En ny flygtningelov sætter fokus på hjemsendelse i stedet for på integration. Der er mange spørgsmål i kølvandet på denne lovgivning. Vil det påvirke de FN-kvoteflygtninge, som er kommet til Danmark de seneste 10 år? Hvilke områder er 'sikre' nok til at sende flygtninge hjem til? Hvordan tackler man fx børn, som er født i Danmark og alene taler dansk og ikke længere forældrenes sprog?
Hans Henrik Lund, daglig leder af KIT,
Den 21. februar 2019 vedtog Folketinget L 140, som også kaldes Paradigmeskiftet. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for lovforslaget. Der er gennem de seneste fire år lavet over 100 stramninger på integrationslovgivningen og nu kommer denne sidste lovpakke oveni. Lovforslaget træder i kraft 1. marts, men flere af forslagene implementeres stykvis i løbet af det næste års tid.
Udlændingestyrelsen vil i april måned afholde en række informationsmøder, hvor man vil fortælle mere om, hvordan man vil implementere loven. KIT[1] deltager på disse møder.
Jeg kan her nævne, hvad hovedindholdet i dette paradigmeskift går ud på:
Opholdstilladelserne gives med henblik på midlertidigt ophold. Samtidig understreges, at hovedreglen ift. flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse skal være, at en opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt. Det gælder både for spontane flygtninge og FN-kvoteflygtninge. Allerede den tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt vedtog, at opholdstilladelser er midlertidige og tidsbegrænsede. Nu forstærkes processen med, at flygtninge skal sendes hjem.
Ministeren får endvidere en mulighed for at indføre et loft over antal familiesammenføringer, hvis kapaciteten hos udlændingemyndigheder og absorptionsevnen i kommunerne er under pres. Dette forhold gælder f.eks. også i Tyskland, hvor man har et loft på antal af familiesammenføringer.
Tidligere havde flygtninge retskrav på en permanent bolig, men dette retskrav afskaffes og kommunernes pligt til at anvise en bolig ændres til en pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted.
Den særlige ydelse gives til folk, der har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år og er lavere end eksempelvis kontanthjælp. Samtidig ændrer integrationsydelsen navn og skal fremover hedde selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.
Lovforslaget indeholder en styrkelse af mulighederne for og en øget rådgivning om repatriering. Repatriering betyder, at man kan få et kontant beløb, hvis man vælger at rejse hjem og bosætte sig i sit oprindelsesland. Personkredsen med adgang til repatrieringsydelse udvides. Fx får personer med dobbelt statsborgerskab adgang til repatriering.
Med det nye fokus på hjemsendelser hører også tiltag til at opspore, hvem der konkret kan sendes hjem. Eksperter skal afsløre snyd, der ansættes en udsendelsesrådgiver og 300 sager om året vil blive screenet. Der er afsat over 100 millioner kr. til en ekstra indsats for at finde flygtninge, som ikke længere skal have deres opholdstilladelse forlænget.
[1] Kirkernes Integrations Tjeneste
URL: https://baptist.dk/paradigmeskift/