Vi lever i tider, hvor uroen og bekymringen for fremtiden fylder en hel del. Nok også mere end hvad vi på vores breddegrader har været vant til i flere generationer.
Krig i Europa – kommer den tættere på mig? Priser, der stiger og stiger – kan jeg betale mine regninger? Nyt styre i et land, vi ellers læner os meget op ad – vil de hjælpe os?
Hvordan skal jeg forstå det? Tolke det? Som et udtryk for, at vi nærmer os altings afslutning og genoprettelse, som Bibelen fortæller, vil komme? Eller som et udtryk for at vi i vores forkælede hjørne af verden skal åbne øjnene for, at det længe har været hverdagskost for mange andre rundt omkring på kloden? Eller som et udtryk for at vi skal blive bedre til at klare os selv og ikke bare forvente, at andre rager kastanjerne ud af ilden for os? Jeg gætter på, at det er lidt af det hele.
Det er godt at gå ind i adventstiden. Den minder mig om, at selvom jeg kan være urolig for, hvad der kommer, kan jeg glæde mig over, hvem der kommer!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende