Lyt til artiklen:
Åbn lyd i nyt vindueLørdag den 25. oktober havde Kairos, et nyt frikirkeligt evangelisk-karismatisk netværk, en slags premiere. I nogle år har udvalgte præster fra en række baptistkirker mødtes og delt liv, men nu inviterede de alle præster og menigheder til en lederdag. Det blev taget imod af cirka 100 deltagere fra 12 baptistmenigheder plus et par fra andre frikirker. Til stor glæde var der cirka 20 unge under 30 år blandt deltagerne. Der var store grupper deltagere fra især Roskilde Baptistkirke og Bethelkirken i Aalborg, men også pæn deltagelse fra blandt andet Sæby Frikirke og Vejle Frikirke.
To glade tovholdere i Kairos-netværket; Lars Midtgaard (th) og Jakob Vagner. (Foto: Lone Møller-Hansen)
Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg og Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke, er de to tovholdere på netværket, og de præsenterede på dagen, hvad formålet med netværket er:
”Vi ønsker at støtte og velsigne hinanden, og vil samarbejde med alle, der vil arbejde for åndelig fornyelse.”
Overvældede
Både Jakob og Lars var meget glade og tilfredse efter lederdagen. De havde ikke turdet håbe på 110 tilmeldte på forhånd.
”Jeg er meget glad og overvældet over deltagertallet. Men det var næsten, da vi sang lovsangen, at jeg blev mest berørt. Der var en længsel efter at synge og tilbede Gud sammen,” sagde Lars efter dagen.
Jakob var på forhånd lidt bekymret for, om der skulle opstå en negativ dagsorden, men blev positivt overrasket. Der var ingen negative udtalelser om BaptistKirken i løbet af dagen. Han startede også selv med at slå fast: ”Vi vil definere os positivt, samles om en fælles drøm og vision.”
Lars og Jakob brugte en times tid før frokosten på at fortælle, hvad de lægger i ordene evangelisk, karismatisk og frikirkelig.
”Evangelisk fordi vi tror på, at evangeliet har en forvandlede kraft, både for den enkelte men også for vores samfund. Karismatisk, fordi Gud manifesterer sig, taler til os og igennem os og giver os gaver.”
Artiklens forfatter Lone Møller-Hansen i samtale med Anders Hyldgaard, præst i Hjørring Baptistmenighed. (Foto: Privat)
Imod usund karismatik
Her faldt også forklaringen på, hvorfor netværket har defineret sig som tilhænger af ”sund karismatik”.
”Fordi der findes usund karismatik. Cirka hvert femte år opstår en usund karismatisk menighed som blandt andet faderhuset. Vi ønsker at bevare det med Helligånden sundt,” forklarede Jakob Vagner.
Og så slog de på, at Helligånden er udgydt over alle mennesker.
Endelig forklarede de det frikirkelige aspekt med, at man har fundet ud af, at den kristne tro i Danmark udviklede sig nedefra. Igennem arkæologiske undersøgelser i Ribe og Hedeby har man fundet ud af, at de første kristne kirker opstod cirka 200 år før, Harald Blåtand ’gjorde danerne kristne’.
”Vækkelse kommer nedefra”, sagde de.
Netværket ønsker at arbejde organisk og ikke organisatorisk. Der er ingen vedtægter, økonomi og bestyrelse. Der er lagt op til tre fokusområder: præstesamlinger, ledertræning – bl.a. af unge og børnemedarbejdere, samt et sommerstævne, eventuelt i samarbejde med Evangelisk Frikirke Danmark.
Et organisk netværk
Lederdagen, som fandt sted i Saralystkirken i Århus, en kirke under Evangelisk Frikirke Danmark, var gratis og velorganiseret.
Der var tre seminarer, som deltagerne næsten ligeligt valgte sig ind på: ”Lederens åndelige liv”, ”Sundt karismatisk lederskab” samt ”At lede generation Z”. Det var præster fra netværket, der underviste i de tre seminarer.
Dagen sluttede med en fælles samling med David Viftrup, der er daglig leder af Århus Valgmenighed og ansat som projektleder i ”Lad os tale om tro”.
Han fortalte om udviklingen i projektet ”Lad os tale om tro”. Fra en idé til, hvordan man kunne få danskerne til at tale sammen om tro ud fra videoer på de sociale medier, til at det har været på både radio og tv, og hvordan kendte mennesker fortæller, at de er begyndt at tro på Jesus.
David Viftrup sluttede dagen af med opmuntringen til at droppe krigsretorikken. ”Vi skal ikke forsvare vores tro, men skabe rammen for samtalen om tro.” (Foto: Lone Møller-Hansen)
En naturlig samtale om tro
”Det interessante er, at det er dér, det starter. Ikke med at mennesker møder en kristen, som fortæller om sin tro. Jesus og Helligånden møder mennesker og kalder dem til kirke. Folk læser i Bibelen,” fortalte David med flere eksempler. ”Det er os kristne, der frygter ikke at blive modtaget. Det, vi som kirker og kirkeledere skal øve os på, er at tappe ind i det, Gud gør.”
”Vi skal tro på, at vi ikke længere er i 80’erne, hvor vi var de mærkelige. Vi skal ikke længere forsvare os og vores tro. Vi skal skabe rum til samtalen: altså gøre samtalen om tro til en del af gudstjenesten og fællesskaberne.”
David citerede Anne Mie Skaks Ph.d.-bog ”Bankede Gud på”. Hendes konklusioner er: Kirkerne skal have en tilgængelig spiritualitet. Der skal være en ramme, hvor folk kan sætte ord på det, de har oplevet. Der skal være en indføring i kristendommen og et åbent og trygt trosfællesskab.
”Fællesskab er det sidste, der sker. Det er virkelig svært at få folk videre, selvom de er begyndt at komme i kirken,” var David Viftrups erfaring.
Giv din mening til kende