Verden er ikke sort-hvid i BaptistKirken. Den er broget. Fællesskabet i centrum ved regionalt møde i Ringe.
Morten Filemon Olsen,
Det tredje af fire regionale møder i BaptistKirken blev afholdt torsdag den 5. marts i Ringe på Fyn med en migrantmenighed, Lai Baptist Church (LBC), som vært – i deres nye kirke. Fællesspisningen bar præg af det; ris, nudler, oksekød og grøntsager, og lidt over 40 deltog – halvdelen var fra værtsmenigheden.
Derudover deltog Brande, Give, Oure, Matu’erne fra Svendborg, Chin Baptist Church fra Ringe og Odense baptistmenighed.
For første gang deltog to repræsentanter; John og Peter, fra Myanmar Christian Fellowship, et nationalt fællesskab, som søger optagelse i BaptistKirken til sommer.
To sproggrupper
Som ved de andre regionale møder var hovedpunkterne dels Fælleserklæringen og hvordan den føres ud i livet ude i menighederne, og dels sammenhængskraften i BaptistKirken – hvad skal der til, for at fællesskabet bliver stærkere? Oplæggene er der skrevet om i artiklerne ‘Hvad binder os sammen som baptister?‘ og ‘Ideerne skal være helt nede på jorden‘. Odense kan bryste sig af at være den menighed, der er kommet med flest input til idékataloget, som skal gøre Fælleserklæringen levende. Se kataloget her.
Det, der var nyt i Ringe, var netop deltagelse af mange burmesere og derfor blev samtalen delt op i sproggrupper. Fælles for mange af de ideer, der kom på bordet, var fællesspisning – enten udelukkende af social karakter eller efterfulgt af en aktivitet.
Børn og unge
Der var fokus på afsnittet i Fælleserklæringen om børn og unge. Erland Grarup fra Brande fortalte om deres café-gudstjenester, hvor der er tid til at samtale rundt om bordene og samtalen fortsætter under den efterfølgende frokost. Dem form er særligt unge familier glade for.
Henrik Krak Søndergaard, præst i Odense, indrømmede, at de ikke er gode til at tale med de unge om troen. ”De unge har i en undersøgelse selv oplyst, at de gerne vil have nogle små puf fra de ældre”. Ngun fra LBC fortalte, at de har to fredagsgudstjenester om måneden. Det er godt, hvis man er forhindret om søndagen. Alle har en opgave i kirken – også de helt unge, f.eks. med at byde velkommen i døren.
Der blev også nævnt fælles børnelejre, og regionale fællesskaber omkring gudstjeneste og fælles menighedsrådsmøder.
Cung fra LBC i Ringe fortæller, at de ikke har så mange aktiviteter, som rækker ud fra kirken. Men de har grillaftener om sommeren, hvor de unge inviterer efterskolevenner med.
Sammenhængskraft
Formand Per Beck spurgte, om BaptistKirken kan organisere sig på en måde, der styrker sammenhængskraften.
En deltager fra Give erklærede, at ”nedlæggelsen af missionskomitéen har været med til at aflive sammenhængskraften. Vi lærte folk fra andre menigheder at kende i missionskomitéen.”
Per spurgte igen: ”Hvorfor kan Landskonference 2, (LK2 – en lørdag i november) ikke løse det samme behov?”
Hertil svarede Karin Hansen fra Oure, at det måske skyldtes, at man er sammen så kort tid (typisk seks timer) på LK2. Missionskomitéens møder var med overnatning på en af efterskolerne. Torsten Wendel-Hansen fra Odense beklagede bl.a. det manglende sammenhold mellem baptistkirkernes præster. Sammenholdet mellem præsterne er en del af sammenhængskraften. Han konkluderede også: ”Vi er gode til international mission, men vi skal blive bedre til mission i Danmark.”
Migrantmenighederne talte med én stemme, da de erklærede, at hvis der skal være bedre sammenhængskraft i BaptistKirken, skal de unge gå forrest.
Som ved de andre regionale møder var hovedpunkterne dels Fælleserklæringen og hvordan den føres ud i livet ude i menighederne, og dels sammenhængskraften i BaptistKirken – hvad skal der til, for at fællesskabet bliver stærkere? Oplæggene er der skrevet om i artiklerne ‘Hvad binder os sammen som baptister?‘ og ‘Ideerne skal være helt nede på jorden‘. Odense kan bryste sig af at være den menighed, der er kommet med flest input til idékataloget, som skal gøre Fælleserklæringen levende. Se kataloget her.