14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen

ReSam – Religion og Samfund er et samtaleforum for religiøse ledere i Danmark, hvor kristne, jøder og muslimer danner en ”tænketank”. Initiativtager er Jeppe Hedaa, en kristen forretningsmand med stort hjerte for, at ledere af kirker, kirkelige organisationer, nogle Imamer (muslimer) og overrabbineren for jøderne i Danmark har et sted at mødes for at lære hinanden at kende, samtale om tro og trosrelaterede politiske spørgsmål i dagens Danmark, finde frem til fælles værdier og udtale sig med én røst. ReSam forum har p.t. 20 deltagere, heraf deltog 17 på rejsen. Læs mere på www.resam.dk

Denne artikel er hverken kronologiske dagbogsnotater eller et referat af rejseoplevelser, men derimod nogle personlige refleksioner efter at have været på rejse sammen med andre ”religiøse” ledere til et politisk, kulturelt og europæisk center, som Bruxelles er. Kirkeligt set er det også en interessant by, da både den katolske og den protestantiske kirke har hovedkontorer her. Vi besøgte både COMECE (Rådet for Den Europæiske Katolske Bispekonference = en katolsk organisation for 28 medlemslande) og KEK (Den europæiske Kirkekonference = en organisation for 126 protestantiske og ortodokse kirkesamfund i Europa, men ikke katolske, i tæt samarbejde med Kirkernes Verdensråd). Vi fik hilst på KEKs nye danske generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, som dagen før havde mødt en ortodoks præst, der sagde om kirkens rolle i forhold til EU-systemet: ”Kirken skal inspirere og ikke overbevise!”

Kirken skal inspirere og ikke overbevise!

Regelmæssig dialog

Vi blev gjort opmærksom på artikel 17 i en EU-traktat, som pålægger EU at ”føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker, religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse organisationer.” Hvad om Folketinget i Danmark indførte noget lignende? Hvad ville der ske, hvis kirker og trossamfund blev anerkendt fra politikernes side som vigtige samtalepartnere i den politiske beslutningsproces? Af EU-trakten fremgår det, at:

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Mit indtryk er, at i forhold til EU og dialogen med politikerne og embedsfolkene, har den katolske kirke langt flere ressourcer at trække på end f.eks. KEK. Der findes dog flere fora, hvor katolikker og protestanter mødes i samtale om fælles udfordringer i et mere og mere sekulariseret Europa, samt spørgsmål om immigration. Hvor det er muligt, lader man i fællesskab den kirkelige røst høre og søger herved indflydelse på den politiske beslutningsproces.

Kirkens røst i samfundsdebatten

Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark

Kirkens røst i samfundsdebatten og kontakten til politiske beslutningstagere er netop, hvad ReSam arbejder med. ReSam står for Religion og samfund. ReSam er en civilsamfundsorganisation, som søger at bidrage til samfundets positive udvikling ud fra den præmis, at Danmark er et samfund, der bygger på kristne værdier. Dog inviterer ReSam ledende muslimer og jøder med ind i samtalen og arbejdet. Der er grundlæggende mere, der samler os end adskiller disse trossamfund i Danmark. Vi er underlagt de samme love og forpligtelser fra statens side. I ReSam handler det altså ikke kun om kirkens røst i samfundsdebatten, men snarere den røst, der lyder, når repræsentanter fra de tre store monoteistiske trossamfund finder sammen, lærer hinanden at kende og udtaler sig sammen i en konkret sag. F.eks. i klima- og integrationsdebatten.

I ReSam er flest kristne

Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen

Som overskriften antyder, er der markant flere kristne end ikke-kristne i ReSam Forum. Sådan var det derfor også på denne rejse. Det kan der være forskellige holdninger til, men det fjerner ikke inspirationen og det lærerige ved også at være sammen med tre imamer (ledende muslimer) og en overrabbiner (ledende jøde), samtidig med ledere fra Indre Mission, Luthersk Mission og Dansk Oase, Kirkernes Integrationstjeneste og ledere fra frikirker og fire biskopper, en metodistisk, en katolsk, og to lutherske plus de to ledende fra ReSam. Vi havde et fantastisk godt fællesskab på rejsen. Der blev snakket på kryds og tværs i det tætpakkede program, og vi lærte hinanden bedre at kende. Også om hvor vores tro adskiller sig markant fra hinanden.

Synet på Jesus skiller

F.eks. sad jeg i lufthavnen på vej hjem og talte med en af imamerne om troen på Gud. Her har vi egentlig meget til fælles. Det overraskende mig ikke, men det blev tydeligt, at når vi skærer ind til kernen i vores respektive tro, så er det synet på Jesus, der skiller. Vores opfattelse af Jesus er vidt forskellig, om man er kristen, muslim eller jøde. En af imamerne sagde: ”Vi tror på Gud, men dér, hvor vi mener, at I tager stor fejl, ja, begiver jer ud på afveje, er i det, at I gør Jesus lig med Gud!” Samtalen må fortsætte en anden gang. At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn. Vi kan samtale om tro, religion og samfund – uden at vi som kristne skal give køb på Gudsåbenbaringen som Fader, Søn og Helligånd!

At være sammen på tværs af religion betyder ikke, at alt er lige godt eller sandt, men det kan faktisk berige vores tro og menneskesyn

Tre EU-politikere, en moské og en synagoge

Vi mødtes med nogle danske medlemmer af Europa parlamentet. Først Pernille Weis på en café en sen eftermiddagstime og Margrethe Auken og Morten Østergaard på en restaurant samme aften. Vi talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale. Vi blev bekræftet i fra andre møder på turen, at kirkens røst skal være inspirerende og vejledende, ikke bedrevidende eller fordømmende.

i talte om politikeres erfaringer med at lytte til trossamfund, og hvordan vi nemmest kunne få dem i tale

Vi besøgte en moské i bydelen Molenbeek og havde samtale med den ledende imam. Vi besøgte også et socialcenter og hørte om bydelens udvikling siden 1990’erne. Den er i dag kendt for at have huset nogle af terroristerne fra angrebene i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016. Sidste dag var vi i Antwerpen og i det jødiske kvarter, hvor vi besøgte den ældste synagoge. I Antwerpen bor en af største grupper af jøder i Europa og byen er verdens vigtigste handelscenter for diamanter. Den kaldes “verdens diamanthovedstad”. Vi spiste lækker kosher frokost på en jødisk restaurant. Derefter lyttede vi til et foredrag om sekularisme på universitetet – og så gik turen direkte til lufthavnen og hjem igen. Mange indtryk rigere!