erhvervslivet.

Torsten Wendel-Hansen Immigrationsudvalget

Torsten Wendel-Hansen fra Integrationsudvalget takkede Torben for medleven og indsats i arbejdet med de unge migranter. De unge er danske, og har ikke samme kulturbaggrund som deres forældre.

Men forældrene vil gerne bevare tilknytningen til hjemlandet. Mange af de unge har aldrig været på besøg i deres forældres fødeland, så det handler om et kultursammenstød, fortalte Torsten.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

Historien fra Musema

Flere bragte Bodils oplevelse fra besøget i Musema i foråret 2024 frem. En oplevelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards “De sendte en dame.” Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelseskomiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne.

Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om bekendtskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?”

Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

Hilsner fra samarbejdspartnere

Nik Bredholt RESAM

Organisationen Resam, Religion og Samfund var repræsenteret ved leder af sekretariatet Nik Bredholt. Torben har været en del af Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af en række af Danmarks religiøse organisationer, som mødes fire – fem gange årligt.

Nik Bredholt fremhævede en dyb sandhed, som gælder på tværs af de forskellige religioner samlet i Resam Forum: “Gud er trofast” – selv om det ofte er svært at se på overfladen i organisationerne.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

De norske baptister havde sendt generalsekretær Bjørn Bjørnø, som fortalte, at vi inviteres med ind i “Freden uden ende” med et “Kom, send din Fredsfyrste!” Bjørno kom også med et ønske om et tættere samarbejde mellem norske og danske baptister.

Henrik Kaas Frikirkenet

Henrik Kaas fra Frikirkenet takkede Torben for en helhjertet tjeneste – hvorefter de to bornholmere fortsatte med at udveksle ungdomshistorier fra en fælles fortid på klippeøen Til Bodil var ordene:
“Bodil, du skal huske, at det er Jesus, du tjener og stå fast i Guds trofaste nåde.”

Brian Kjøller, Formand for Evangelisk Frikirke Danmark

Formand for Evangelisk Frikirke Danmark, Brian Kjøller hilste BaptistKirken og Torben med ordene:
“Hvordan bærer I jer ad med at have en generalsekretær på mindre end fuld tid? Der er så meget arbejde.” Også i det tætte samarbejde, som BaptistKirken har med Evangelisk Frikirke Danmark har Torbens indsats været værdsat. Til Bodil sagde Brian Kjøller:
“Vi glæder os til at se Bodils erfaringer fra ledelse omsat til hverdag – og inspiration for os andre.”

INSPIRATION – Bodil underviser på præsteskolen i Burundi

Dagen sluttede med en række personlige hilsner og gode ønsker for fremtiden fra venner og kolleger. Alle havde det til fælles, at de udtrykte stor respekt for Torbens indsats og glæde over, at Bodil havde taget mod kaldet.

Hør Bodil fortælle om sig selv, sit liv og visionerne

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”
• 07. jun. 2025 - Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os?
• 14. okt. 2024 - Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte

Find flere

Tanken giver mig en god grund til slet ikke at gøre noget – for det gør jo alligevel ingen forskel.

Hverken du eller jeg har ansvar for det globale “hav” med alle udfordringer, konflikter og nød. Men vi kan alle gøre den lille ting, der gør en forskel, der hvor vores verden er. Den ene lille dråbe. For når den bliver forenet med andre små dråber, så nytter den alligevel.

Hvis jeg ser hver dråbe, som en “håbs-handling”, så giver det mening, for “Ikke alt, der sker, er Guds vilje, men vi kan med vores handlinger være med til at hjælpe det på vej, som er hans vilje.”

Her kommer troen mig til hjælp. Billedet af at arbejde på håbet. På det som er Guds vilje. På det gode, selv om vi er oppe imod ondskab og ligegyldighed. Vi kan tilføre Guds værdier, dråbe for dråbe og dermed kan vi hjælpe til at gøre Gudsriget til virkelighed – og måske se noget af verden forandres.

Så lad hverken undskyldninger, modløshed eller dovenskab holde min dråbe tilbage. Måske er det netop dén, der kan gøre en forskel?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Jo, vi fejrer stadig Grundlovsdag i Danmark – og det har vi grund til – men måske er grunden blevet mindre fast under vores Grundlov? Den er blevet udhulet i løbet af de seneste år med særlove, der sætter vores grundlovssikrede rettigheder ud af spil.

Det kunne jeg ikke forestille mig ville ske, for Grundloven er både over og under alle andre love, som skal ligge inden for dens rammer. Måske er det på tide, at vi insisterer på, at den står over regeringens særlove og nødlove? Måske skulle vi give den mere opmærksomhed? Måske endda læse Grundloven?

Grundlovsdag er stadig en festdag, for vi har trods alt en Grundlov, som kan give et godt fundament for vores fællesskab.

Ja, den er fra 1849 og sværere at læse end korte opslag på de sociale medier – men tænk, hvis vi forsøgte at finde tilbage til nogle af de værdier, den beskriver? – de værdier, der udgør vores forfatning? Hvis vi som samfund og fællesskab talte om, hvilke værdier vi ønsker i en “grundlov” for fremtiden?

Jeg kommer til at tænke på eventyret om ‘Den lille havfrue’, der betalte med sin stemme for at få sin drøm opfyldt om at blive menneske. Det er jo mest en uhyggelig Disney film nu, især med billederne af havheksen i al hendes ondskab, over for den uskyldige havfrue, der er villig til at give alt for leve lykkeligt med sin prins til deres dages ende.

Men H.C. Andersen havde måske alligevel fat i en større sandhed, end vi oplever i filmen? At vi gerne giver mere i bytte for noget, vi ønsker os, end det egentlig er værd?

Vi mister en del af vores identitet, når vi giver vores stemme i bytte, både ved valg og i hverdagen. Min stemme er også ordene, jeg siger – som kun jeg kan sige – og de ord, jeg tier med.

Måske kunne vi også lige repetere Guds Riges Grundlov?  Minde om, at det er vores handlinger, der tæller – ikke vores store ord. Vi må sætte os selv i spil i livet med de evner og talenter, vi har fået – og gøre det i hver vores lille verden, som kun du og jeg kan gøre det.

Det er vist for resten det, Danmarks Riges Grundlov lægger op til.

God Grundlovsdag.

Læs Grundloven

Bent Hylleberg kommer her med “Fremadrettede grundlovstanker”

Relateret

• 06. nov. 2025 - Valg
• 09. okt. 2025 - Vælg side – eller?
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald
• 16. jan. 2025 - Til salg?
• 03. okt. 2024 - Valg

Find flere

Vores hjerner er indrettet til at søge efter det, vi kan placere i kategorier. Så når du er optaget af rødhårede danskere eller mørklødede naboer – vil du lægge mærke til alle, der passer på det søgekriterium og dermed blive bekræftet i din egen sandhed.

Jesus sagde: “Jeg er vejen, sandheden og livet.”

Det udsagn er en udfordring, når verden er indrettet til at give mig mere af min egen sandhed. Når vi alle har fokus på vores egen version af sandheden. For hvad er sandheden om verdens konflikter? om klimaudfordringerne og verdensøkonomien?

Med hver vores sandhed vil vi gå til angreb på andre og deres sandhed. Det gælder i politik og i situationen i dagens krigsområder – og det er farligt, når jeg kun bliver bekræftet i det, jeg i forvejen tror på. Kun få tør gå imod “dagens sandhed” og færre tør sige: “Det var vist ikke, hvad Jesus mente.”

Men hvad mener Jesus med, at han er sandheden? I dag er sandheden en variabel størrelse – og individuel. Internettet giver os tilpassede opslag, som bekræfter vores egen sandhed.

Mine egne børn er vokset op med “Fokus” – et etbindsleksikon, der kort beskrev den vedtagne, kendte viden. Samme information til alle og godt udgangspunkt for at diskutere sandheden. Det virkede for os og har været den bedste investering i en viden, der udfordrede os, og ikke blot var mere af den samme sandhed.

Måske kan fokus – på Jesus – trods alt gøre os fri af vores egen begrænsende sandhed?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige

• 04. apr. - ”Vær ikke forfærdede”
• 11. feb. - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. - Bibelsyn og bibelbrug
• 11. feb. - Men på hver sin måde

Find flere

Krybbebilledet er ændret i år – det er blevet til et billede af en nyfødt imellem murbrokker. Glansbilledet af den nyfødte Jesus i en krybbe i en varm stald i Betlehem er revet i stykker og erstattet af noget, der mere ligner virkeligheden fra den første jul – og mere ægte end de mange ‘glansbilleder’, vi har set de seneste 2.000 år.

For Josef og Maria var sendt ud på en lang rejse af besættelsesmagten og stod uden husly, den aften hun skulle føde. Vi kan fortælle historien på mange måder og fra flere vinkler – men de er nok også mere spændende, end kulden og usikkerheden var for de to unge mennesker. Og hvem drømmer om at bruge en krybbe som vugge?

De må have overvejet, om Gud var med dem – især da det går op for dem, at de ikke kan vende hjem. Deres nyfødte er truet på livet af mørkemænd med magt, så de bryder op og flygter – igennem det samme område, hvor så mange er flygtninge, netop nu. Videre, men uden vished for, at de kan vende tilbage. Videre, mens de hører om myrderier af andre småbørn. Men værst – videre, uden at vide, om de var gået fejl af Guds vejledning.

For hvordan kunne den Gud, der styrede universets gang, have mistet magten? Alt tydede på, at han havde mistet grebet, for de stod med et spædbarn, der var Guds bedste bud på en løsning af hans kærlighed til mennesker. Men de havde brug for at Guds almagt blev mere synlig – og ikke at de skulle flygte med barnet ud i det uvisse.

Der står ikke meget i biblens fortælling om fortsættelsen og tiden efter Jesu fødsel. Hvad tænkte Josef og Maria? Mon de har tænkt over, at Jesus var det menneske, der havde givet afkald på alle himlens privilegier for et menneskeliv, hvor han kunne gå ved siden af dig og mig?

Mon ikke det har været mere et spørgsmål om den nyfødtes overlevelse? – på flugt ud i det ukendte?

Her er vi vist mere på linje med verden i dag – hvor Gud møder os imellem murbrokker, mangel på mad og vand og med kun få lyspunkter i en verden med krig. Hvor blev håbet af om en bedre verden? Er det stadig evangeliets ord:

Englen sagde: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Lukas 2,10-11

Det er de store kontraster, der mødes her – mellem himmel og jord. Måske så store, at vi afviser dem. For hvordan kan det himmelske rummes i et spædbarn? Hvordan kan Gud begrænses til et mini-menneske?

Det har altid været evangeliets udfordring at forsøge at forstå det – så måske skal vi ‘bare’ slå følge med Jesus – og se, hvor han bringer os hen?

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 19. feb. 2026 - Normer
• 12. feb. 2026 - Nyheder, der bringer håb på en mandag

Find flere

“I mørket er alle katte grå” siger vi – når ingen ser, om vi vælger en lettere og mere bekvem løsning. Men når det handler om adventstiden og lyset, der kom til verden i Jesus, er det en anderledes situation.

Jesus kom som verdens lys, for at oplyse ethvert menneske, og derfor bliver vi konfronteret med kampen mellem lys og mørke.

For det mørke, der er i mig, bliver tydeligt når Guds lys skinner på mig – og på hvordan jeg lever. Når jeg søger mod Guds varme lys – og samtidig ønsker at komme langt væk fra det samme lys – fordi det viser de lidt mørkere sider af min personlighed og min opførsel.

Det behøver ikke være det dybe mørke, som lyset ikke kan oplyse. Nej, det kan være tusmørket, hvor alt er en gråzone, og vi lander i et kompromis – og ”under omstændighederne”. Det er en slidt undskyldning og forståeligt nok, for livets omstændigheder er barske – men Gud ønsker, at vi med hans hjælp skal hæve os over dem.

Jeg lister af sted i tusmørket, for jeg ønsker ikke projektører på mit liv. Jeg skammer mig over det, der ikke lykkes og undgår helst spotlight på det – men Gud har altid sat spot på det, der ikke lykkes for os i egen kraft. På det, der kun med hans indgriben bliver til velsignelse. Biblen ville være en tynd bog, hvis den kun fortalte om de mennesker, der lykkes med deres liv.

I adventstiden venter vi på, at lyset bryder frem og skinner på tusmørket i vores liv – og over gråzonerne i verden.

Det er forventningen, der vokser i adventstiden, for det er i lyset, at vi finder livet.

Relateret

• 04. dec. 2025 - Tror du på Jesus?
• 23. okt. 2025 - De korte dage er tilbage
• 13. feb. 2025 - Verdens lys
• 05. dec. 2024 - Lad os holde advent!
• 21. nov. 2024 - “Hvad er det, der kommer?”

Find flere

Hvordan kan Gud belønne dem, der har rigeligt? – og straffe dem, der er bange for ikke at gøre det godt nok?

Det blev til “Brug dit talent – for alles indsats er vigtig!” Det kunne jeg stå inde for på prædikestolen. Men nu er det jo med Guds ord sådan, at der kan findes dybere lag i det, jeg tror, jeg kender – og at jeg havde taget flere mønstre med fra barndommen.

Forleden læste jeg en sætning, som ændrede min opfattelse af hele teksten. Det var på engelsk, og der stod bare “Come and share your master’s happiness”. Jeg gentog for mig selv: “Kom og del din Herres glæde”.

En invitation, jeg havde overset – at Gud ville DELE sin glæde med mig. Det var helt anderledes end “Gå ind til din Herres glæde” – som er passivt – og måske nærmere en form for underholdning for de retfærdige?

Men tænk, at Gud ønsker at dele GLÆDEN med mig – når jeg lykkes. At det ikke kun handler om, at undgå skammen over at mislykkes.

Det var nyt – og det var stort.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere