Den militære oprustning i Danmark er enorm i disse år – desværre, men måske nødvendig?
Situationen i dag er en helt anden, end da jeg i 1980 aftjente min værnepligt som militærnægter i Baptistkirken på Bornholm. Det var året før, jeg begyndte på præsteseminaret i Tølløse og en slags åndelig oprustning for mig. Politisk har jeg flyttet mig siden dengang, men jeg har stadig svært ved at tro, at militære krige løser konflikter mellem folkeslag og nationer, hvor det grundlæggende problem er magtsyge og herskersind. Jesus’ forkyndelse og demonstration af Guds rige viser en anden vej!
Nu tales der også om åndelig oprustning. Det kom på den politiske dagsorden først på året og debatteres nu bredt – også blandt kirkefolk. Hvad er vores bidrag? For nylig blev Ida Auken fra Socialdemokratiet ordfører for området og siger, at det i høj grad handler om at forstå, ”hvorfor det er så vigtigt at leve i et demokrati, og hvad de danske værdier betyder for os i dag”. Enig, det er vigtigt!
Jeg er dog ikke glad for det militære sprogbrug. Hvordan kan vi styrke en vedvarende åndelig dannelse i Danmark – og gerne efter Jesus’ forbillede?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
*altså Jesus! Ikke Charlie Kirk!
Bibelen bruger selv et militært sprog omkring at være åndelig udrustet, endda med skjold, sværd og hjelm. Jesus var særdeles fysisk og verbalt aggressiv på tempelpladsen overfor svindler, der udnyttede dem, der ønskede at ære Gud.
Hvorfor er “vi” kristne i dag så bange for den åndelige krigsførsel, der reelt bliver beskrevet igennem hele Bibelen?
Jeg har fornyeligt debatteret med flere af mine amerikanske bekendtskaber over Charlie Kirks nye (ulækker!) heltestatus, der sammenlignes med Jesus… Jesus fik folk til at droppe våbene og helede øret af den romerske soldat, som Peter maltrakterede. Charlie Kirk beskyttede besiddelse af våbener.
Men tager ikke fejl, han var fuldt ud udrustet med Ånden og Ordets magt som modstandskraft.
For det ER en krig mod ondskab og had, svindel og bedrag og har altid været det.