Jeg er her i genstart-processen ofte blevet spurgt, hvorfor jeg så stædigt bliver ved med at fastholde BaptistKirken som en enhed. Hvad er det, vi som kirkesamfund kan tilbyde, som er så vigtigt for verden?
Vi kan tilbyde, at dialogen om, hvad der er vitalt for både kirken og verden, foregår i respekt for mennesker, som tænker anderledes end os – både kirkeligt og verdsligt.
I vores kirke har alle en røst. Ledelsen, præster og alle i menighederne kan tale med lige stor vægt ind i troslivet og ud i verden.
Vi kan som kirke både lokalt og globalt virke som dem, som udøver mission, men også som kirken der skaber økumenisk samarbejde og derigennem leder mennesker til Jesus Kristus.
Hvis vi skal være en del af den mørtel, som kitter kirkerne sammen, skal vi også tale med hinanden med kærlighed og respekt. BaptistKirken kan kun inspirere til, hvad vi selv gør.
Under Helligåndens vejledning håber jeg, det er, hvad vi oplever i tiden inden synoden i pinsen 2025.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende