Der er brug for BWA

I 2015 var det i Durban, Sydafrika. De sorte ansigter og spraglede dragter var i overtal. Selvom de ikke fik lov til at danse og synge så meget, som de garanteret gerne ville, så var det en afrikansk kongres. For første gang.

Og en afrikaner blev ny præsident for BWA, Baptisternes Verdensalliance.

Og en afrikaner – han føles som en af vores egne – Gatu Munyamasoko, fik menneskerettighedsprisen for sit arbejde som fredsstifter i Rwanda.
Fra Danmark deltog 10 i alt.

Generelt var der langt færre deltagere end tidligere. På Hawaii for fem år siden deltog min. 5000. I Birmingham for 10 år siden deltog 12.000. Nu var der knap 3000 deltagere.

Vores burmesiske samarbejdspartnere i MBC forklarede, at de ikke deltog, fordi de var bange for ebola. Selvom sygdommen har hærget mange tusinde kilometer fra Durban. Andre har haft samme frygt.

Jesus Kristus er døren – alt andet er vægge.

Måske skyldes det også bare, at der er færre store B-baptister, og det er nok dem, der deltager i den slags arrangementer. De, der har identiteten som baptister som noget væsentligt. Det er en udvikling, der ses over hele jorden – at identiteten som baptist viger for en mere generel kristen identitet.

Det er både en forståelig, og en ærgerlig udvikling – i hvert fald hvad angår verdenskongressen. Når man sådan oplever mangfoldigheden i verdens-baptismen, så har den virkelig noget at give. Man er en stor familie. Der er noget trygt ved det. Også selvom kulturen er virkelig forskellig fra vores.

Du har din dør, som Gud har valgt til dig. Du skal ikke gå gennem alle andres døre, men gennem din egen.

Men vigtigere er, at verden har brug for kirke-organisationer som BWA.

Den enkelte menighed har brug for at være autonom som lokal kirke. Det er baptistisk. Men der er meget, den lokale kirke ikke kan gøre alene. Og som Baptistkirken i Danmark heller ikke kan. Kampen mod uretfærdighed overalt i verden. Kampen for menneskerettigheder, protest imod angreb på kristne, staters overgreb på minoriteter. For ikke at tale om den baptistiske stemme i Kirkernes Verdensråd – og i FN.

Verden har brug for BWA – og det har vi også.
Man behøver faktisk ikke at være baptist for at nyde at være med i det store fællesskab af kristne.
Overvej om du måske skal til Rio de Janeiro i Brasilien i august 2020, hvor næste verdenskongres afholdes.

Generalsekretær Lone Møller-Hansen sammen med den nye præsident Paul Msiza, der er fra Sydafrika. Hun blev valgt til verdensrådet (eksekutivkomiteen) for de næste tre år.

”Jesus Kristus, døren” var temaet for verdenskongressen. Det blev vendt mange gange; døren til frihed, til lederskab, til lærdom – og til livet.

Den nye præsident  Paul Msizu kom med en kort fyndig tale, hvor han sagde, at mange baptister opfører sig, som om de var dørvogtere og aldrig selv havde gået igennem døren. I stedet skal døren svinges op for alle, der har lyst til at gå ind til livet.

Billedtekst til topbilledet:

Rigmor Pedersen fra Citykirken, der blev 90 år i september 2015, var af sted med datteren Anita og barnebarnet Caroline. Rigmor er baptist med stort B, og hun har deltaget i seks verdenskongresser foruden ungdomskongressen i København i 1947! Hendes største oplevelse har været i Melbourne, hvor hun i et bibelstudium oplevede, at selvom hun ikke kunne engelsk, forstod hun alt, hvad der blev sagt! Hun har inviteret sine fire børnebørn med til en verdenskonference, og to af dem har takket ja til den oplevelse.